Til stævne med venner af gudgiven frihed
JEHOVAS VIDNER skiller sig på mange måder ud fra andre. De er de eneste der taler ’det rene sprog’. (Zefanias 3:9) Kun de er virkelig forenede og har det kærlighedens kendetegn som Jesus Kristus beskrev. (Johannes 13:35) Og de alene nyder den frihed som sandheden bringer, sådan som Jesus siger i Johannes 8:32: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“
Disse ord som Jesus Kristus, Guds søn, henvendte til sine disciple, har vist sig at være sande. For alle Jehovas vidner som overværede områdestævnet „Venner af frihed“, der blev holdt i mange lande, har ordene fået en dybere betydning end nogen sinde. Stævneprogrammet fokuserede på frihedens forskellige aspekter, på hvordan den bør bruges, hvilket ansvar den medfører samt hvilken velsignelse det er at tilhøre det frie folk.
Det første af disse stævner begyndte den 7. juni 1991 i Los Angeles, Californien. Programmet indledtes klokken 10.20 med et musikarrangement, efterfulgt af sang og bøn. Velkomsttalen var bygget over Jakob 1:25. I The Jerusalem Bible lyder verset: „Den mand som til stadighed betragter frihedens fuldkomne lov og gør dét til sin vane — idet han ikke lytter og så glemmer, men aktivt omsætter det i praksis — han skal være lykkelig i alt hvad han gør.“ Ligesom vi gang på gang ser os i spejlet for at kontrollere vort udseende, må vi også blive ved at spejde ind i Guds fuldkomne friheds lov for at se hvor vi bør forandre vor personlighed. Og det er noget vi til stadighed må gøre.
Dernæst fulgte ordstyrerens foredrag „Velkommen, alle I venner af frihed“. Jehovas vidner elsker frihed og ønsker at forblive frie. Taleren citerede juridiske autoriteter som har udtalt at der ikke gives nogen frihed uden lov. Nej, kristne er ikke fri til at gøre hvad de har lyst til, men til at gøre Jehovas vilje. De ønsker at udnytte deres frihed fuldt ud frem for at misbruge den. Især siden 1919 har Jehovas vidner kunnet glæde sig over stadig større frihed. Taleren gjorde opmærksom på at der er blevet lagt stor vægt på frihed i stævnetemaer og i de kristne publikationer. Stævnedeltagerne ville få mere at vide om den gudgivne frihed og om hvordan de bør anvende den.
Disse betimelige ord fulgtes op af nogle interview med venner af frihed som glædede sig over at være til stævne. Stævnerne er glædesfester, ligesom de tre årlige højtider i fortidens Israel var præget af stor glæde. En række interview viste at stævnerne er en åndeligt opbyggende glædestid.
Så fulgte foredraget over stævnets tema „Vor gudgivne friheds formål og anvendelse“. I dette foredrag fik stævnedeltagerne at vide at Jehova alene besidder absolut frihed, idet han er den højeste Suveræn og den Almægtige. Men for sit navns skyld og til gavn for sine skabninger begrænser han somme tider sin frihed ved at beherske sig og holde sin vrede tilbage. Alle hans fornuftbegavede skabninger besidder relativ frihed, eftersom de er underordnet Jehova og begrænset af hans fysiske og moralske love. Jehova har givet dem frihed, ikke alene af hensyn til deres egen lykke og velfærd, men også for at de kan ære og glæde ham ved at tilbede ham. Jehovas vidner bruger deres frihed klogt og er verden over blevet kendt for deres gode opførsel og nidkære tjeneste.
Fredag eftermiddag
„Hvad har vi travlt med — døde gerninger eller Jehovas tjeneste?“ var den tankevækkende titel på foredraget som indledte programmet fredag eftermiddag. Døde gerninger er ikke kun kødets gerninger men også andre gerninger som er åndeligt døde, ligegyldige og frugtesløse — som for eksempel at stræbe efter penge. Det er nødvendigt at vi ærligt ransager os selv for at bedømme om vi sætter Guds rige først i livet.
Stort set samme emne blev behandlet i det efterfølgende foredrag „Hvordan vi opfylder vort hverv som Guds tjenere“. Foredragsholderen viste at kristne ikke bør slå sig til tåls med en symbolsk tjeneste eller med blot at nå et bestemt timemål. De bør være effektive i alle grene af deres kristne tjeneste. Dette blev understreget i en demonstration samt nogle interview. Alle blev tilskyndet til at fuldføre deres tjeneste bedst muligt.
I foredraget „Et folk der har frihed under ansvar“ påpegede taleren at Jehovas folk bør påskønne den frihed som sandheden har bragt dem og at de må huske det ansvar der følger med. De bør bruge deres frihed, ikke som en undskyldning for at bære sig forkert ad, men til pris for Jehova. Som kristne må de stå til ansvar over for „de højere myndigheder“. (Romerne 13:1) Desuden bør de samarbejde med menighedens ældste. De kræves endvidere til ansvar for deres påklædning, frisure og adfærd. De bør aldrig glemme at „hver enkelt af os [skal] aflægge regnskab for sig selv over for Gud“. — Romerne 14:12; 1 Peter 2:16.
Derefter fulgte en behandling af hvor vigtigt det er for en kristen at være ’frygtløs mens denne verden nærmer sig sin afslutning’. Mens menneskeheden frygter for hvad fremtiden vil bringe, må kristne være frygtløse for at kunne udføre deres tjeneste. Frygtløshed er en følge af deres tillid til Jehova, for jo mere en kristen frygter for at mishage Gud, jo mindre vil han frygte mennesker. At kunne huske skriftsteder udenad kan give én styrke til at være uden frygt. For at kunne være stærke og frygtløse må Guds tjenere desuden udnytte enhver lejlighed til at være sammen med deres trosfæller. Hver og én må huske at det er vigtigt at bede hvis man skal være frygtløs. Ved at forblive frygtløse kan kristne bevare et godkendt forhold til Jehova Gud.
Første dags program sluttede med det meget lærerige skuespil Brug din frihed til at fremme den sande tilbedelse, som viste hvordan en nutidsfamilie tog ved lære af Ezra og de 7000 der ligesom han bragte store ofre for at vende tilbage til Jerusalem. Skuespillet gav alle lejlighed til at analysere deres måde at prioritere på og overveje hvordan de kan række ud efter større tjenesteprivilegier. Skuespillet havde noget at sige til både unge og ældre.
Lørdag formiddag
Stævnets anden dag indledtes med et musikprogram efterfulgt af sang, bøn og en drøftelse af dagens tekst fra Bibelen. Derefter fulgte symposiet „Frihed under ansvar i familien“. I første del, „Hvordan fædre kan efterligne Jehova“, modtog fædre vejledning om hvordan de på forskellige måder kan efterligne vor himmelske Fader. Ifølge Første Timoteusbrev 5:8 bør de ikke blot sørge materielt men også åndeligt for deres familie. De efterligner Jehova ved at være dygtige undervisere for deres familie og ved at give kærlig tugt når det er påkrævet. Dette blev understreget i flere interview.
„En hustru der støtter sin mand“ hed næste del af dette symposium. I indledningen blev det fremhævet at hustruen indtager en ærefuld stilling i den kristne familie ved at støtte sin mand. Hvad kræver dette af hende? At hun underordner sig og aldrig presser sin mand til kun at gøre hvad hun ønsker. Hun må opfylde sine forpligtelser over for sin mand og sine børn, og kan opnå sand tilfredshed ved at holde hjemmet rent og pænt. Som en kristen ordets tjener har hun mange muligheder for at tage del i tjenesten. Et interview med en familie understregede visdommen i Bibelens vejledning.
I punktet „Børn der lytter og lærer“ blev opmærksomheden særlig rettet mod de yngre. Ved at forældre opdrager deres børn til at lytte og lære bringer de Jehova ære og viser både børnene og deres åndelige brødre kærlighed. Et stærkt bånd vil knytte forældre og børn sammen hvis de tilbringer kvalitetstid sammen. Forældre må være i stand til at besvare deres børns spørgsmål og stimulere deres kundskabstrang. Igen blev det ved hjælp af interview vist hvordan dette kan gøres.
Derefter lød opfordringen „Bevar dig selv fri til at tjene Jehova“. Hvordan kan man gøre det? Ved at lade være med at søge en verdslig karriere, pleje tidsrøvende hobbyer eller sætte sig materialistiske mål. Jesus og apostelen Paulus satte et godt eksempel for os ved deres selvopofrelse. Jehovas folk må holde øjet klart og rettet mod Rigets interesser. Det er bedre at spare op til nyanskaffelser end at købe dem på afbetaling. Unge må vogte sig for at fantasere om seksuelle nydelser og en verdslig karriere. Et interview med en ugift pioner viste hvilke velsignelser det medfører når man bevarer sig fri til at tjene Jehova.
Programmet lørdag formiddag sluttede med foredraget „Opnå frihed gennem indvielse og dåb“. Selv om „skabningen“ blev kastet i trældom ved Adams oprør, åbnede den mægtige Befrier, Jesus Kristus, vejen til frihed ved sit offer. (Romerne 8:20, 21) Taleren nævnte hvad det vil sige at gøre sig fri med henblik på at gøre Guds vilje og belyste hvilke forpligtelser og velsignelser dåbskandidaterne ville få.
Lørdag eftermiddag
Programmet lørdag eftermiddag indledtes med det ransagende spørgsmål „Søger du dit eget eller medmenneskets bedste?“ Verden afspejler Djævelens selvoptagne indstilling. Men kristne må efterligne Jesu Kristi selvopofrende ånd. Han har sat et glimrende eksempel! Han forlod sin himmelske herlighed og ofrede sit menneskeliv til gavn for os. Det bliver afsløret hvem vi søger at gavne når der mellem kristne opstår forretningsmæssige eller økonomiske uoverensstemmelser, eller konflikter på grund af personlighed og lignende. Den slags sætter den kristne kærlighed på prøve. Ved at søge andres bedste vil man erfare at der er større lykke ved at give, hvorved man vil vinde Jehovas godkendelse.
Derpå fulgte en behandling af det nært beslægtede emne „Erkend og overvind åndelig svaghed“. Dette foredrag understregede behovet for at identificere symptomer på åndelig svaghed og derefter handle beslutsomt for at overvinde Satan og hans snarer. Jehovas tjenere må opdyrke dyb kærlighed til Jehova og had til det onde. Dette kræver at de lærer Jehova at kende gennem et regelmæssigt, meningsfyldt familiestudium og gennem personligt studium. Vi må undgå enhver form for underholdning der forherliger vold og kønslig umoralitet. (Efeserne 5:3-5) Det er meget vigtigt at bede regelmæssigt og overvære møderne hvis man skal overvinde åndelig svaghed.
Det foredrag som måske mere end noget andet ved stævnet gav stof til samtale, hed „Er ægteskabet vejen til lykken?“ Det er der mange unge der tror! Taleren gjorde imidlertid opmærksom på at utallige trofaste åndeskabninger er lykkelige selv om de ikke er gift, ligesom mange indviede kristne er meget lykkelige i deres ugifte stand. Som det fremgår af de høje skilsmissetal er mange ægtepar imidlertid ikke lykkelige. Og man behøver blot at tænke på de rige velsignelser alle indviede kristne — gifte som ugifte — oplever, for at indse at ægteskabet ikke er den eneste vej til lykken, selv om det kan være en velsignelse.
Næst efter fulgte et symposium under temaet „Kristen frihed i vor tid“. Første taler kom ind på „Vor kristne friheds facetter“. Kristne er blevet udfriet fra de falske religiøse læresætninger om treenigheden, menneskesjælens udødelighed og evig pine. Desuden er de befriet fra trældom under synden. Skønt kristne er ufuldkomne, er de frigjort fra dårlige vaner som rygning, hasardspil, alkoholisme og seksuel promiskuitet. De er også befriet for håbløshed idet de har det strålende håb om et paradis, et håb de gerne deler med andre.
Den følgende taler stillede spørgsmålet „Regner du denne frihed for dyrebar?“ At regne noget for dyrebart vil sige at skatte det højt. For at gøre det må en tjener for Gud passe på ikke at overskride grænserne for den kristne frihed. Verdens frihed er en bedragerisk løgn, for den fører til trældom under synd og fordærv.
Den sidste taler i symposiet talte over emnet „Venner af frihed står fast“. Kristne må holde sig nær til deres himmelske forældre, Jehova og hans hustrulignende organisation. Jehovas folk må ikke lade sig vildføre af frafaldnes propaganda, og de må afvise umoralske forslag. For at kunne stå fast i gudgiven frihed er det påkrævet at kristne „lever ved ånd“. — Galaterne 5:25.
Dagens sidste foredrag, „Det største menneske der har levet“, var et særlig glædeligt højdepunkt. Jesus Kristus var det største menneske, for han har øvet større indflydelse på menneskenes tilværelse end alle hære, flåder, parlamenter og konger tilsammen. Han var Guds søn og havde levet i himmelen før han kom til jorden. Jesus efterlignede så fuldstændigt sin himmelske Fader i tale, lære og livsform at han kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9) Jesus beviste at „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Efter grundigt at have drøftet Jesu egenskaber henledte taleren opmærksomheden på at Vagttårnet siden april 1985 havde bragt artikelserien „Jesu liv og tjeneste“. Som en imødekommelse af mange ønsker herom havde Selskabet nu udgivet en ny bog Det største menneske der har levet. Den indeholder 133 kapitler og har illustrationer i fire farver. Materialet fra serien er blevet redigeret og indarbejdet i bogens 448 sider. Ja, denne stævnedag sluttede med et glædeligt højdepunkt!
Søndag formiddag
Det første punkt på programmet søndag formiddag var symposiet „Lad os tjene som menneskefiskere“. Foredraget „Fiskeri — bogstaveligt og symbolsk“ lagde op til de foredrag der fulgte efter. Taleren viste at Jesus kort efter at have forårsaget en mirakuløs fiskefangst indbød fiskerne til at blive menneskefiskere. I nogen tid oplærte Jesus sine disciple til menneskefiskere, og fra og med pinsedagen år 33 hjalp de mange mænd og kvinder til at blive disciple.
Den næste taler behandlede billedtalen om voddet der er omtalt i Mattæus 13:47-50. Han påpegede at det symbolske vod både var et billede på de salvede kristne og kristenheden, hvis medlemmer har spillet en stor rolle i forbindelse med oversættelse, mangfoldiggørelse og udbredelse af Bibelen — skønt dette har ført til indsamling af umådelige mængder af ubrugelige fisk. Især siden 1919 er der foregået et adskillelsesarbejde, hvor de ubrugelige fisk er blevet frasorteret, mens de brugbare fisk er blevet samlet i symbolske kar, menigheder, som har beskyttet og bevaret sande kristne så de kunne tjene Gud.
Det tredje foredrag, „Der fiskes efter mennesker overalt i verden“, fremhævede alle indviede kristnes forpligtelse til at deltage i det verdensomspændende fiskeri. Der er nu over 4.000.000 i mere end 200 lande som tager del i dette arbejde, og i de senere år er der hvert år blevet døbt over 230.000. Alle blandt Jehovas folk blev tilskyndet til at blive bedre til at fiske, og adskillige dygtige „fiskere“ blev interviewet.
I det næste punkt, som hed „Hvordan holder man sig vågen i ’endens tid’?“, gav taleren syv gode råd der kan hjælpe Guds tjenere til at holde sig vågne. Tilhørerne blev opfordret til at undgå alt hvad der kunne aflede opmærksomheden, til at bede, lade advarselen om afslutningen på denne tingenes ordning lyde, ransage sig selv, meditere over profetiernes opfyldelse og huske at deres frelse er nærmere end da de blev troende.
Formiddagsprogrammet sluttede med en behandling af spørgsmålet „Hvem vil undslippe ’trængselstiden’?“ Taleren viste at Joels profeti blev delvist opfyldt i aposteltiden, men får en større opfyldelse nu, og i nær fremtid vil få sin endelige opfyldelse.
Søndag eftermiddag
Eftermiddagsprogrammet begyndte med det offentlige foredrag, „Sand frihed i Guds nye verden“. Her blev stævnets tema atter taget op. Det blev fremhævet at Guds ord forudsiger at der vil komme en ny verden med frihed for undertrykkelse fra falske religiøse, politiske, økonomiske og racistiske elementer. Der vil også være frihed fra synd og død. Mennesker vil få et fuldkomment helbred så de kan leve evigt i lykke på en paradisisk jord. Venner af retfærdighed har derfor al grund til at prise den nye verdens Skaber og udbryde: „Tak, Jehova, for den sande frihed du har skænket os!“
Det offentlige foredrag efterfulgtes af noget nyt ved områdestævnerne, nemlig en opsummering af ugens pensum fra Vagttårnet. Derefter afsluttedes stævnet med det opildnende og formanende foredrag „Venner af frihed — gå fortsat fremad!“ Taleren behandlede kortfattet de vigtigste facetter af stævnetemaet frihed. Han fremhævede hvor lykkeligt Jehovas folk er for sin frihed og opregnede måder hvorpå kristne har gjort fremskridt. Han tilskyndede tilhørerne til at gå forenet fremad for at kunne høste endnu flere velsignelser. Han sluttede med ordene: „Måtte Jehova, mens vi gør det, fortsætte med at velsigne hver og én, så vi kan gå fremad som venner af frihed.“
„Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ — Romerne 8:20, 21.
[Illustrationer på side 25]
En ung delegeret ved stævnet i Prag, Tjekkoslovakiet
[Illustrationer på side 26]
1. Dåbskandidater i Prag på vej ud for at blive døbt
2. Tallinn, Estland: Dåb som et Jehovas vidne
3. Stævnedeltagere i Usólje-Sibírskoje glæder sig over de nye publikationer
4. Udgivelse af „Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter“ på tjekkisk og slovakisk ved stævnet i Prag