Vidnesbyrd om Salomons herlighed

IFØLGE Bibelens kronologi regerede kong Salomon over Israel fra 1037 f.v.t. til 998 f.v.t. Interessant nok omtaler professor Yohanan Aharoni i sin bog The Archaeology of the Land of Israel at den israelitiske kultur oplevede en revolutionerende fremgang „omkring år 1000 f.v.t.“

Et af de eksempler som Yohanan Aharoni anfører er vidnesbyrdene om massive bymure i Israel bygget med store sten „udhugget i aflange, rektangulære blokke, og passet sammen med stor præcision“. I modsætning hertil var bymurene i de omkringliggende lande „lavet af teglsten og træ“.

Desuden vidner de byer der blev genopbygget på Salomons tid om en systematisk byplanlægning, hvor husene blev anbragt i pæne, lige rækker i omhyggeligt anlagte gader. Aharoni har studeret ruinerne af „fire byer i Juda der er bygget efter samme grundlæggende mønster . . . Beer-Sjeba, Tell Beit Mirsim, Bet-Sjemesj og Mizpa.“ Disse byer er en skarp kontrast til et andet stort kulturcenter — den ældre mesopotamiske by Ur. Om denne by skrev Sir Leonard Woolley: „Der er ikke gjort noget forsøg på byplanlægning . . . De ubrolagte gader, hvoraf mange er blindgyder . . . dannede en labyrint i hvilken det ville have været let at fare vild.“

Aharoni kommenterer også de forbedrede husholdningsredskaber omkring tidspunktet for Salomons regeringstid. „Forandringen i den materielle kultur . . . er bemærkelsesværdig ikke alene hvad luksusgenstandene angår men også i særlig grad i keramikken . . . Lertøjets kvalitet og dets brænding blev forbedret til ukendelighed . . . Der opstod pludselig et rigt udvalg af forskellige slags kar.“

Det mest bemærkelsesværdige ved Salomons regeringstid var det fantastiske tempel, paladset og regeringsbygningerne i Jerusalem. Der blev brugt en umådelig mængde guld til udsmykningen af disse bygningsværker. (1 Kongebog 7:47-51; 10:14-22) Fem år efter Salomons død kom farao Sjisjak fra Ægypten og røvede skattene fra Jerusalem. — 1 Kongebog 14:25, 26.

I både Ægypten og Palæstina bekræfter arkæologiske vidnesbyrd at farao Sjisjak virkelig indtog Israel. Faktisk anerkender mange historikere at Sjisjaks plyndring af Jerusalem pustede nyt liv i den svage ægyptiske økonomi og satte Sjisjak i stand til at finansiere den kolossale udvidelse af et ægyptisk tempel på hvilket han optegnede sine erobringer, som vist på denne side. Sjisjak døde kort tid efter, og en anden inskription fortæller at hans søn skænkede omkring 200 tons guld og sølv til templerne i Ægypten. Inskriptionen afslører ikke kilden til denne rigdom, men i sin bog Skatte fra Bibelens tid, lader arkæologen Alan Millard formode at „meget af det har været det guld, som Shishak [Sjisjak] bortførte fra Salomons tempel og paladset i Jerusalem“.

Det er ikke uden grund at selv en ateistisk kilde bekræfter Salomons herlighed! Bol’shaia Sovetskaia Entsiklopediia (Det store sovjetiske leksikon) siger under opslagsordet „Salomon“, at denne var „hersker over det israelitisk-judæiske rige“, og tilføjer at han regerede da „riget var på sit højeste“.