Scener fra det forjættede land

Gilead — et sted for de modige

KORT før Israel gik over Jordanfloden og drog ind i det forjættede land, tilskyndede Moses dem: „Vær modige og stærke . . . for Jehova din Gud drager selv med dig.“ — 5 Mosebog 31:6.

Rubens og Gads stammer og Manasses halve stamme hørte også Moses’ opfordring. De havde set at ’Gileads land var et sted for hjorde’, så de bad om lov til at slå sig ned dér. — 4 Mosebog 32:1-40.

Gilead lå på den anden side af Jordan, på østbredden. Ja, det udgjorde næsten hele østbredden, fra den nordlige ende af Det Døde Hav helt til Galilæas Sø. Fra Jordandalen hævede terrænet sig til vandrige sletter og runde bakker. Gilead var således ideelt til korndyrkning og kvægdrift. Billedet ovenfor giver en idé om hvordan Gilead så ud. Men hvorfor krævede det mod at leve så frodigt et sted?

De stammer som valgte at bosætte sig i Gilead gjorde det tydeligvis ikke af frygt. Husk at de gik ind på at drage med over Jordan for at bekæmpe fjenderne i det forjættede land. Og efter at være vendt tilbage til Gilead havde de behov for yderligere mod. Hvorfor? Fordi de boede i grænselandet og kunne blive udsat for angreb fra ammonitterne i sydøst og aramæerne i nord, hvilket de også blev. — Josua 22:9; Dommerne 10:7, 8; 1 Samuel 11:1; 2 Kongebog 8:28; 9:14; 10:32, 33.

Under disse angreb var der især behov for mod. Efter at Jehova havde ladet ammonitterne undertrykke Gilead, angrede Guds folk for eksempel og vendte sig mod „en dygtig kriger“, hvis fader også hed Gilead. Den dygtige og modige kriger var Jefta. Han er kendt for at have aflagt en ed som viste at han ikke stolede på sit personlige mod alene, men søgte Guds ledelse og støtte. Jefta lovede at hvis Gud ville hjælpe ham til at besejre de undertrykkende ammonitter, ville han ofre den første der kom ud af hans hus for at møde ham, „som et brændoffer“ til Gud.a Det viste sig at være Jeftas eneste barn, hans datter, der kom ham i møde, og derfor kom hun til at tjene i Guds helligdom. Ja, Jefta og hans datter udviste mod. — Dommerne 11:1, 4-40.

Et andet, måske mindre kendt, eksempel på mod stammer fra Sauls tid. Da Saul blev konge truede ammonitterne med at stikke højre øje ud på mændene i Jabesj i Gilead, som måske har ligget i en regnflodsdal der gennemskar højdedragene ud mod Jordan. Saul samlede hurtigt en hær for at undsætte Jabesj. (1 Samuel 11:1-11) Lad os med dette i tanke gå frem til afslutningen af Sauls regeringstid og se hvordan der blev lagt mod for dagen.

Husker du at Saul og tre af hans sønner døde i krig med filistrene? Disse fjender huggede Sauls hoved af og fæstede triumferende Sauls og hans sønners kroppe til Bet-Sjans mur. (1 Samuel 31:1-10; til højre kan man se den udgravede ruinhøj af Bet-Sjan.) Efterretningen om dette nåede Jabesj i Gileads højland på den anden side af Jordan. Hvad kunne Gileads folk gøre mod en fjende der var så magtfuld at den kunne besejre Israels konge?

Betragt engang kortet. Der siges om „alle de brave mænd“ at de ’brød op og gik hele natten’, og at de „tog Sauls krop og hans sønners kroppe ned fra Bet-Sjans mur og kom til Jabesj og brændte dem dér“. (1 Samuel 31:12) De drog altså af sted om natten til fjendens fæstning. Man forstår hvorfor Bibelen kalder dem for brave, eller modige.

Senere løsrev ti stammer sig og dannede nordriget Israel, som indbefattede Gilead. Omliggende nationer, først aramæerne og dernæst assyrerne, begyndte at erobre dele af området øst for Jordan. Trods deres tidligere mod måtte Gileads folk betale prisen for at leve i et grænseområde. — 1 Kongebog 22:1-3; 2 Kongebog 15:29.

[Fodnote]

[Kort på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Galilæas Sø

Det Døde Hav

Jordanfloden

Bet-Sjan

Ramot-Gilead

Jabesj

Gilead

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

Efter kort fra Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. og Survey of Israel.

[Kildeangivelse på side 8]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 9]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.