Betlehem — Et symbol på kristen enhed og kærlighed?

„BETLEHEM . . . står som et vidnesbyrd om uendelig kærlighed, en belæring i ydmyghed.“ — Maria Teresa Petrozzi, forfatter til bogen Bethlehem.

Betyder Betlehem det samme for dig? Over hele jorden, og især ved juletid, tænker millioner af oprigtige, fredselskende mennesker med ærbødighed på Betlehem. De ved at det var i denne lille by i Mellemøsten at ’Fredsfyrsten’, Jesus Kristus, blev født. I århundreder har pilgrimme valfartet til Betlehem for at besøge, og vise deres agtelse for, et af kristenhedens allerhelligste steder — Fødselsgrotten, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Grotten ligger i det store historiske bygningskompleks man kalder Fødselskirken. — Esajas 9:6; Mattæus 2:1.

Men har kristne kunnet forenes i kærlighed og ydmyghed på disse hellige steder? Lad os se hvad historien viser.

Den katolske skribent Maria Teresa Petrozzi siger i sin bog Bethlehem: „Fra begyndelsen af det 16. århundrede blev [Betlehem] hjemsøgt af hadske og blodige kampe mellem romere [katolikker] og grækere [græsk-ortodokse] om herredømmet over Fødselskirken.“ Disse tilbagevendende blodige kampe drejede sig ofte om sølvstjernen i den underjordiske Fødselsgrotte under Fødselskirken. Denne stjerne er placeret på selve det sted hvor man mener at Kristus er født. R. W. Hamilton siger i sin bog The Church of the Nativity, Bethlehem: „Det er almindeligt kendt at to af de stridsspørgsmål mellem Frankrig og Rusland som udløste Krimkrigen, drejede sig om ejendomsretten til nøglerne til de vigtigste døre i basilikaen og krypten [Fødselsgrotten], og om det mystiske natlige tyveri i 1847 af sølvstjernen med den latinske indskrift, som sad i en marmortavle under Fødselskirkens alter.“

Som følge af de århundredlange kirkelige stridigheder om retten til disse steder, „er hvert eneste kirkesamfunds rettigheder nøje fastlagt. For eksempel må franciskanermunkene råde over 19 af de 53 lamper der er i grotten. Den græsk-ortodokse kirke ejer Fødselskirkens alter, og den romersk-katolske kirke er forment adgang til at forrette gudstjenester dér.“ — Historical Sites in Israel.

Hvis de politiske forhold ved juletid tillader det, holder hvert af de tilstedeværende kirkesamfund deres egne julemesser og går i procession gennem Betlehem. Den 24. og 25. december går katolikkerne i procession og holder midnatsmesse i St. Katarinakirken. Den ligger ved siden af Fødselskirken, som nu deles af den græsk-ortodokse og den armenske kirke. Den 6. januar holder de græske, syriske og koptiske kirker deres julemesser. Den 18. januar er det den armenske kirkes tur, med en efterfølgende procession den 19. januar.

Tyder alt dette på at Betlehems traditionelle hellige steder „står som et vidnesbyrd om uendelig kærlighed, en belæring i ydmyghed“? Afspejler disse steder sandheden om Jesu fødsel? Hvornår blev han for eksempel født? Og hvor? Var det i Fødselsgrotten? Og skal man vise hans fødested ære?

[Kildeangivelse på side 3]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.