Nyt fra Rigets arbejdsmark
De stolede på Jehova
JEHOVAS VIDNER har af Jehova fået befaling til at forkynde den gode nyhed om Riget i hele verden, så mennesker af alle nationer kan høre om Guds nye verden. Men i nogle lande er vort arbejde underlagt begrænsninger, ofte på foranledning af kristenhedens præsteskab. Dette er også tilfældet i et bestemt land i Afrika. Jehovas vidner i dette land har imidlertid samme indstilling som kong David, der sagde: „Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange.“ (Salme 56:11) Flere oplevelser fra det pågældende land viser at vore brødre stoler på Jehova og fortsat udfører hans vigtige gerning.
Et Jehovas vidne som var skoleinspektør foretrak at „adlyde Gud som . . . hersker mere end mennesker“ og holdt fast ved sin politiske neutralitet. (Apostelgerninger 5:29) Han blev gennempryglet og stillet for retten som forræder. Selv om det så ud til at han ville blive dømt til døden, stolede han på Jehova. Han forblev trofast og forklarede sit standpunkt. Resultatet var at han blev løsladt og vendte tilbage til sin hjemby. De myndighedspersoner som havde ladet ham prygle, gav ham endda en undskyldning. Den trofaste broder arbejder atter inden for undervisningssektoren og er nu blevet forfremmet til skoledirektør!
En skoleinspektør afskedigede en lærer som var et af Jehovas vidner. En måned senere modtog inspektøren bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden af en specialpioner og sagde ja til et bibelstudium. Efter at de var blevet færdige med kapitel 6 sagde inspektøren sin stilling op, og han og hans kone begyndte at overvære alle Jehovas Vidners møder. Den afskedigede lærer var glad og overrasket da han en søndag formiddag mødte den mand som havde afskediget ham og fik at vide at han nu var ved at blive en åndelig broder.
En anden episode fra samme land viser at Jehovas vidner har respekt for Guds ordning og sørger for at holde organisationen ren. En specialpioner som arbejdede i et isoleret område kom ud for hård modstand. Eftersom han var fra en anden stamme og kom fra en anden egn, ønskede modstanderne at smide ham ud af byen. Høvdingen modsatte sig det imidlertid, idet han pegede på broderens gode opførsel og hans resultater i tjenesten. Høvdingen gjorde opmærksom på at efter at specialpioneren var kommet, var folk begyndt at adlyde myndighederne og betale skat og udføre vejarbejde for samfundet én gang om ugen. — Romerne 13:1, 7.
En nat blev et Jehovas vidne imidlertid grebet i at begå ægteskabsbrud med en ikketroende kvinde. Dette udløste en skandale, og specialpioneren blev kaldt op til høvdingen som skældte ham voldsomt ud: „Her er din broder blevet grebet i at begå ægteskabsbrud. Jehovas vidner er ikke spor bedre end [folk i] andre religioner.“ Men specialpioneren forklarede høvdingen: „Selv om vi er ufuldkomne adskiller vi os fra andre religioner, for vi billiger ikke at nogle begår alvorlige synder.“
Den umoralske broder blev sat i fængsel og måtte betale en bøde. Desuden blev han udstødt af menigheden som en ikkeangrende synder. Dette gjorde indtryk på høvdingen og lukkede munden på spotterne. Høvdingen bemærkede: „Tal ikke nedsættende om Jehovas vidner. De har sandheden. Ingen andre religioner ville have gjort det samme.“
Trofaste forkyndere i dette land følger tilskyndelsen i Salme 37:3: „Stol på Jehova og gør det gode; bo på jorden og udvis trofasthed.“ Stoler vi lige så fuldt og fast på Jehova som disse kristne gør?