Bevar troen på Gud og Kristus

Hovedpunkter fra Kolossenserbrevet

TRO på Jehova Gud og Jesus Kristus er afgørende for om man vil blive frelst. At bevare denne tro er en udfordring. Dette gjaldt ikke mindst for de kristne i Kolossæ, en by der lå øst for Efesus i Lilleasien. Hvorfor var det så vanskeligt for dem? Fordi falske lærere fejlagtigt hævdede at frelsen afhang af hvad man spiste, om man var omskåret og om man overholdt bestemte skikke.

Paulus var derfor, forståeligt nok, bekymret for den åndelige tilstand blandt de kristne i Kolossæ. Og det lå ham stærkt på sinde at hjælpe dem til at bevare troen på Gud og Kristus. Hen imod slutningen af sit første fængselsophold i Rom (omkring år 60-61 e.v.t.) skrev Paulus derfor et brev til kolossenserne for at modvirke fejlagtige opfattelser og opbygge troen. Lad os se hvad vi kan lære af hans kærlige vejledning.

Værdsæt Kristi stilling

Paulus henleder tidligt i brevet opmærksomheden på det at værdsætte Kristi stilling. (1:1–2:12) Han roser kolossenserne for deres tro i forbindelse med Kristus og for den kærlighed de viser deres medtroende. Paulus omtaler Kristus som den ved hvem alt andet er blevet skabt. Han er menighedens hoved og den førstefødte af de døde. Forligelse med Gud opnås gennem Kristus, i hvem alle visdommens og kundskabens værdier er skjult. I betragtning af dette bør de kristne blive ved med at vandre i samhørighed med Kristus og ikke lade sig føre bort som bytte af nogen, ved menneskers filosofi.

Gud ophævede Loven ved hjælp af Kristus. (2:13-23) Den blev billedligt talt naglet til Jesu marterpæl. Lovens krav var kun „en skygge af kommende ting, men virkeligheden hører Messias til“. Ved at holde fast ved Kristus vil de ikke lade noget menneske berøve dem sejrsprisen, udødeligt liv i himmelen.

Værdsæt Gud og Kristus

Paulus tilskynder dernæst kolossenserne til at iføre sig den nye personlighed og underordne sig Jesu Kristi myndighed. (3:1-17) Ved at holde deres sind rettet mod det der er oventil vil de sætte de åndelige interesser først i livet. Dette betød at de måtte aflægge forkerte handlinger og sindsindstillinger. Det ville afgjort være til velsignelse for dem at iklæde sig egenskaber som inderlig medfølelse, ydmyghed og kærlighed. Kristi fred ville råde i deres hjerter hvis de gjorde alt i Jesu navn og gennem ham sagde Gud tak.

Værdsættelse af Jehova Gud og Jesus Kristus bør også afspejle sig i den kristnes forhold til andre. (3:18–4:18) Hustruer, mænd, børn, trælle og herrer skal udføre deres opgaver i gudsfrygt og i anerkendelse af Kristi stilling. I alt dette er det nødvendigt at være vedholdende i bønnen og at vandre i visdom.

Paulus’ brev til kolossenserne kan hjælpe os til at undgå falsk lære der vil berøve os livets sejrspris. Hvis vi følger apostelens tilskyndelser og virkelig anerkender den myndighed Jehova og hans søn Jesus har, vil det have en gunstig indvirkning på vor handlemåde over for andre. Vi vil blive rigt velsignet hvis vi bevarer troen på Gud og Kristus.

[Ramme/​illustration på side 26]

Brevet til Laodikea: „Når dette brev er blevet læst hos jer, så sørg for at det også bliver læst i laodikensernes menighed og at I også læser dét fra Laodikea,“ skriver Paulus. (Kolossenserne 4:16) Laodikea var en velhavende by i den vestlige del af Lilleasien og var ved hjælp af veje forbundet med byer som Filadelfia og Efesus. Det ser ud til at Paulus’ arbejde i Efesus havde sin virkning helt i Laodikea, selv om han aldrig forkyndte personligt dér. Der står at han sendte et brev til de kristne i Laodikea, men nogle lærde mener at det var en kopi af det han skrev til efeserne. Brevet til Laodikea findes ikke i Bibelen, sandsynligvis fordi det ikke indeholdt oplysninger som vi har brug for i dag, eller måske fordi det gentog tanker der allerede var tilstrækkeligt uddybet i de øvrige kanoniske breve.

[Illustration]

Ruiner i Laodikea