Er dit liv styret af troen på skæbnen?
I SEPTEMBER 1988 blev Bangladesh ramt af en katastrofe. I det store delta hvor floderne Ganges og Bramaputra løber sammen, steg vandet ni meter og oversvømmede tre fjerdedele af Bangladesh. Tusinder druknede. Omkring 37.000.000 blev hjemløse. Over 60.000 kilometer veje forsvandt.
Da sådanne oversvømmelser fra tid til anden har ramt Bangladesh, har en avis kaldt landet for „skæbnens delta“ — et udtryk der tyder på at mange betragter sådanne katastrofer som skæbnens værk.
Det er ganske vist ikke alle der mener at deres liv i ét og alt styres af skæbnen, men i alle lande, også Danmark, trives der opfattelser der ligger tæt op ad skæbnetroen. Tænk for eksempel på begrebet fatalisme.
Religion og fatalisme
Ordet fatalisme stammer fra det latinske ord fatum, der betyder „spådom, skæbne“.a Fatalister tror at der kun sker „det der skal ske“ og at mennesker hverken kan gøre fra eller til. Denne opfattelse er blevet forkyndt af forskellige religioner og har derfor påvirket millioner af menneskers livssyn. Når man kaster et blik på verdens tre største religioner, finder man ganske vist ud af at de mange udgaver af skæbnetroen er lige så forskellige som hinduernes templer, muslimernes moskéer og kristenhedens kirker.
Verdens omkring 900 millioner muslimer tror for eksempel at skæbnen (kismet) er guddommeligt bestemt.b Koranen siger: „Der indtræffer ikke nogen hjemsøgelse på jorden . . . som ikke er i en bog, før Vi fremkalder den.“ „Og det tilkommer intet menneske at dø, hvis ikke det er med Allahs billigelse: en beslutning med en bestemt frist.“ Muslimerne mener altså at et menneskes levetid er forudbestemt. — Sura 57:23; 3:146.
Karma — loven om årsag og virkning — er en anden udgave af skæbnetroen. Den berører tilværelsen for verdens næsten 700 millioner hinduer. Hinduerne mener at deres nuværende liv er bestemt af de handlinger de har øvet i en tidligere inkarnation. Garuda Purana, et gammelt hinduisk skrift, siger: „Det er personens gerninger i det tidligere liv der bestemmer i hvilken organisme han senere skal leve, samt hvilke fysiske eller mentale sygdomme vedkommende vil komme til at lide af . . . Skæbnen bestemmer hvordan det går et menneske i livet.“
Hvilken holdning har kristenhedens omkring 1700 millioner medlemmer? Nogle af dem vil sikkert hævde at de har erstattet skæbnetroen med troen på Gud, og fatalismen med læren om forudbestemmelse. Men i Encyclopædia of Religion and Ethics hedder det: „Det kan ikke siges at kristendommen [kristenheden] er . . . helt fri for troen på skæbnen.“ Ja, nogle trosretninger hælder stadig til den opfattelse som Martin Luther gav udtryk for i det 16. århundrede, nemlig at mennesket er lige så „ufrit som en træklods, en sten, en lerklump eller en saltstøtte“.
Astrologi og ’plat eller krone’
Skønt disse opfattelser måske ikke hører med til de større kirkers officielle troslære, indrømmer én teolog at mange såkaldte kristne stadig tror på skæbnen, dog „i en mere verdslig form“. Mange vil kalde det „lykken“. Nogle slår en gang imellem plat og krone for at påkalde lykke- eller skæbneguden. De bortforklarer det måske med at det blot er en harmløs skik, men fortsætter alligevel med at gøre det, og de synes måske også at det nogle gange virker. For eksempel kunne man for nylig i The New York Times læse om en amerikaner der efter at have købt nogle lotterisedler fandt en mønt med kronesiden opad. Han fortæller: „Hver eneste gang jeg finder en penny med kronesiden opad, hænder der mig et eller andet godt.“ I dette tilfælde vandt han 25,7 millioner dollars. Mon hans tro på skæbnen eller lykken er blevet mindre?
Nogle trækker på smilebåndet ad dét med at slå plat og krone. Men måske tror de samme mennesker på at deres fremtid er forudbestemt af stjernerne — en anden version af skæbnetroen. Alene i Nordamerika bringes der horoskoper i omkring 1200 aviser. En undersøgelse har vist at 55 procent af alle unge i USA tror på astrologi.
Hvad enten man kalder det kismet, karma, Gud, lykken eller stjernerne, er skæbnetroen altså udbredt i hele verden og har været det i umindelige tider. Vidste du for eksempel at kun én af de historiske personer der er nævnt i rammen til venstre, ikke troede på skæbnen? Hvem var det, og hvordan kan hans syn på skæbnen berøre dig og din fremtid?
[Fodnoter]
a I værket The Encyclopedia of Religion, bind 5, side 290, hedder det: „FATE [engelsk: skæbne]. Afledt af det latinske fatum (noget der er udtalt, en profeti, et orakel, en guddommelig bestemmelse).“
b „Den eneste måde hvorpå kismet adskiller sig fra skæbnen er ved at den omtales som en almægtig vilje; enhver menneskelig appel til nogen af dem vil være forgæves.“ — Hastings’ Encyclopædia of Religion and Ethics, bind V, side 774.
[Ramme på side 4]
HVEM AF DISSE TROEDE IKKE PÅ SKÆBNEN?
Maskarin Gosala
Indisk asket,
6.-5. århundrede f.v.t.
Jesus Kristus
Kristendommens grundlægger,
1. århundrede e.v.t.
Zenon fra Kition
Græsk filosof,
4.-3. århundrede f.v.t.
Jahm, søn af Safwan
Muslimsk lærer,
8. århundrede e.v.t.
Virgil
Romersk digter,
1. århundrede f.v.t.
Johannes Calvin
Fransk teolog og reformator,
16. århundrede e.v.t.