Nyt fra Rigets arbejdsmark
Sandhedssøgende israelere belønnes
LIGESOM i andre lande indser flere og flere i Israel at mennesker ikke formår at sikre varig fred og skabe håb for fremtiden. De 370 Jehovas vidner i dette naturskønne historiske land forkynder Bibelens livgivende håb for dem der søger Gud. (Esajas 55:2, 3) Følgende rapport fra Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Tel Aviv viser at Gud belønner sandhedssøgende mennesker.
„Optøjerne fra de voldsomme religiøse fanatikere er nu stilnet af, og deres tidligere forsøg på at forstyrre vore møder har vist sig at give bagslag. For eksempel var et ældre russisk ægtepar tilknyttet en adventistgruppe men var skuffede over det de lærte dér. De mærkede heller intet til den forfølgelse som det var forudsagt at sande kristne skulle udsættes for. Men en dag fandt de et gammelt, kasseret rumænsk tidsskrift med en artikel om de voldelige pøbeloverfald i 1985 på Selskabets afdelingskontor og rigssalen i Tel Aviv. Deres nysgerrighed blev vakt, og de tog derfor til Tel Aviv. Først efter fire timers søgen fandt de den omtalte bygning. Her fik de besvaret nogle af deres spørgsmål; og de blev for at overvære aftenens møde, hvor de havde den glæde at hilse på nogle russisktalende forkyndere. Siden da har de haft regelmæssigt bibelstudium, og jo mere de lærer, desto mere overbeviste bliver de om at de har fundet det de søgte — nemlig sandheden!
I et andet tilfælde fremholdt en broder budskabet om Riget for en ung familiefader, som imidlertid var uenig med ham på flere punkter og derfor ikke ønskede at undersøge sagen nærmere. En del år senere blev mandens datter alvorligt syg. Nogle af hans overtroiske venner mente at det sikkert skyldtes at der var noget i vejen med den mesusa han havde på dørkarmen. De anbefalede ham at få den kontrolleret af rabbineren. Dette råd besluttede han at følge, og bad samtidig af et oprigtigt hjerte Gud om hjælp til at finde sandheden.
På vej til rabbineren ombestemte han sig og tog i stedet hen på apoteket for at købe noget medicin. Og hvem mødte han dér? Jo, den samme forkynder som han havde talt med nogle år før. Broderen forklarer at han egentlig ikke havde planlagt at tage hen på apoteket den aften, men at han pludselig var kommet i tanker om noget han skulle bruge. Den aften talte broderen og manden sammen i et par timer, hvorefter de aftalte et bibelstudium. Manden begyndte at overvære møderne, gjorde gode fremskridt og blev tilmeldt den teokratiske skole. Snart begyndte han også at deltage i forkyndelsen, og han er nu en døbt broder. Rabbineren nåede han aldrig hen til!“
Disse menneskers søgen efter sandheden blev rigt belønnet, for de fandt en skat der var mere værdifuld end det pureste guld. — Ordsprogene 3:13-18.