Australiens unge hovedstad er blevet voksen

I SAMMENLIGNING med mange andre lande er Australien et ganske ungt samfund — for så vidt som man forbinder dette med den europæiske kolonisering af kontinentet. I 1988 kunne man således fejre tohundredåret for europæernes indtog, hvilket blev markeret med en række festligheder over hele landet.

Men hvis to hundrede år ikke er særlig lang tid, så har Australiens hovedstad, Canberra, knap nok ’forladt reden’, eftersom byen først blev grundlagt — fik sit officielle navn — i marts 1913. Trods byens ringe alder på 76 år er mange dog af den opfattelse at Australiens smukke hovedstad nu endelig er blevet voksen. I 1901 vedtog man at det fremtidige regeringssæde skulle ligge „i delstaten New South Wales, mindst 160 kilometer fra Sydney“. Seks år senere udvalgte man et frugtbart landområde på 2360 kvadratkilometer der ligger næsten 600 meter over havet, i Monaro-distriktet i New South Wales. Dette område er nu kendt under navnet Australian Capital Territory.

Til sidst bestemte man sig for at kalde hovedstaden Canberra (det udtales Canʹbra med tryk på første stavelse). Mange fandt dette navn særdeles passende da det mindede om den australske urbefolknings ord for „mødested“, og netop skulle være mødested for fremtidige nationalforsamlinger og regeringsoverhoveder fra hele verden.

Enestående byplanlægning

Den nye hovedstad skulle være en anderledes by. Blandt de 137 forslag der var blevet indsendt fra hele verden, udvalgte man ét der foreskrev et system af alleer som alle udgik fra et centralt punkt, der fik navnet Capital Hill. I dette forslag indgik også anlægning af en stor sø til byens forskønnelse. Den skulle gennemskære bymidten og de fremtidige forstæder, så nye parkområder kunne vokse op omkring den, danne grundlag for en smuk forstrand, og give byens indbyggere mulighed for at dyrke forskellige former for vandsport.

Denne tiltalende idé var uden tvivl inspireret af at den bugtede Molongloflod meget belejligt passerede de højereliggende dele af denne frugtbare egn, og derfor let kunne dæmmes op. Et halvt århundrede senere var der blevet anlagt en dejlig sø på ni kilometers længde som fik navnet Burley Griffin-søen, efter den unge landskabsarkitekt fra Chicago der havde tegnet det byplanforslag som i 1911 vandt den internationale konkurrence.

Nu da byplanen var blevet godkendt gik det hurtigt med at opbygge Canberra til en hovedstad som ville afspejle landets skønhed og gøre den til en attraktiv storby.

For at gøre hovedstaden til en stor have udplantedes masser af eksotiske træer og buske til et grønt bælte der nu smykker de behageligt spredte forstæder og satellitbyer. Indbyggertallet er i dag oppe på omkring 270.000, og byen er næsten uden forurening på grund af de mere end seks millioner træer af tilsyneladende uendelig variation der omgiver den. De mange parker og rekreative områder i det parklignende landskab opbløder bygningernes og avenuernes linjer med et væld af træer som desuden danner et kalejdoskop af stadigt skiftende farver fra forår til efterår.

De skovlignende omgivelser har tiltrukket adskillige både naturligt hjemmehørende og eksotiske fugle og dyr. Der er over 250 fuglearter i området, og mere end 90 af disse findes inden for en radius af én kilometer fra byens centrum. Spraglede papegøjer og kakaduer bygger rede og finder føde i træerne midt i forretningskvarteret. Naturligt hjemmehørende dyr som kænguruer og wallabier lever tæt på byen. Der holder endda en kængurufamilie til på generalguvernørens ejendom.

Ud over dette danner Burley Griffin-søen et naturligt yngleområde ikke alene for en lang række vandfugle, men også for det usædvanlige australske næbdyr — et lille pelsklædt dyr med svømmehud mellem tæerne og et stort andenæb.

Byen er ’blevet voksen’

At mange nu er begyndt at betragte denne forholdsvis nye hovedstad som ’voksen’ skyldes i første række parlamentsbygningen, som er den egentlige grund til byens eksistens. Tilbage i 1914 blev der udskrevet en international konkurrence om udformningen af en parlamentsbygning. Den første verdenskrig satte imidlertid en stopper for dette projekt. Kort efter krigen bestemte man sig for at opføre en midlertidig parlamentsbygning der skulle fungere indtil en mere permanent bygning kunne opføres. Denne provisoriske parlamentsbygning blev officielt indviet i maj 1927 af Englands hertug af York (den senere kong George VI).

I 1965 blev der imidlertid nedsat et udvalg som skulle forestå planlægningen af en ny, permanent parlamentsbygning. Efter næsten ti år bestemte man sig endelig for at den skulle ligge på Capital Hill. Nogle få år senere, i 1980, tog premierministeren det første spadestik og byggeriet blev påbegyndt. Der gik yderligere otte år. Men langt om længe og under megen festivitas blev den smukke nye parlamentsbygning på Capital Hill officielt indviet den 9. maj 1988 af den nu afdøde kong George VI’s datter, dronning Elizabeth II.

Den nye parlamentsbygning er blevet hyldet som en fremragende arkitektonisk præstation. Til konkurrencen, der blev udskrevet i 1979, indkom der forslag fra 28 lande. Bygningen er konstrueret helt enestående så den fuldender Walter Burley Griffins byplan for Canberra. Naturligvis kan man ikke opføre så imponerende bygningsværker uden at det koster lige så imponerende pengesummer. Alene flagstangen anslås at have kostet omkring 4,4 millioner australske dollars (omkring 26 millioner kroner).

At dømme efter udseendet kan man nu med rette sige at Australiens unge hovedstad — det maleriske Canberra — endelig er blevet voksen.

[Illustrationer på side 16, 17]

Den nye parlamentsbygning, med den midlertidige bygning til højre i forgrunden

Udsigtstårn

[Illustration på side 17]

Burley Griffin-søen, med højesteretsbygningen i baggrunden