Hvad foretrækker du: Et paradis eller en losseplads?

HAN var ikke til at tage fejl af, den europæiske turist der blot ønskede at hvile ud og nyde paradis-øens solskin. Men på sin vej gennem klitterne bemærkede han at det flød med flasker, dåser, plasticposer, tyggegummi, slikpapir samt aviser og ugeblade. Det irriterede ham, og han spekulerede på om dette virkelig var det paradis han havde rejst så langt for at opleve.

Har du nogen sinde været ude for noget tilsvarende? Hvorfor drømmer folk om at holde ferie et paradisisk sted, for så, når de endelig kommer der, fuldstændig skruppelløst at forvandle det til en losseplads?

Ikke blot i „paradis“

Det er ikke kun i turisternes „paradis“ at man oplever en fuldstændig mangel på respekt for skønhed, renlighed og orden. Næsten overalt plages samfundet i dag af forurening. Mange virksomheder forurener i stor målestok ved at skabe i tonsvis af affaldsprodukter. I store områder af jorden truer olieudslip og ubehandlet giftaffald med at udslette alt liv.

Også krig forurener. Det så man tydeligt under Golfkrigen i 1991. Til verdens forfærdelse antændte irakiske tropper med vilje omkring 600 oliekilder, hvilket, ifølge en europæisk avis, forvandlede Kuwait til „et apokalyptisk helvede“. Det tyske tidsskrift Geo kaldte det brændende inferno for „den største miljøkatastrofe som mennesker nogen sinde har udløst“.

Da krigen var slut gik man øjeblikkelig i gang med at rydde op. Alene det at slukke de brændende oliekilder krævede mange måneders hårdt arbejde. Verdenssundhedsorganisationen har rapporteret at den øgede forurening i Kuwait kan resultere i at dødelighedsprocenten i landet vil stige med 10 procent.

Ufarlig men irriterende

For hver eneste store og altødelæggende miljøkatastrofe forekommer der i tusindvis af mindre tilfælde af forurening. Den forurening skovsvin og „graffitikunstnere“ er årsag til, er måske ikke så farlig, men den er ikke desto mindre en medvirkende årsag til at jorden ikke er et paradis.

Nogle steder er graffiti så almindeligt at borgerne er blevet „graffitiblinde“ og knapt lægger mærke til det mere. Graffiti begrænser sig ikke længere til væggene på offentlige toiletter, men ses på togvogne, mure og telefonbokse.

Nogle byer er fyldt med forfaldne og forladte bygninger. Beboelseskvarterer skæmmes af huse og haver der er ét rod; og på landet hober gamle bilvrag og maskiner samt alt muligt skrot sig op omkring ellers nydelige gårde.

I visse kredse er folk desuden ligeglade med om de er rene eller soignerede. Det er ikke blot accepteret men måske oven i købet på mode at have et sjusket udseende. De der er rene og pæne betragtes som håbløst gammeldags.

En formidabel opgave

Det ville være en formidabel opgave at fjerne affaldet fra strande, skove og bjerge for at få dem til at ligne billederne på rejsekatalogernes forsider, for slet ikke at tale om hvad der skulle gøres ved byer, landbrug og mennesker selv.

Det glædede den førnævnte turist senere på dagen at se et rengøringshold gennemgå området for at fjerne de største stykker affald. Men der lå stadig glasskår, kapsler og cigaretskod. Selv efter rengøringen lignede landskabet mere en losseplads end et paradis.

Hvis man skal gennemføre en verdensomfattende oprydning for at redde planeten Jorden fra at blive én stor losseplads, må man fjerne ethvert spor af miljøødelæggelse. Er der udsigt til at dette vil ske? Og i givet fald, hvordan og hvornår? Hvem vil kunne gennemføre det?