Glæd dig til en renset jord!
VI KAN være lykkelige for at Jehova, der er ordenens og renhedens Gud, vil gennemføre sin oprindelige hensigt med jorden og gøre den til et verdensomspændende paradis! (Esajas 11:6-9) Han lover: „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i.“ Dette er ikke tomme ord, for „det er umuligt for Gud at lyve“. — Esajas 55:11; Hebræerne 6:18.
Vi kan være forvissede om at Jehova i sin kærlighed vil gribe ind før mennesker når det punkt hvor det er for sent, og det totale økologiske sammenbrud er uundgåeligt! — Åbenbaringen 11:18.
Jehova vil fjerne alle som hensynsløst fortsætter med at forurene og som oprørsk ignorerer hans principper for orden og renhed. Ingen vil få lov til at ødelægge det genoprettede paradis. — Ordsprogene 2:20-22.
Under Guds riges styre ved Kristus Jesus vil mennesker blive undervist i hvordan de fjerner de resterende årsager til den fysiske forurening. Til den tid — ikke nu — vil det være bydende nødvendigt at alle Guds tjenere, både på det personlige og det kollektive plan, aktivt medvirker til at jorden renses i et hidtil uset omfang. — Jævnfør Ezekiel 39:8-16.
De der overlever afslutningen på denne onde tingenes ordning, vil gå i gang med en fysisk oprydning med samme nidkærhed som den der i dag præger det åndelige renselsesarbejde de deltager i. — Salme 110:3.
Det er hævet over enhver tvivl at jorden vil blive renset under det hidtil største oprydningsarbejde som vil blive udført af Guds rige. Ethvert spor af forurening vil blive fjernet. Ingen graffiti. Ingen bortkastede flasker, dåser, plasticposer, aviser eller ugeblade. Intet tyggegummi og slikpapir der ligger og flyder på strandene eller noget andet sted på jorden.
Glæd dig til en renset jord!
[Illustration på side 7]
Vil du deltage i den kommende verdensomspændende rengøring af jorden?