Kan man bevare glæden når man har travlt?

DE FLESTE af os har en travl og måske endda hektisk dagligdag. Det moderne samfunds ubønhørlige pres gør at vi altid må løbe stærkt blot for at følge med. Fædre og ægtemænd har forpligtelser over for deres familie, arbejdsgiver og andre. Hustruer og mødre må tage sig af familiens behov foruden at de i mange tilfælde er udearbejdende. Selv unge mennesker kan have visse familieforpligtelser mens de uddanner sig for at kunne indtage en produktiv plads i samfundet.

Hvad med dem af os der har viet vores liv til Jehova Gud som hans døbte vidner? Vi må, oven i alt det andet, efterleve apostelen Paulus’ formaning: „Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ (1 Korinther 15:58) Ja, den sande tilbedelse giver os mange ekstra opgaver. Hvordan kan vi klare alle disse forpligtelser og samtidig bevare glæden og freden i sindet?

Glæden ved at udrette noget

Lykke er en følelse af velvære eller tilfredshed og er nøje forbundet med det at kunne klare livets forpligtelser. Hvis vi hurtigt, effektivt og til tiden kan få vore daglige opgaver fra hånden, vil vi føle at vi udretter noget, hvilket vil bidrage til vor lykke og tilfredshed.

Det var ikke Jehova Guds hensigt at det skulle være en tyngende byrde at klare de forskellige pligter. Nej, det har altid været hans hensigt at vi skulle ’fryde os og nyde godt af vor møje’. (Prædikeren 3:12, 13) Hvis man er glad når man er på arbejde, er man som regel også produktiv. Man tager villigt imod instruktioner og kommer godt ud af det med andre. Hvis man derimod er nedtrykt, bliver arbejdet let en trædemølle — noget monotont og kedeligt, måske næsten en plage. Det fører til uproduktive arbejdsvaner og en negativ tankegang. Livet bliver en daglig kamp hvor man forsøger at opfylde alle de krav der bliver stillet. Hvis man derimod lærer at bevare glæden, vil man sikkert også få en mere tilfredsstillende tilværelse.

Bevar ligevægten

Hvis vi skal kunne bevare glæden selv om vi har meget at se til, må vi finde den rette balance. Det betyder at vi må være mentalt og følelsesmæssigt stabile. En ligevægtig person ønsker at alt skal gå velordnet og planmæssigt til. Han planlægger i forvejen, undgår at udsætte tingene og er mådeholden i vaner. Han viser selvbeherskelse i forbindelse med mad, drikke, adspredelse, hobby og underholdning. Ja, faktisk udviser han „selvbeherskelse i alt“! — 1 Korinther 9:24-27; jævnfør Titus 2:2.

Bønnen har stor betydning når man skal bevare sin ligevægt som kristen. En tjener for Jehova kan bede om Guds hellige ånd og om sin himmelske Faders hjælp til at opdyrke dens frugter, deriblandt selvbeherskelse. (Lukas 11:13; Galaterne 5:22, 23) En kristen bør især sætte sin lid til Jehova i bøn når han kommer ud for prøver der truer med at bringe ham ud af ligevægt. „Vælt din vej over på Jehova, ja, stol på ham, og han vil gribe ind,“ skrev salmisten David. (Salme 37:5) Af og til er det nødvendigt at bede ligesom David da han tryglede: „Gud, gør hurtigt noget for mig. Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed. Jehova, tøv ikke.“ (Salme 70:5) Glem aldrig at det, med bønnens kraft, er muligt at bevare den rette balance og opnå ’Guds fred, som overgår al forstand og som ved Kristus Jesus vil beskytte vore hjerter og sind’. — Filipperne 4:6, 7.

En ligevægtig kristen er sund i sindet fordi han stoler på Jehova og har Guds fred. (Titus 2:11, 12) Årsagen er at han har en god forståelse af Bibelens principper og anvender dem i sit liv. Han er ikke hyklerisk eller dømmesyg. Han er rimelig og ikke stædig og påståelig. Han har et beskedent syn på sig selv og sine evner, hvilket sætter ham i stand til at samarbejde med andre. (Mika 6:8) Interessant nok er det et krav at tilsynsmænd i den kristne  menighed besidder de egenskaber som hjælper én til at bevare ligevægten. — 1 Timoteus 3:2, 3.

Hvis vi stræber efter at blive mere ligevægtige i vore daglige gøremål, vil det i høj grad bidrage til vor glæde. Ved at tilegne sig de egenskaber der kræves for at have en sund ligevægt, vil vi kunne klare dagligdagen uden at blive fysisk eller følelsesmæssigt kørt ned. Vi vil få en mere stabil tilværelse og vil kunne udrette mere. Andre vil finde glæde ved vort samvær, og vi vil selv opnå større glæde og tilfredshed. Men hvordan kan vi rent praktisk bevare ligevægten?

Praktiske måder at bevare ligevægten på

For at kunne bevare ligevægten bør vi hurtigt og planmæssigt få vore personlige anliggender klaret. Vi må planlægge med henblik på fremtiden og få opgaverne løst på en ordnet og systematisk måde. De der ikke planlægger men udskyder tingene, komplicerer deres tilværelse, hvilket fører til at de bliver stressede og får bekymringer. Når vi har en god planlægning vil vi føle at vi har styr på tingene og ikke blot er hjælpeløse ofre for tilfældighedernes spil.

Vi behøver ikke forsøge at klare alting selv. De der nægter at tage imod andres hjælp må ofte betale en høj pris i form af udmattelse og frustration. Der er meget som andre kan ordne for os. Derfor er det klogt at tage imod det når andre rækker os en hjælpende hånd. Ud over at det letter vore byrder, kan det også virke opmuntrende på nogle som måske ønsker at lære os bedre at kende.

Det er uklogt at sammenligne sig med andre som kan overkomme mere end man selv kan. Det kan virke nedslående og få én til at føle sig underlegen og uværdig. Det er nedbrydende og underminerer ens beslutsomhed og selvtillid. „Lad enhver prøve sin egen gerning,“ skrev Paulus, „og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ (Galaterne 6:4) Husk at den mest værdsatte medarbejder er den som følger de anvisninger han får, som er stabil og pålidelig og hvis arbejde er af høj kvalitet. Hvis vi svarer til denne beskrivelse vil vor arbejdskraft blive påskønnet og være efterspurgt. — Ordsprogene 22:29.

Vi må også passe godt på vort helbred. Et godt helbred er et af vore største aktiver. Vi bør derfor sørge for at få en sund og nærende kost. Vi må have tilstrækkeligt med hvile, og gå i seng i ordentlig tid om aftenen. Hvis man er udkørt eller kan mærke at man er ved at blive syg, skal man ikke blive ved at presse sig selv; det kan man komme til at bøde for.

Pas også på ikke at udvikle en klagende ånd. Hvis man giver rum for negative tanker, vil man kunne finde fejl ved næsten alt og alle. Dette vil med sikkerhed berøve os selv og andre glæden. I stedet for at sladre eller beklage os til alle og enhver når der foregår noget vi finder er forkert, bør vi om nødvendigt underrette de ansvarlige og lade det være op til dem at rette op på forholdene. (Jævnfør Første Korintherbrev 1:10-12.) Det er klogt at bevare et positivt udsyn idet vi altid ser positivt på andre og på livets tilskikkelser. — Jævnfør Judas 3, 4, 16.

Når vi planlægger vore gøremål må vi huske at når man ’kører i højeste gear’ kan man måske sætte rekorder, men man kan som regel ikke holde ud ret længe. Hvis man bliver ved med at ’køre i højeste gear’, overanstrenger man sig, bliver udmattet og måske modfalden, og det kan ende med at man til sidst giver op. Lad os derfor sætte et tempo vi kan blive ved at holde. Det er for eksempel godt at have en timeplan for regelmæssig deltagelse i hus-til-hus-forkyndelsen og andre grene af den kristne tjeneste. Vi må også sætte tid af til afslapning og opbyggende adspredelse. Det kan være udbytterigt at tale med ældre mennesker som har årtiers erfaring, for de har lært hvordan man får gjort det nødvendige uden at blive kørt fysisk og følelsesmæssigt ned.

Udvis god dømmekraft

Vi bør føle os forpligtede til at røgte vore tildelte opgaver, også dem i Jehovas folks menighed. Gud holder af den flittige og pålidelige. (Jævnfør Mattæus 25:21; Titus 2:11-14.) Men Bibelen formaner: „Værn om praktisk visdom og evnen til at tænke.“ (Ordsprogene 3:21) Det vil gavne os at anvende Bibelens visdom, at bruge vor sunde fornuft og gode dømmekraft, at sørge for en god planlægning og tage hensyn til vore begrænsninger.

Opfordringen til at have rigeligt at gøre i Herrens gerning skal ses i lyset af advarselen i Prædikeren 9:4. Her læser vi: „En levende hund er bedre stillet end en død løve.“ Ja, selv om en levende hund bliver foragtet af nogle, er den bedre stillet end en død løve, et dyr som mange betragter som kongeligt. Hvis vi er ligevægtige og passer på vort helbred, vil vi forblive i live og fortsat kunne udrette noget. De døde kan ikke foretage sig noget som helst. God dømmekraft kan hjælpe os til at finde den sunde balance, så vi kan få de forskellige opgaver klaret uden at miste glæden.

Selv om man har meget at se til kan man altså udmærket bevare glæden. Travle mennesker kan være blandt de lykkeligste — hvis de ellers er rimelige og har en god indstilling og en sund dømmekraft så de kan bevare ligevægten. Vi vil erfare størst lykke hvis vi handler víst, gør gode gerninger og sætter vor lid til Jehova Gud. — 1 Timoteus 6:17-19.