Religionernes Verdensparlament — hvad kan det udrette?
I SOMMEREN 1993 rejste hundreder af religiøse ledere til Chicago i USA for at være med da man for anden gang samlede et såkaldt „Religionernes Verdensparlament“. Der kom repræsentanter for kristenheden, buddhismen, hinduismen, jødedommen og islam, foruden hekse og „Moder Jord-dyrkere“. Sammen drøftede de deres muligheder for at gøre ende på krig. Parlamentets formand erkendte at „to tredjedele af de større konflikter i verden i dag har religiøse overtoner“.
For hundrede år siden
Var mødet en succes? Lad os se hvordan det gik da Religionernes Verdensparlament første gang samledes. Det var for 100 år siden, i sommeren 1893. Da mødtes over 40 trosretninger, også i Chicago. Parlamentets ledelse erkender at deltagerne i 1893 „troede at dette skulle blive det første af en lang række internationale, fællesreligiøse møder der ville bidrage til forståelse, fred og fremgang. Men sådan skulle det ikke være. Religiøst betonet vold og intolerance har indgået i de sidste 100 års krige, og sådan er det stadig.“ Hvorfor kom man til kort? Fordi hele den idé at samle alverdens religioner mangler Guds godkendelse. Bibelen siger i Andet Korintherbrev 6:14-17: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende.“
Interessant nok blev Religionernes Verdensparlament nævnt i bladet Zion’s Watch Tower, udgaven for september 1893. Her påpegede bladet at der ikke var bibelsk grundlag for at afholde dette møde, og tilføjede, ikke uden lune: „Arkæologer har fremdraget mange skønne tekstcylindre af brændt ler fra ruinerne af Babylon og andre fortidsbyer, men der er nogle de endnu ikke har fundet. . . . De har ikke fundet nogen der omtaler at Moses og Josua kaldte moabitterne, ammonitterne og edomitterne sammen til ’Religionernes Parlament’ . . . De har ikke fundet nogen der fortæller at den stovte gamle Samuel sendte bud til Gat og Ekron for at få en deputation af Dagonpræster til at komme til Silo og holde konference med Jehovas præster . . . De har ikke fundet nogen der nævner at gamle Elias med læderbæltet indbød Ba’als og Moloks præster til en uges ’kongres’, hvor man kunne drøfte hinandens tro med henblik på at øge respekten for hvad de andre troede.“
Guds rige — det eneste håb
Religionernes Verdensparlament vil ikke få heldet med sig. Aviser og delegerede brugte udtryk som „kaos“, „tumulter“ og „vanvidsscener“ i deres beskrivelse af mødet. En rapport fortæller at politiet to gange måtte gribe ind for at berolige gemytter der var blevet ophidsede på grund af politiske modsætninger. Ifølge et skrift fra 1952 er et af Parlamentets formål „at oprette et permanent verdensparlament for alle religioner der, sammen med DE FORENEDE NATIONER, skal arbejde på fred og forståelse folkeslagene imellem“. Jesus erklærede imidlertid at hans rige ikke var en del af denne verden. Bibelen peger på Guds rige som den eneste løsning på menneskehedens problemer. — Daniel 2:44; Johannes 18:36.