Omsorg for de ældre — udfordringer og glæder
SHINETSU var kristen tilsynsmand og nød sin opgave. Hans familie bestod af ham, hans kone og hans svigermoder. De var glade for at arbejde sammen med en lille menighed af Jehovas Vidner og lære folk om Bibelen, men en dag blev han spurgt om han og hans hustru kunne tænke sig at rejse rundt og besøge andre menigheder. Det ville betyde at de skulle bo forskellige steder hver uge. Han syntes det lød spændende, men hvem skulle tage sig af hustruens moder?
Mange familier vil på et tidspunkt stå over for en lignende udfordring — at skulle sørge for aldrende forældre. Man tænker som regel ikke meget over det når forældrene har det godt og stadig arbejder. Efterhånden kan der imidlertid vise sig små tegn på at de er ved at blive ældre, for eksempel at hænderne ryster når de prøver at tråde en nål eller at hukommelsen svigter når de anstrenger sig for at huske hvor de sidst så de ting de leder efter. Men det er ofte en ulykke eller en sygdom der gør én opmærksom på deres behov og på at der nu må gøres noget for dem.
I nogle lande foretrækker forældre med et forholdsvis godt helbred at leve deres sidste år alene med deres ægtefælle i stedet for med deres børn. I andre lande, såsom i Østen og i Afrika, er det almindeligt at de ældre bor sammen med deres børn, fortrinsvis med den ældste søn. Det gælder især hvis den ene af forældrene er sengeliggende. I Japan er der for eksempel omkring 240.000 på 65 år eller derover som for en stor del er sengeliggende og bliver plejet hjemme af deres familie.
Moralske og bibelske forpligtelser
Selv om vi lever i en tid hvor mange er „egenkærlige“ og „uden naturlig hengivenhed“, har vi visse moralske og bibelske forpligtelser over for de ældre. (2 Timoteus 3:1-5) Tomiko, der tager sig af sin aldrende moder som er ramt af Parkinsons sygdom, beskriver den moralske forpligtelse hun føler over for sin moder: „Hun tog sig af mig i 20 år. Nu ønsker jeg at gøre det samme for hende.“ Den vise kong Salomon formanede: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“ — Ordsprogene 23:22.
De bibelske retningslinjer kan ikke tilsidesættes selv om en ikketroende moder eller fader nærer religiøse fordomme eller stærk uvilje mod én. Den kristne apostel Paulus blev inspireret til at skrive: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Jesus satte eksemplet for os da han som en af sine sidste gerninger inden sin død forvissede sig om at der blev sørget for hans moder. — Johannes 19:26, 27.
Hvordan man overvinder de problemer der opstår
Det kræver stor tilpasningsevne hos alle parter når familier skal bo sammen efter i mange år at have levet hver for sig. Det kræver en hel del kærlighed, tålmodighed og gensidig forståelse at foretage de nødvendige forandringer. Hvis den ældste søn, eller en anden søn eller datter, flytter ind hos forældrene, er der mange nye forhold man må tilpasse sig. Det kan være man skal vænne sig til et nyt arbejde, en ny skole for børnenes vedkommende og et nyt nabolag. Ofte vil hustruen få flere pligter.
Det kræver en lige så stor tilpasning fra forældrenes side. De er måske blevet vant til privatliv, ro og frihed; nu må de finde sig i larm fra energifyldte børnebørn og deres kammerater. De har været vant til at træffe deres egne beslutninger og bryder sig måske ikke om at andre fortæller dem hvad de skal gøre. Mange forældre har været forudseende og har i nærheden af deres eget hjem bygget et hus til deres søns familie eller lavet en tilbygning. Det giver alle mulighed for en vis uafhængighed.
I de hjem hvor der er knebent med plads må der foretages større forandringer for at de nyankomne kan være der. En moder ler når hun tænker på hvilken ballade hendes fire døtre lavede da der kom flere og flere møbler og andre ting ind på deres værelser for at skaffe plads til deres 80-årige bedstemoder. De fleste af disse problemer løser sig som regel når alle indser behovet for tilpasning og husker Bibelens formaning om at kærligheden ’ikke søger sine egne interesser’. — 1 Korinther 13:5.
Tab af frihed
Det kan skabe alvorlige problemer for en kristen kvinde hvis hendes ikketroende mand beslutter at familien skal flytte ind hos hans forældre. Familiens behov for omsorg kan gøre det næsten umuligt for hende at finde balance mellem hendes kristne forpligtelser og hendes andre pligter. Setsuko siger: „Min mand følte at det var uansvarligt at lade hans noget senile moder være alene hjemme, og han ville have at jeg skulle være hjemme hele tiden. Hvis jeg prøvede at tage af sted til møde blev han sur og beklagede sig. I begyndelsen følte jeg, på grund af min japanske opdragelse, at det var forkert at lade hende være alene hjemme. Men med tiden indså jeg at problemerne kunne løses.“
Hisako havde et lignende problem. Hun fortæller: „Da vi flyttede ind hos min svigerfamilie, ønskede min mand at jeg skulle skifte religion og ophøre med mine religiøse aktiviteter af frygt for hvad familien ville tænke. For at gøre det hele værre kom de slægtninge der boede i nærheden på besøg om søndagen, hvilket gjorde det svært for mig at komme til møderne. Desuden ville børnene hellere lege med deres fætre og kusiner end tage med til møderne. Jeg kunne se at vor åndelige sundhed var truet. Jeg måtte tage et fast standpunkt og forklare min mand at jeg ikke kunne skifte tro som man skifter tøj, men at min tro var vigtig for mig. Med tiden rettede familien sig efter det.“
Nogle har løst problemet og fået mere tid tilovers ved at ansætte én til at komme og gøre rent og hjælpe med andre ting en eller to dage om ugen. Andre har fundet lidt frihed til at ordne personlige ærinder og klare kristne gøremål ved at bede om hjælp fra deres børn, fra slægtninge der bor i nærheden og fra venner i menigheden. Ægtemænd har også kunnet give en hjælpende hånd de aftener og weekender de er hjemme. — Prædikeren 4:9.
Hold dem i gang
En anden udfordring er at holde de ældre i gang. Nogle ældre er glade for at hjælpe med madlavning og andre hjemlige sysler. De føler at der er behov for dem når de bliver spurgt om de vil passe børnene og finder tilfredshed ved at holde en lille nyttehave, passe blomsterne eller dyrke en hobby.
Andre ønsker imidlertid at sove det meste af dagen og forventer at blive vartet op i alle ender og kanter. At de er aktive synes imidlertid at have betydning for deres velvære, deres levetid og deres mentale sundhed. Hideko fandt ud af at for hendes moder, der sad i kørestol, var møderne lige den stimulering hun havde behov for. Alle tog varmt imod hende og hun blev draget ind i samtalerne. Den opmærksomhed hun modtog førte til sidst til at hun indvilligede i at studere Bibelen med en ældre kvinde. Et ægtepar der tager sig af en aldrende moder som lider af Alzheimers sygdom, tager moderen med til deres kristne møder. De fortæller: „Almindeligvis har hun ikke lyst til at foretage sig noget som helst, men hun er glad for at komme til møderne. Der bliver taget varmt imod hende, derfor vil hun gerne med. Vi føler at det gavner hende meget.“
Shinetsu, som vi omtalte i indledningen, løste problemet ved at finde en lejlighed til sin svigermoder i nærheden af det område hvor han er rejsende tilsynsmand. Shinetsu og hans hustru, Kyoko, bliver så hos hende mellem besøgene i de forskellige menigheder hver uge. Kyoko siger: „Min moder føler at hun er en vigtig del af vores arbejde og at der er behov for hende. Det glæder hende når min mand har særlige ønsker med hensyn til hvilken mad hun skal tilberede.“
Senilitet
Efterhånden som forældrene kommer op i årene vil forskellige grader af senilitet vise sig, og de kræver større og større opmærksomhed. De glemmer dage, tidspunkter, årstider og aftaler. De forsømmer at klippe deres hår og vaske deres tøj. De kan endda glemme hvordan man klæder sig på og vasker sig. Mange mister evnen til at orientere sig, mens andre har svært ved at sove om natten. De har en tendens til at gentage sig selv og bliver irriterede hvis de gøres opmærksomme på det. Deres hjerne spiller dem et puds. De påstår måske hårdnakket at de er blevet bestjålet eller at tyve har prøvet at bryde ind i deres hus. En familie med fire døtre måtte hele tiden lægge øre til ubegrundede beskyldninger om umoralitet. „Det var ubehageligt,“ siger de, „men vi lærte at udholde beskyldningerne og prøvede at skifte emne. Det nyttede ikke at sige bedstemor imod.“ — Ordsprogene 17:27.
Følelsesmæssige behov der må dækkes
Det er svært at blive gammel. Ældre mennesker lider af alvorlige sygdomme, nedsat mobilitet og mentale kvaler. Mange føler at deres liv er planløst og uden mening. De synes måske at de er en byrde og ønsker at dø. De har behov for at vide at de er elskede og respekterede og bliver betragtet som en del af familien. (3 Mosebog 19:32) Hisako siger: „Når svigermor er til stede prøver vi altid at drage hende ind i vores samtale og, når det er muligt, spørge til hendes velbefindende.“ En anden familie har øget bedstefaderens selvrespekt ved at bede ham om at lede dagstekstdrøftelsen.
Man må hele tiden prøve at bevare det rette syn på de ældre. Sengeliggende patienter bliver kede af det hvis der tales ned til dem eller de behandles respektløst. Kimiko, der bor sammen med sin invalide svigermoder, fortæller: „Min svigermoder var åndsfrisk og kunne mærke når jeg passede hende og ikke havde hjertet med eller var nedladende over for hende.“ Hideko måtte også arbejde med sin indstilling. „I begyndelsen da jeg passede min svigermoder blev jeg nedtrykt. Jeg havde været pioner (heltidsforkynder hos Jehovas Vidner) og jeg savnede min tjeneste. Men jeg måtte ændre tankegang. Selv om hus-til-hus-forkyndelsen er vigtig, er det også vigtigt at man overholder denne del af Guds lov. (1 Timoteus 5:8) Jeg indså at jeg måtte udvikle større kærlighed og empati, hvis jeg skulle finde glæde ved det. Min samvittighed nagede mig når jeg blot gjorde tingene mekanisk og af pligt. Da jeg kom ud for en smertefuld ulykke, tænkte jeg på min svigermoder og de smerter hun døjede med. Efter dét var det nemmere for mig at vise varme og empati.“
Plejerne har også behov for omsorg
Man må ikke glemme at udtrykke sin værdsættelse over for den i familien der bærer den tungeste byrde med at passe de ældre, nemlig hustruen. (Jævnfør Ordsprogene 31:28.) De fleste kvinder fortsætter med at opfylde deres forpligtelser uanset om der bliver givet udtryk for værdsættelse eller ej. Når man tænker på hvad deres arbejde omfatter, er sådanne tilkendegivelser sandelig på sin plads. Der vil givetvis skulle gøres mere rent, vaskes mere tøj og laves mere mad. Oven i det er der besøgene på hospitalet eller hos lægen, samt bespisning og badning af den ældre patient. En kvinde der i lang tid tog sig af sin svigermoder, siger: „Jeg ved at det er svært for min mand at udtrykke sin værdsættelse i ord, men han viser på andre måder at han værdsætter det jeg gør.“ Det hele er umagen værd blot man får tak som løn. — Ordsprogene 25:11.
Der er også glæder
Mange familier der i årevis har draget omsorg for aldrende forældre, siger at det har hjulpet dem til at opdyrke vigtige kristne egenskaber som flid, selvopofrelse, ydmyghed, nænsomhed, udholdenhed og uselvisk kærlighed. Mange familier er følelsesmæssigt kommet hinanden nærmere. En yderligere fordel er muligheden for at tale mere med forældrene og derved lære dem bedre at kende. Hisako siger om sin svigermoder: „Hun har levet et interessant liv. Hun har været igennem mange problemer. Jeg har lært hende bedre at kende og at værdsætte egenskaber hos hende som jeg ikke vidste hun besad.“
„På et tidspunkt inden jeg begyndte at studere Bibelen ønskede jeg at blive skilt og flygte fra det hele,“ fortæller Kimiko, der tog sig af sin mands forældre og hans sengeliggende bedstemoder. „Men så læste jeg at vi skulle ’se til enker i deres trængsel’. (Jakob 1:27) Jeg er glad for at jeg ydede mit bedste, for nu kan ingen i familien med rette udsætte noget på min tro. Jeg har god samvittighed.“ En anden siger: „Jeg har med egne øjne set de forfærdelige eftervirkninger af Adams synd og erkender nu endnu mere behovet for et genløsningsoffer.“
Står du over for at skulle have et andet medlem af din familie boende i dit hjem? Eller skal du måske flytte ind hos dine aldrende forældre? Er du lidt beklemt ved situationen? Det er forståeligt. Du vil skulle foretage en tilpasning. Men du vil blive rigt belønnet når du villigt tager denne udfordring op.
[Illustration på side 24]
Ældre mennesker har behov for at vide at de er elskede og respekterede