Livet — en gave fra Gud
FIREOGTYVE timer i døgnet pumper hjertet livsvigtigt blod rundt i vores krop. Når vi falder i søvn fortsætter vores lunger med at udvide sig og trække sig sammen. Vi spiser et måltid, og maden bliver automatisk fordøjet. Alt dette sker hver dag uden at vi tænker særlig over det. Disse gådefulde og forunderlige processer tages nemt for givet, men de er en del af den gave vi kalder livet. Ja, på en måde kan man kalde denne gave for mirakuløs.
Tænk engang over det der sker når et menneske undfanges og fødes. Kroppen afstøder normalt fremmedlegemer, men i livmoderen sker der en undtagelse når det gælder et befrugtet æg. I stedet for at det voksende foster afstødes som et fremmedlegeme, næres og beskyttes det indtil det er klar til at fødes som et fuldbårent barn. Hvis livmoderen på det tidspunkt ikke kunne gøre en undtagelse fra regelen om at afstøde fremmedlegemer, ville en fødsel være umulig.
Livet for den nyfødte ville blive meget kort hvis ikke fosteret i den fjerde måned begyndte at sutte på sin tommelfinger og derved træne de muskler der senere sætter det i stand til at sutte mælk fra moderens bryst. Og dette er kun én ud af mange betingelser for liv der må være til stede lang tid før barnet fødes.
Mens fosteret er i livmoderen er der et hul i dets hjerteskillevæg. Dette hul lukker sig automatisk ved fødselen. Desuden er der et stort blodkar der løber uden om lungerne mens fosteret er i livmoderen men som af sig selv indsnævres ved fødselen. Blodet pumpes nu ud gennem lungerne, hvor det iltes når barnet begynder at trække vejret.
Alt dette er kun en begyndelse. Igennem hele livet vil en række sindrigt konstruerede systemer (såsom åndedrættet, kredsløbet, nervesystemet og det endokrine system) udføre og koordinere deres funktioner med en effektivitet der overgår menneskets fatteevne. Alt dette er med til at opretholde livet. Man forstår hvorfor en af fortidens skribenter skrev følgende med tanke på Gud: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ — Salme 139:14.
Det er tydeligt at skribenten af disse smukke ord ikke troede at livet bare er et resultat af en blind, tilfældig evolution. Hvis det var tilfældet, ville vi ikke have noget ansvar for hvordan vi levede vort liv. Livets mekanismer afspejler imidlertid tydeligt en plan og en hensigt, hvilket viser at der må stå en Konstruktør bag. Bibelen fremfører dette princip: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Det er derfor livsvigtigt at ’erkende at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv’. (Salme 100:3) Ja, livet er mere end et ’heldigt uheld’, det er en gave fra Gud. — Salme 36:9.
Hvis det er tilfældet, hvilke forpligtelser har vi da over for livets Giver? Hvordan forventer han at vi lever vort liv? Disse og lignende spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.