Skyldes ulykker skæbnen eller tilfældighedernes spil?

CRISTINA, en smuk ung fotomodel, så ikke bussen da hun krydsede den stærkt befærdede gade Nove de Julho i São Paulo i Brasilien. Chaufføren forsøgte desperat at bremse, men for sent. Cristina blev kørt ihjel.

Denne tragiske episode blev forsidestof i den brasilianske avis O Estado de S. Paulo. (29. juli 1990) Men hun var blot en af de 50.000 der hvert år dør i trafikken i Brasilien. Og selv om tusinder af andre bliver invalideret ved sådanne ulykker — er der nogle der overlever uden en skramme. Hvorfor overlevede denne unge pige ikke? Var hun forudbestemt til at dø den dag?

Mange mennesker vil svare ja. De tror på skæbnen, og mener at store begivenheder, såsom tidspunktet for ens død, er forudbestemt. Skæbnetroen ligger til grund for vendinger som „ingen kan kæmpe imod skæbnen“, „hans tid var inde“ og „der sker dét der skal ske“. Er der en sandhed i disse kendte mundheld? Er vi alle underlagt skæbnens luner?

Fatalismen, troen på at alle begivenheder er forudbestemte, var fremherskende blandt de gamle grækere og romere. Selv i dag går den igen i mange religioner. I islam holder man for eksempel fast ved følgende ord fra Koranen: „Det tilkommer intet menneske at dø, hvis ikke det er med Allahs billigelse: en beslutning med en (bestemt) frist.“ Skæbnetroen er også almindeligt udbredt i kristenheden og har fået vind i sejlene på grund af læren om forudbestemmelse som blev fremholdt af Johannes Calvin. Det er derfor almindeligt at præster siger til sørgende efterladte at et dødsfald skyldes „Guds vilje“.

Den tanke at ulykker skyldes skæbnen strider imidlertid mod sund fornuft. Trafikuheld kan næppe siges at være et resultat af Guds indgriben, eftersom man ved nærmere undersøgelse som regel finder en påviselig grund til det der er sket. Desuden viser statistikken tydeligt at risikoen for dødsulykker mindskes når man træffer fornuftige forholdsregler, som for eksempel det at bruge sikkerhedssele. Kan nogle sikkerhedsforanstaltninger virkelig hindre Guds vilje i at ske?

Skæbnetroen har ofte en uheldig virkning på de troende. Opmuntrer den ikke folk til at bære sig tåbeligt ad, ved blandt andet at ignorere fartgrænser og trafiksignaler eller køre under påvirkning af alkohol eller stoffer? Og hvad værre er, skæbnetroen får nogle til at give Gud skylden for de ulykker der sker. Folk bliver vrede fordi de føler sig afmægtige. De føler ikke at Gud interesserer sig for dem, og mister derfor troen. Digteren Ralph W. Emerson har meget rammende skrevet: „Det mest tragiske i livet er at tro på en ubønhørlig skæbne.“

Hvad siger Bibelen om uheld og ulykker? Lærer den at det der sker er en følge af skæbnens lunefulde spil? Hvad siger den om vore muligheder for at opnå frelse? Har vi overhovedet nogen valgmuligheder her i livet?

[Tekstcitat på side 4]

„Det mest tragiske i livet er at tro på en ubønhørlig skæbne.“ — Ralph Waldo Emerson