Hvad gør menneskene ved jorden?

FOR tre hundrede år siden levede folk i langt højere grad i pagt med naturen end man gør i dag. Dengang var man ikke truet af menneskets indgreb i det globale miljø som man er i dag. Det var før den industrielle revolution. Der fandtes ingen kraftværker, fabrikker, biler eller andre store forureningskilder. Det må have været svært at forestille sig at mennesker nogen sinde skulle blive i stand til at ødelægge hele jorden.

Ikke desto mindre blev der selv dengang advaret om en verdensødelæggelse i en bog der var almindeligt kendt, nemlig Bibelen. I Bibelens sidste bog bliver det forudsagt at Gud på et tidspunkt vil gribe ind i menneskers anliggender og „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:17, 18.

For alle der er bekymrede over den dårlige måde hvorpå mennesker forvalter jorden, er det en stor trøst at vide at Skaberen af vor skønne planet vil redde den fra at blive ødelagt. ’Men er problemet virkelig så slemt at Gud er nødt til at gribe ind?’ vil nogle måske spørge. Døm selv ud fra kendsgerningerne.

Skovene

Skovene er med til at forskønne jorden og tjener som bolig for flere millioner forskellige slags dyr. Samtidig med at træerne vokser og frembringer føde, udfører de også andre vigtige opgaver, såsom at optage kuldioxid og frigive livsopretholdende ilt. Derved „udgør de et bolværk mod den globale opvarmning der truer livet på jorden som vi kender det,“ hedder det i bladet National Geographic.

Men nu er mennesket i færd med at ødelægge skovene. De nordamerikanske og europæiske skove er ved at dø af forurening. Desuden er industrilandenes fordringer med til at tynde ud i tropeskovene. En afrikansk avis har skrevet at man i 1989 forventede at eksportere „66 millioner kubikmeter [træ fra tropeskovene], hvoraf 48 procent skulle gå til Japan og 40 procent til Europa“.

I nogle lande afbrænder bønderne desuden skovarealer for at skaffe sig landbrugsjord. Der går dog ikke lang tid før den dårlige skovjord udpines, hvorefter bønderne må afbrænde endnu mere skov. Det anslås at næsten halvdelen af jordens skove er forsvundet alene i dette århundrede.

Havene

Jordens have spiller en vigtig rolle i forbindelse med rensningen af atmosfæren, men også disse er mennesket godt i gang med at forurene. Store mængder kuldioxid optages af havenes fytoplankton, der til gengæld afgiver ilt. Dr. George Small forklarer hvorfor denne livscyklus er så vigtig: „Halvfjerds procent af den ilt der årligt tilføres atmosfæren kommer fra havets plankton.“ Nogle forskere advarer imidlertid om at mængden af fytoplankton kan blive kraftigt reduceret på grund af atmosfærens dalende indhold af ozon, noget man mener at mennesker er skyld i.

Man bruger også havene som losseplads for olie og giftaffald. Nogle lande har indvilget i at begrænse den mængde affald som kastes i havet, men andre nægter at samarbejde. Et vestligt land forbeholder sig endog ret til at dumpe atomaffald i havet. Den berømte havforsker Jacques Cousteau siger advarende: „Vi må redde havene hvis vi vil redde menneskeheden.“

Drikkevandet

Vi forgifter endog vort eget drikkevand! I de fattige lande dør der hvert år millioner af mennesker på grund af forurenet drikkevand. I de rigere lande bliver vandreservoirerne blandt andet forurenet af gødningsstoffer og sprøjtemidler der vaskes ud i floder og siver ned i grundvandet. I 1986 blev der på verdensplan produceret 2,3 millioner tons pesticider, og man anslår at produktionen årligt stiger med 12 procent.

En anden forureningskilde er kemikalielossepladserne. „De metaltromler der indeholder kemikalier,“ forklarer Scientific American, „er tidsindstillede bomber der vil blive udløst når tromlerne gennemtæres.“ Bladet skriver at denne form for forurening finder sted „på tusinder af giftdepoter verden over“.

Hvad bliver følgerne? Over hele jorden forvandles floder der før var rene, til kloakker for industrien. Det anslås at 20 millioner europæere får drikkevand fra Rhinen, skønt den er så forurenet at det slam der renses op af floden er for farligt til at det kan benyttes som opfyldningsmateriale!

Landbrugsmetoder

Selv landbrugsjorden bliver på foruroligende vis ødelagt. Alene i De Forenede Stater har 20 procent af de landområder der bliver kunstvandet lidt skade, hedder det i Scientific American. Hvorfor? Fordi overdreven kunstvanding tilfører jorden for meget salt. Mange lande har ødelagt megen værdifuld landbrugsjord på den måde. „Der tages lige så store landområder ud af produktionen på grund af deres saltholdighed, som der bliver taget i brug ved nye overrislingsprojekter,“ hedder det i The Earth Report. Et andet udbredt problem er den alt for intensive afgræsning, der kan være medvirkende til at ørkenerne breder sig.

For mange motorkøretøjer

Vi har nu betragtet vor planets land og vand. Men hvad med luften? Den er også ved at blive ødelagt, og synderne er mange. Hvis vi blot skulle nævne én, kunne vi pege på bilen. Nogle videnskabelige tidsskrifter kommer med følgende advarsler: „Motorkøretøjerne er skyld i større luftforurening end nogen anden menneskelig aktivitet.“ (New Scientist) „I øjeblikket findes der omkring 500 millioner indregistrerede biler på jorden . . . Det vil kræve cirka en tredjedel af verdens olieproduktion at fylde deres tanke op. . . . Antallet af biler vokser hurtigere end befolkningen.“ (Scientific American) „Benzin er, både ved produktion, forbrug og spild, en af hovedårsagerne til miljøforurening og sygdom.“ — The Ecologist.

Ja, vor planet bliver misbrugt og ødelagt. Havene, drikkevandet, landbrugsområderne og atmosfæren forurenes i ufattelig grad. Alene dette er grund nok til at formode at Gud vil gribe ind og „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Der er imidlertid noget andet som er med til at ødelægge jorden i endnu mere foruroligende grad. Det vil vi behandle i den følgende artikel.

[Tekstcitat på side 4]

„Vi må redde havene hvis vi vil redde menneskeheden.“ — Jacques Cousteau

[Kildeangivelse på side 2]

Forsidefoto: Richard Bierregaard, WWF