Hvad er sandheden om Betlehem og julen?

„NÅR vi tænker på mysteriet i Betlehem dukker der uvilkårligt spørgsmål og tvivlstanker op.“ — Bethlehem af Maria Teresa Petrozzi.

Men hvorfor spørgsmål og tvivlstanker når så mange trosretninger går ind for julen og viser ærbødighed for de steder der knytter sig til denne højtid? Bygger de ikke deres tro på kendsgerninger? Det vil vi se lidt nærmere på.

Hvornår blev Jesus født?

Hvad angår datoen for Jesu fødsel spørger Maria Teresa Petrozzi: „Præcist hvornår blev Genløseren født? Vi vil ikke alene have året at vide, men også måneden, dagen og timen. Men det matematisk nøjagtige tidspunkt har vi ikke fået oplyst.“ Ifølge New Catholic Encyclopedia „kan man kun tilnærmelsesvis regne sig frem til Jesu Kristi fødselsdato“. Og med hensyn til den dato man har fastsat for Jesu fødsel, siger dette katolske opslagsværk: „Den 25. december svarer ikke til Kristi fødsel, men til festen for Natalis Solis Invicti, den romerske solhvervsfest.“

Men hvornår blev Jesus da født? Det fremgår af Mattæus, kapitlerne 26 og 27, at Jesus døde ved tiden for den jødiske påske i år 33 e.v.t., der begyndte den 1. april. Og ifølge Lukas 3:21-23 var Jesus omkring 30 år da han begyndte sin tjeneste. Eftersom hans jordiske tjeneste varede tre og et halvt år, var han cirka 33 ¹/₂ år da han døde. Kristus ville være blevet 34 år seks måneder senere, det vil sige omkring den 1. oktober. Tæller man tilbage, når man frem til at Jesus må være født omkring den 1. oktober år 2 f.v.t. — og hverken den 25. december eller den 6. januar.

I december måned har Betlehem og omegn koldt vintervejr med regn og, undertiden, sne. På den tid af året opholder hyrder og deres fåreflokke sig ikke udendørs om natten. Og det skyldes ikke at vejrliget har ændret sig siden Bibelens tid. Bibelen siger nemlig at den judæiske kong Jojakim „sad i vinterhuset, i den niende måned [kislev, hvilket svarer til november-december], med et kulbækken brændende foran sig“. (Jeremias 36:22) Han havde åbenbart behov for at varme sig. Og det fremgår af Ezra 10:9, 13 at kislev måned er „årstiden med regnskyl, så det er ikke muligt at stå udendørs“. Vejrforholdene i Betlehem i december stemmer altså ikke med Bibelens beskrivelse af omstændighederne omkring Jesu fødsel. — Lukas 2:8-11.

Hvor blev Jesus født?

Blev Jesus virkelig født dér hvor Fødselsgrotten ligger? På det sted der gav anledning til religiøse stridigheder i et omfang som var med til at udløse Krimkrigen (1853-56) og som kostede over 100.000 franske soldater livet?

For det første nævner Bibelen ikke nøjagtigt hvor Jesus blev født. Både Mattæus og Lukas bekræfter at Jesu fødsel var en opfyldelse af messiasprofetien i Mika 5:2, hvor det var blevet forudsagt at der fra Betlehem ville udgå en ’som skulle være hersker i Israel, en hvis udspring var fra de tidligste tider’. (Mattæus 2:1, 5; Lukas 2:4) De to evangelieberetninger har kun det vigtigste med, nemlig at Jesus blev født i Betlehem og at barnet, ifølge Lukas, blev svøbt i bind og lagt i en krybbe. — Lukas 2:7.

Hvorfor har evangelieskribenterne ikke givet os flere detaljer? Maria Teresa Petrozzi bemærker: „Evangelisterne undlader sikkert at nævne disse detaljer fordi de anser dem for uvæsentlige.“ Jesus kan ikke have betragtet enkelthederne omkring sin fødsel som særlig vigtige, eftersom han aldrig er blevet citeret for at have nævnt hverken datoen eller stedet for sin fødsel. Jesus omtalte Galilæa — ikke sin fødeby Betlehem — som „sin hjemegn“. — Markus 6:1, 3, 4; Mattæus 2:4, 5; 13:54.

I Johannes 7:40-42 kan vi se at folk i almindelighed ikke kendte hans fødested, men troede at han var født i Galilæa: „Nogle sagde: ’Messias kommer da ikke fra Galilæa, vel?’“ Ud fra Johannes 7:41 konkluderer The Church of the Nativity, Bethlehem: „At der opstår sådanne spørgsmål modbeviser ikke den kendsgerning at Kristus er født i Betlehem, men er et vidnesbyrd om at mange af hans samtidige ikke var klar over hvor han var født.“

Under sin jordiske tjeneste oplyste Jesus tydeligvis ikke noget om enkelthederne omkring sin fødsel. Selve fødestedet blev ikke fremhævet. Men hvorfor tror så mange da at Fødselsgrotten er det sted hvor Josef førte Maria hen for at føde?

Petrozzi indrømmer åbent: „Man ved ikke med sikkerhed om grotten var en af de talrige naturlige huler i Betlehems omegn eller om hulen blev brugt som stald i forbindelse med en kro. Men traditionen, der kan føres tilbage til første halvdel af det 2. århundrede, er klar og tydelig: der er tale om en staldgrotte.“ — Kursiveret af os.

Udelukkende traditioner

Mange der studerer Betlehems historie, deriblandt Maria Teresa Petrozzi og R. W. Hamilton, giver udtryk for at Justinus Martyr fra det andet århundrede var den første der hævdede at Jesus blev født i en grotte, uden dog at nævne hvilken grotte. Med hensyn til Justinus Martyrs opfattelse siger Hamilton: „Det er en parentetisk bemærkning. At antage at kirkefaderen Justinus havde en bestemt hule i tanke, eller at han endda henviste til den nuværende Fødselsgrotte, er at overfortolke et enkelt ord.“

I en fodnote forklarer Hamilton: „Den fødselsberetning der findes i den apokryfe Jakobs bog eller Protevangeliet, som er skrevet i samme tidsperiode, omtaler også en grotte, men den ligger et stykke uden for Betlehem. For så vidt at beretningen har nogen historisk værdi viser den at man endnu ikke havde sat traditionen i forbindelse med noget bestemt sted, og da slet ikke med Fødselsgrotten.“

Det 3. århundredes religionsskrivere Origenes og Eusebios forbandt traditionen med et bestemt sted. Hamilton siger: „Da man først havde sat beretningen i forbindelse med en bestemt grotte ville man sikkert blive ved med det. Man kan derfor slutte at den grotte som besøgende fik at se kort tid efter år 200 e.Kr. er identisk med den nuværende Fødselsgrotte.“

Om denne grotte siger W. H. Bartlett i sin bog Walks About the City and Environs of Jerusalem (1842): „Skønt den tradition der siger at dette er vor Frelsers fødested, er af stor ælde og omtales af Sankt Hieronymus, som levede og døde i en nærliggende munkecelle, taler sandsynligheden imod det. For selv om grotter måske i ny og næ bruges som stalde i Palæstina, ligger denne grotte for dybt til at kunne bruges som sådan. Når vi så samtidig tænker på at munkene har en tendens til at henlægge bemærkelsesværdige bibelske begivenheder til grotter, måske fordi grotter er imponerende, forekommer det næsten helt usandsynligt at dette skulle være stedet.“

Hvad kan vi slutte ud fra de historiske vidnesbyrd og, endnu vigtigere, ud fra den bibelske omstændighed at hverken Jesus eller hans disciple tillagde stedet for hans fødsel nogen betydning? Det er tydeligt at da dronning Helena, Konstantin den Stores moder, i år 326 bestemte hvor Fødselskirken skulle opføres, gjorde hun det, som Hamilton siger, på baggrund af ’tilknytningen til den gamle tradition’. Det skete ikke som følge af historiske eller bibelske vidnesbyrd.

Selve det sted hvor Jesus Kristus blev født, er altså ukendt. Lyder det da logisk at troende skal valfarte til sådanne steder som Fødselsgrotten og vise ærbødighed for dem? Hvis dette er pålagt kristne, ville Jesus så ikke have oplyst sine disciple om denne forpligtelse eller have fortalt dem at han ønskede det? Ville det ikke stå i Guds ord, Bibelen, så hele menneskeheden kunne læse det? Eftersom der tydeligvis ikke findes sådanne vidnesbyrd i Bibelen, bør vi snarere undersøge hvad det var Jesus sagde vi skulle mindes.

En nærmere undersøgelse vil vise at den eneste begivenhed som Jesu disciple skulle mindes, generation efter generation, var hans offerdød. Han døde om foråret, kort tid efter at han sammen med sine disciple havde fejret sit sidste påskemåltid. Ved den lejlighed befalede han sine trofaste disciple at holde et symbolsk måltid med usyrede brød, som matzos, og rød vin. Om denne enkle ceremoni, der blev indstiftet den 1. april år 33, sagde Jesus: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ — Lukas 22:19, 20.

I lydighed mod denne bibelske befaling fra Jesus fejrer Jehovas vidner over hele jorden en årlig højtid til minde om Jesu offerdød. De holder ikke dette kristne møde i Jerusalem i et særligt værelse ovenpå, eftersom Jesus ikke har befalet dette. Nej, jorden over samles Jehovas vidner i deres mødesale, kaldet rigssale, eller i andre passende lokaler. Den næste mindehøjtid finder sted den 30. marts 1991 efter solnedgang. Du er velkommen til at overvære denne begivenhed i en af Jehovas Vidners rigssale.

Det er altså ikke nødvendigt at rejse helt til Jerusalem eller til Betlehem når man tro mod Jesu befaling ønsker at overvære denne vigtige mindehøjtid. Jesus og hans disciple betragtede ikke bestemte steder som centrum for kristen tilbedelse. Til en samaritansk kvinde der tilbad på et bestemt sted, nemlig Garizims bjerg i Samaria nord for Jerusalem, sagde Jesus tværtimod: „Tro mig, kvinde: Den time kommer da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem I skal tilbede Faderen. Men den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger.“ — Johannes 4:21, 23.

De der tilbeder Faderen i ånd og sandhed behøver ikke at gøre det et ganske bestemt sted, som for eksempel i Betlehem, eller at benytte sig af billeder og andre genstande i deres tilbedelse. Apostelen Paulus sagde: „Mens vi har vort hjem i legemet, er [vi] borte fra Herren, for vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ — 2 Korinther 5:6, 7.

Men måske vil du gerne vide hvordan man kan tilbede Gud på en måde han godkender? Så kan du spørge det Jehovas vidne der besøger dig næste gang.

[Illustration på side 5]

Om vinteren kan markerne i nærheden af Betlehem være dækkede af sne. Ville hyrder sove udendørs med deres får under sådanne forhold?

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustrationer på side 7]

Fødselskirken i Betlehem og dens underjordiske grotte

[Kildeangivelser]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

Garo Nalbandian