Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w89 15/9 s. 30
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Satanisk påvirkning
  • „Ude af kontrol“
  • Er de unge et let bytte for satanismen?
    Vågn op! – 1994
  • Satandyrkelse i vor tid
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Kan der ske noget ved at flirte med det okkulte?
    Vågn op! – 2002
  • En dødsensfarlig trussel
    Vågn op! – 1989
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
w89 15/9 s. 30

Nyheder på nært hold

Satanisk påvirkning

Efter at have undersøgt satanismens indflydelse på heavy metal- og rockmusik skriver Tom Harpur i Torontoavisen The Sunday Star: „Jeg må på det stærkeste advare mod det der foregår. . . . Jeg har aldrig set noget så fordærvet. Sangene er fuldstændig behersket af vanvid, besættelse, dæmoner, blod, bandeord, vold af enhver slags, deriblandt voldtægt, selvtortur, mord og selvmord. Død og ødelæggelse, dommedagsprofetier, fornægtelse af alt hvad der er godt til fordel for alt hvad der er grufuldt og ondt — det er musikkens indhold.“

Samtidig med satanmusikkens opsving øges også satankultens aktivitet i USA og Canada. I sin omtale af en nylig konference for politifolk i Ontario i Canada siger avisen The Globe and Mail at satankulterne er „indblandet i dyreofre, krænkelser af gravfreden og rituelt børnemisbrug“. Kriminalbetjent James Bradley fra Washington, D.C., forbandt i hundredvis af tilfælde af børnemishandling med satandyrkeres ritualforbrydelser. Avisen citerede ham for en udtalelse om at der i løbet af de sidste fem år er indløbet rapporter om rituelt børnemisbrug fra „hundreder af børn og hundreder af socialrådgivere og lærere“.

Med henvisning til „de sidste dage“ for den nuværende onde tingenes ordning skrev apostelen Johannes: „Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (2 Timoteus 3:1; Åbenbaringen 12:12) Indflydelsen fra Satan, „herskeren over luftens myndighed“, gennemtrænger også denne verdens populære musik. (Efeserne 2:2) Apostelen Paulus formanede derfor sine medkristne til at „stå fast over for Djævelens listige anslag“. — Efeserne 6:11.

„Ude af kontrol“

Da en 28-årig kvindelig jogger blev slået ned og voldtaget i Central Park i New York, blev millioner af mennesker forfærdede og chokerede. Hvorfor? Fordi det barbariske og brutale overfald blev begået af en bande teenagere hvis „efterfølgende sjofle fryd og ufølsomhed over for den lidelse de har forvoldt, var særdeles rædselsvækkende,“ siger avisen New York Post. Nogle af de skyldige i denne gruopvækkende udåd er efter sigende ikke mere end 14 år. I forfærdelse skrev en af medarbejderne ved avisen at verden er blevet et „udisciplineret, selvoptaget, narkohærget, sexbesat og voldsgalt samfund af splittede familier“, et samfund der er „ude af kontrol, og spørgsmålet er: hvorfor?“

Faktisk forudsagde apostelen Paulus i Andet Timoteusbrev 3:1-5 netop at denne generation ville være kendetegnet af vold uden sidestykke. Han gjorde opmærksom på at „de sidste dage“ skulle være kendetegnet af at folk var „selvoptagne, pengekære, store i munden, udfordrende, frække, respektløse over for de ældre, utaknemlige, fremmede for det Hellige, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af alt godt, forrædere, overilede i deres handlinger, latterlige i deres selvfølelse, venner af livets behageligheder, derimod ikke af det, der behager Gud.“ (Seidelin) Vil den voldsprægede verden altid være „ude af kontrol“? Nej! Jesus sagde: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:28.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del