Hvad er en sekt?

„AMERIKANSK politi kørte i aftes lette Bradley-kampvogne og pansrede mandskabsvogne i stilling omkring en religiøs højskole i Texas, hvor myndighederne søndag [den 28. februar 1993] udkæmpede et blodigt slag med en gruppe religiøse fanatikere.“ — Politiken, 2. marts 1993.

Over hundrede ATF-agentera stormede bygningskomplekset med snesevis af mænd, kvinder og børn. Formålet var at beslaglægge ulovlige våbenarsenaler og anholde en mistænkt kriminel. Men politiet blev mødt med en kugleregn. Det førte til en skudveksling.

Ti blev dræbt og adskillige blev såret under disse kampe. I de følgende 50 dage belejrede hundreder af regeringens agenter komplekset med våben nok til at føre en mindre krig. Belejringstilstanden endte i et opgør der kostede 86 livet, hvoraf mindst 17 var børn.

Man skulle måske tro at fjenden var en hær af narkogangstere eller en fraktion af guerillasoldater. Men „fjenden“ var en gruppe religiøse tilhængere, medlemmer af en sekt. Ved denne tragedie pådrog et lille landsamfund i den centrale del af Texas i USA sig international opmærksomhed. Nyhedsmedierne fyldte radioen og de trykte sider med et væld af rapporter, analyser og kommentarer omkring faren ved fanatiske sekter.

Offentligheden blev mindet om tidligere tilfælde hvor sektmedlemmer var blevet ført i døden af deres ledere: (1969) mord begået af Mansonklanen i Californien; (1978) kultmedlemmers kollektive selvmord i Jonestown i Guyana; (1987) selvmordspagten iscenesat af den koreanske kultanfører Park Soon-ja der resulterede i at 32 medlemmer døde. Det er bemærkelsesværdigt at de fleste af disse mennesker hævdede at være kristne og at de troede på Bibelen.

Forståeligt nok er mange der anser Bibelen for at være Guds ord, rystede over disse sekters skammelige misbrug af Bibelen. Det har resulteret i at der i årenes løb er blevet dannet i hundredvis af organisationer der har til hensigt at kontrollere sekter og afdække deres farlige aktiviteter. Adfærdsforskere med speciale i sekter forudsiger at det nye årtusind vi om få år går ind i, kan udløse mange flere sektdannelser. Et tidsskrift har skrevet at der ifølge antisektgrupper er tusinder af sekter „som er parate til at kidnappe din krop, kontrollere dit sind og fordærve din sjæl. . . . Få er bevæbnede, men de fleste er farlige. De vil bedrage og udplyndre dig, vie og begrave dig.“

Hvad er en sekt?

Betegnelsen „sekt“ (og „kult“) bruges i flæng af mange der ikke helt er klar over dens bibetydninger. For at afværge forvirring undgår nogle teologer faktisk at bruge ordet sekt.

Begrebet „kult“ defineres i ordbøgerne som „gudsdyrkelse“ og kan derfor ikke betegne et trossamfund, hvorimod alle trossamfund naturligvis giver sig af med kult i ordets egentlige forstand. Ordbøgerne definerer en „sekt“ som et trossamfund der nærer særmeninger og eventuelt har skilt sig ud fra en større trosretning. Denne definition dækker mange religioner. I almindelig sprogbrug i dag har ordet „sekt“ imidlertid en anden betydning. The World Book Encyclopedia bemærker at „siden midten af dette århundrede har opmærksomheden omkring sekter ændret ordets betydning. I dag anvendes betegnelsen om grupper der følger en nulevende leder som fremmer nye og uortodokse læresætninger og skikke.“

Tidsskriftet Newsweek tilslutter sig betegnelsens populære anvendelse og skriver at sekter „som regel er små marginalgrupper hvis medlemmers identitet og mening skyldes et karismatisk individ“. Tidsskriftet Asiaweek bemærker ligeledes at „selve udtrykket [sekt] er uklart, men for det meste betegner en nyreligiøs trosretning bygget op omkring en karismatisk leder der ofte påberåber sig at være den personificerede gud“.

Ordvalget i en samlet bekendtgørelse fra staten Marylands 100. kongres i USA, understreger også den nedsættende bibetydning af betegnelsen sekt. I bekendtgørelsen hedder det at „en sekt er en gruppe eller bevægelse der viser en person eller idé overdreven hengivenhed og benytter sig af hjernevask og uetiske, manipulerende overtalelsesmetoder for at fremme sine lederes mål“.

Det er tydeligt at sekter som regel bliver opfattet som religiøse grupper med radikale synspunkter og skikke der strider imod det der i dag anses for normal social adfærd. De hemmeligholder ofte deres religiøse aktiviteter. Mange af disse sekteriske grupper isolerer sig faktisk i kollektiver. Deres hengivenhed for en selvbestaltet leder er sandsynligvis betingelsesløs og udelt. Disse ledere praler ofte af at være blevet udvalgt af Gud eller endda at være af guddommelig natur.

En gang imellem har antisektorganisationer og medier omtalt Jehovas Vidner som en sekt. I flere avisartikler for nylig sættes Jehovas Vidner i bås med religiøse grupper der er kendt for en tvivlsom handlemåde. Er det korrekt at omtale Jehovas Vidner som en lille religiøs marginalgruppe? Sektmedlemmer isolerer sig ofte fra venner, familie og endda samfundet. Hvordan forholder det sig med Jehovas Vidner? Benytter Jehovas Vidner vildledende og uetiske metoder til at hverve medlemmer?

Sektstiftere er kendt for at bruge manipulerende metoder for at få kontrol over deres tilhængeres sind. Gør Jehovas Vidner det? Bliver deres gudsdyrkelse hemmeligholdt? Følger og ærer de en menneskelig leder? Kort sagt: Er Jehovas Vidner en sekt?

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 3]

Jerry Hoefer/​Fort Worth Star Telegram/​Sipa Press