Nyt fra Rigets arbejdsmark

◻ DEN store forfølgelse af den første kristne menighed medførte at mange af Kristi disciple blev spredt. (Apostelgerninger 8:1) Denne forfølgelse gav imidlertid bagslag, for de der blev spredt „gik . . . gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed“. (Apostelgerninger 8:4) Filip fortsatte med at forkynde, og „alle som én gav de mange mennesker agt“. (Apostelgerninger 8:6) Ligesom forfølgelsen gav bagslag i det første århundrede, således gjorde den det også i en landsby i det nordlige Thailand.

En af Jehovas Vidners specialpionerer begyndte at forkynde i denne landsby, men i første omgang ville landsbyens beboere ikke lytte. Da han talte med den lokale præst samledes folk imidlertid omkring ham for at lytte. Det gik op for nogle af de tilstedeværende at forkynderen kendte Bibelen bedre end deres præst, og de begyndte derfor at studere Bibelen med pioneren, trods modstand fra andre i landsbyen. Nogle af deres ænder blev slået ihjel, pioneren blev truet på livet, og en af de interesseredes huse blev brændt ned. Til det sagde manden: „De kan brænde mit hus, men de kan ikke brænde mit hjerte.“ De interesserede som forkynderen studerede med, kørte langt på cykel for at overvære møderne i rigssalen. Fire af dem er blevet døbt, og seks andre overværer møderne sammen med dem.

Belønnet for deres ærlighed

◻ Forkynderne i Zambia har opbygget et ry for at være ærlige, og dette har både resulteret i store velsignelser for dem selv og hjulpet andre til at finde sandheden. En ældste der er pioner, kørte med bus og hørte tilfældigt en anden forkynder, der også var med bussen, tale med nogle af sine medpassagerer om opstandelsen. En af passagererne spurgte hende: „Hvorfor hævder I som Jehovas vidner at jeres religion er den eneste sande?“ Broderen sluttede sig til samtalen og fortalte passageren at Jehova vil belønne sine tjenere fordi de forkynder sandheden ud fra Bibelen.

Efter midnat på denne lange tur kom bussen til en vejspærring. Det regnede kraftigt. En soldat kom ind i bussen og spurgte om der var nogen Jehovas vidner med. Der viste sig at være tre. Derefter sagde han: „Okay, Jehovas vidner bliver siddende, og alle I andre går udenfor med jeres tasker.“ Alle de andre gik ud i regnen, og efter at være blevet checket, steg de ind igen — med alt deres tøj og al bagagen gennemblødt.

Da de var kommet tilbage i bussen sagde soldaten: „Grunden til at jeg lod Jehovas vidner blive i bussen er at de er ærlige. Vi har stor erfaring med dem og har fundet at de er de eneste som er ærlige; når vi spørger hvad der er i deres tasker, fortæller de os sandheden.“ Da bussen kørte videre, spurgte broderen: „Hvilken religion er den sande?“ En svarede: „Den der ikke bliver gennemblødt i regnen.“

Ja, den sande religion giver sig udslag i ærlighed, hvilket så afgjort har sine fordele!