Hvordan kan vi gengælde Jehova?
JEHOVA GUD har sat det bedste eksempel med hensyn til at give. Han har skænket „liv og ånde og alting til alle“. (Apostelgerninger 17:25) Gud lader solen stå op over både onde og gode. (Mattæus 5:45) ’Jehova giver os regn fra himmelen og frugtbare tider, mætter vore hjerter med føde og glæde.’ (Apostelgerninger 14:15-17) Ja, „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader“! — Jakob 1:17.
Ud over at Gud skænker materielle gaver, udsender han også åndeligt lys og sandhed. (Salme 43:3) Jehovas loyale tjenere bliver rigt velsignet med åndelig føde som han tilvejebringer i rette tid gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Vi kan høste gavn af Guds åndelige foranstaltninger fordi han har gjort det muligt for syndige og døende mennesker at blive forligt med ham. Hvordan? Ved at hans søn, Jesus Kristus, gav sit liv som en løsesum for mange. (Mattæus 20:28; Romerne 5:8-12) Dette er en enestående gave fra den kærlige Gud, Jehova! — Johannes 3:16.
Er det muligt at gøre gengæld?
Adskillige århundreder før løsesummen blev tilvejebragt, spurgte en inspireret salmist som inderligt påskønnede Guds barmhjertighed, udfrielse og hjælp: „Hvad skal jeg give Jehova til gengæld for alle hans velgerninger mod mig? Den storslåede frelses bæger vil jeg løfte, og Jehovas navn vil jeg påkalde. Mine løfter til Jehova vil jeg indfri, ja, foran hele hans folk.“ — Salme 116:12-14.
Hvis vi har viet os til Jehova af hele vort hjerte, vil vi påkalde hans navn i tro og indfri vore løfter til ham. Som Jehovas vidner kan vi velsigne Gud ved altid at tale godt om ham og udbrede budskabet om hans rige. (Salme 145:1, 2, 10-13; Mattæus 24:14) Men vi kan ikke give Jehova noget, for han ejer selv alt; vi vil aldrig kunne gengælde alle hans velgerninger mod os. — 1 Krønikebog 29:14-17.
Vi kan ikke øge Jehovas rigdom ved at give bidrag til Rigets arbejde, men vi kan vise vor kærlighed til Gud ved at gøre det. Når vi giver af et uselvisk hjerte, ikke for at fremhæve os selv men for i en gavmild ånd at støtte den sande tilbedelse, vil vi blive lykkelige og erfare Jehovas velsignelse. (Mattæus 6:1-4; Apostelgerninger 20:35) For at kunne få del i denne lykke er det godt regelmæssigt at afsætte et beløb til fremme af den sande tilbedelse og til at hjælpe værdigt trængende. (1 Korinther 16:1, 2) Bør man gøre dette ved at betale tiende?
Tiende som bidrag til tilbedelsen
Jehova sagde gennem sin profet Malakias: „Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus, ja, sæt mig dog på prøve på denne måde, . . . om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.“ — Malakias 3:10.
Tiende er en tiendedel af et eller andet. Det er 10 procent der gives eller betales som en slags skat. Man har især betalt tiende til religiøse formål. Det vil sige at en tiendedel af ens indtægt går til at støtte tilbedelsen.
Patriarken Abraham (Abram) gav kongepræsten Melkizedek fra Salem en tiendedel af krigsbyttet fra sejren over Kedorlaomer og hans allierede. (1 Mosebog 14:18-20; Hebræerne 7:4-10) Senere indgik Jakob et løfte om at ville give en tiendedel af sin velstand til Gud. (1 Mosebog 28:20-22) Disse tidlige hebræere betalte imidlertid tiende af egen tilskyndelse, for de var ikke underlagt nogen love der forpligtede dem til at give.
Tiendebetaling under Loven
Som Jehovas folk modtog israelitterne love om tiende. Tilsyneladende skulle de bidrage med to tiendedele af deres årsindkomst; nogle lærde hævder imidlertid at de kun betalte én tiendedel årligt. I sabbatsåret blev der ikke betalt tiende, eftersom man ikke kunne regne med nogen indtægter i det år. (3 Mosebog 25:1-12) Foruden tienden skulle førstegrøden ofres til Gud. — 2 Mosebog 23:19.
En tiendedel af landets og frugttræernes afgrøde og tilsyneladende også af hornkvægets og småkvægets afkom blev bragt til helligdommen og givet til levitterne, som ikke havde modtaget nogen arvelod i landet. De gav så en tiendedel af det de modtog, til det aronitiske præsteskab. Kornet var åbenbart tærsket og vintræets og oliventræets frugt var omdannet til vin og olie når man bragte det som tiende. Hvis en israelit ønskede at give penge i stedet for afgrøde, skulle han lægge en femtedel af dets værdi til. — 3 Mosebog 27:30-33; 4 Mosebog 18:21-30.
Det lader til at der også blev lagt en anden form for tiende til side. Normalt blev denne form benyttet af en familie når folket samledes til højtiderne. Hvis afstanden til Jerusalem var for stor til en betryggende transport af korn, ny vin, olie og dyr, kunne disse omsættes i rede penge, som var lettere at medbringe. (5 Mosebog 12:4-18; 14:22-27) I slutningen af det tredje og sjette år af hver sabbatscyklus på syv år, skulle man lægge tiende til side til levitter, fastboende udlændinge, enker og faderløse. — 5 Mosebog 14:28, 29; 26:12.
Under Loven var der ingen straf for ikke at betale tiende. Jehova pålagde imidlertid folket som en stærk moralsk forpligtelse at gøre det. Nogle gange måtte de erklære over for ham at de havde betalt den fulde tiende. (5 Mosebog 26:13-15) Alt hvad der blev holdt tilbage blev betragtet som stjålet fra Gud. — Malakias 3:7-9.
Tiendebetalingen var ingen byrdefuld ordning. Når israelitterne holdt tiendelovene gik det dem nemlig godt. Tiendebetalingen fremmede den sande tilbedelse uden at der blev fokuseret for meget på dens materielle grundlag. Ordningen gavnede derfor alle i Israel. Men skal kristne betale tiende?
Bør kristne betale tiende?
I en periode var tiendebetaling udbredt i kristenheden. The Encyclopedia Americana oplyser: „Det . . . blev efterhånden almindeligt i det sjette århundrede. Koncilet i Tours i 567 og det andet koncil i Macon i 585 gik ind for tiende. . . . Misbrug var udbredt, især når retten til at opkræve tiende ofte blev givet eller solgt til lægfolk. Pave Gregor VII erklærede som den første denne praksis ulovlig. Mange lægfolk overdrog deres tienderettigheder til klostre og domkapitler. Reformationen afskaffede ikke tiendebetalingen, som levede videre både i den katolske kirke og i protestantiske lande.“ Med tiden blev tiende dog afskaffet, eller noget andet trådte i stedet, og kun få trossamfund opkræver i dag tiende.
Skal kristne da betale tiende? I sin bibelkonkordans siger Alexander Cruden: „Hverken vor Frelser eller hans apostle har givet befalinger angående tiende.“ Nej, kristne er ikke blevet pålagt at betale tiende. Gud har selv ophævet Moseloven, med dens tiendebetaling, ved at nagle den til Jesu marterpæl. (Romerne 6:14; Kolossenserne 2:13, 14) Kristne skal ikke give en fastsat sum til afholdelse af menighedens udgifter men derimod frivillige bidrag.
Ær Jehova med din velstand
Hvis en kristen frivilligt vælger at give en tiendedel af sin indkomst til fremme af den sande tilbedelse, er det selvfølgelig ikke bibelsk forkert. I et brev der ledsagede hans bidrag skrev en 15-årig dreng fra Papua Ny Guinea: „Da jeg var lille, sagde min far til mig: ’Når du begynder at arbejde må du give førstegrøden til Jehova.’ Jeg husker ordene i Ordsprogene 3:1, 9, hvor der siges at vi skal give førstegrøden til Jehova for at ære ham. Det har jeg lovet at gøre, og nu må jeg indfri mit løfte. Jeg er glad for at kunne give disse penge til Rigets arbejde.“ Bibelen siger ikke at kristne skal aflægge sådanne løfter. Ved sin gavmildhed kan man imidlertid vise at den sande tilbedelses fremgang ligger én på sinde.
En kristen vil måske vælge ikke at fastsætte nogen bestemte grænser for sine bidrag til at fremme tilbedelsen af Jehova Gud. Under et af Jehovas Vidners stævner talte to ældre søstre for eksempel om at give bidrag til Rigets arbejde. En 87-årig søster spurgte hvor meget hun skulle bidrage med for maden. Den anden søster, der var 90, svarede: ’Giv hvad du mener den er værd — og lidt til.’ Det var en god indstilling denne ældre søster havde!
Eftersom Jehovas folk har viet alt til ham, er det en glæde for dem at bidrage med penge og andet til den sande tilbedelse. (Jævnfør Andet Korintherbrev 8:12.) Herved giver de udtryk for deres dybe værdsættelse af tilbedelsen af Jehova. Deres bidrag er ikke fastsat til en tiendedel af deres indkomst, og der kan være tilfælde hvor enkeltpersoner vælger at give mere til Rigets arbejde. — Mattæus 6:33.
Apostelen Paulus sagde: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Hvis du glad og gavmildt støtter den sande tilbedelse, vil det gå dig godt, for et víst ordsprog siger: „Ær Jehova med din velstand og det første af al din afgrøde. Så vil dine forrådslagre blive fyldt med overflod, og dine persekar vil løbe over med ny vin.“ — Ordsprogene 3:9, 10.
Vi kan ikke berige den Allerhøjeste. Ham tilhører alt guldet og sølvet, dyrene på de tusind bjerge og alle kostbarhederne. (Salme 50:10-12) Vi kan ikke gengælde Gud for alle hans velgerninger mod os. Men vi kan vise at vi er ham dybt taknemmelige og værdsætter det privilegium at yde ham hellig tjeneste. Og vi kan være forvissede om at de der giver rundhåndet til fremme af den sande tilbedelse — og derved ærer den levende og gavmilde Gud, Jehova — vil få rige velsignelser. — 2 Korinther 9:11.
[Ramme på side 29]
HVORDAN NOGLE GIVER BIDRAG TIL RIGETS ARBEJDE
◻ BIDRAG TIL DET VERDENSOMSPÆNDENDE ARBEJDE: Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i bidragsbøsserne. Menighederne sender hver måned indkomne beløb fra de bidragsbøsser der er mærket „Bidrag til Rigets arbejde i Østeuropa“ eller „Selskabets Rigssalskonto“ til Vagttårnets Selskab.
◻ GAVER: Frivillige pengebidrag kan sendes direkte til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, giro 6 40 34 68. Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.
◻ DEPONERING: Penge kan efter nærmere aftale deponeres hos Vagttårnets Selskab indtil giverens død.
◻ FORSIKRINGSORDNINGER: Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør Selskabet altid informeres på forhånd.
◻ BANKKONTI, VÆRDIPAPIRER OG FAST EJENDOM: Værdipapirer, indeståender på bankkonti samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør Selskabet først underrettes.
◻ TESTAMENTER: Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente. Det vil være praktisk at Selskabet og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at arveafgiften for Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab fra 1. januar 1991 helt er bortfaldet.
Man kan få yderligere oplysninger og råd vedrørende gaver og testamenter ved at spørge menighedens ældste eller ved at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.