Nyt fra Rigets arbejdsmark

Jehova sørger for hjælp

JEHOVAS VIDNER i Sydafrika hørte for nylig at deres åndelige brødre i et nærliggende land, hvor forkyndelsesarbejdet er forbudt, befandt sig i en meget vanskelig situation. De fik oplyst at deres trosfæller var nødt til at spise planterødder for at overleve en langvarig tørke. Forkynderne manglede også passende tøj, og nogle kviede sig derfor ved at deltage i tjenesten på arbejdsmarken.

Brødrene i Sydafrika reagerede straks. De meddelte menighederne i Johannesburg at der var brug for tøj. I løbet af nogle dage havde man indsamlet tre tons tøj, der blev sorteret af frivillige. Man sendte endvidere 3 tons bønner, 1 ton spiseolie, 1 ton sæbe og 17 tons majsmel. Da det firma som leverede majsmelet hørte om forkyndernes situation i det tørkeramte land, skænkede de mere end 1 ton af denne hårdt tiltrængte fødevare.

Mandag den 16. april 1990 forlod en lastbil, læsset med 25 tons nødhjælp, Sydafrika for at begive sig ud på en 5500 kilometer lang køretur. Man var imidlertid nødt til at have myndighedernes tilladelse for at kunne køre forsyningerne ind i det borgerkrigshærgede land.

På landets konsulat oplyste man at Jehovas Vidner ikke var juridisk anerkendt i deres land, men at man godt var klar over deres tilstedeværelse. Man havde ikke noget imod at der blev sendt nødhjælp til vore brødre, og tilladelsen blev givet. De nødvendige papirer blev udstedt, og fredag den 20. april krydsede forkynderne grænsen uden problemer. Forkynderne indså imidlertid hurtigt betydningen af disse papirer, for de måtte vise dem frem ved de mere end 30 vejspærringer de mødte på turen.

Cirka 140 kilometer fra grænsen var en stor flod gået over sine bredder og havde gjort vejen ufremkommelig. Den oprindelige bro var blevet ødelagt og den midlertidige bro kunne ikke bære en stor lastbil. De mindre køretøjer som fulgte med lastbilen kunne dog køre sikkert over broen, selv om den stod under vand. Man besluttede derfor at dele sig op i to hold. Det ene hold slog lejr ved flodbredden, mens det andet kørte de resterende 260 kilometer nordpå til brødrene. De var meget glade for endelig at få kontakt med deres trosfæller! Glæden kendte ingen grænser, og der blev udvekslet mange knus og håndtryk. To stedlige lastbiler blev hurtigt sendt af sted for at møde den anden gruppe brødre ved floden. Dér blev nødforsyningerne flyttet fra den store lastbil og over i de to mindre.

Mange af modtagerne har udtrykt stor taknemmelighed for at Jehova sørger for materiel hjælp. På trods af deres fysiske tilstand havde de imidlertid et langt mere udtalt behov for åndelig føde. En menighed havde kun ét eksemplar af Vagttårnet, som de måtte kopiere til hver familie. Takket være Jehova er man nu godt i gang med at forsyne brødrene i dette land med en stadig strøm af åndelig føde.