Er konkurrence nøglen til succes?
„AT VINDE er ikke alt; det er det eneste.“ Mange lever i dag efter denne devise, som ofte tilskrives Vince Lombardi, træner for et amerikansk fodboldhold. Også de tidligere kommunistiske lande er sprunget med på konkurrencevognen ved at introducere den frie markedsøkonomi som nøglen til velstand. I Orienten sætter mange forældre deres børn op imod andre og sender dem på indterpningsskoler hvor de lærer hvordan man klarer optagelsesprøver. De ambitiøse forældre er overbeviste om at hvis børnene kommer ind på de prestigefyldte skoler vil dét være en adgangsbillet til fremtidig velstand.
Mange tror fuldt og fast på at konkurrence er nøglen til succes. Ifølge deres overbevisning har det betydet fremskridt for menneskene at konkurrere indbyrdes. I forbindelse med et rundspørge der blev foretaget af den japanske sammenslutning af økonomiske organisationer sagde 65,9 procent af de adspurgte direktører for store foretagender at „konkurrence om forfremmelse er kilden til japanske firmaers livskraft“. Og det ser ud til at japanske firmaer i nogen tid har haft fremgang. Men er konkurrence nøglen til succes?
Lønner det sig?
Folk der konkurrerer med andre lægger en selvisk ånd for dagen. De glæder sig når det går andre dårligt fordi deres egne præstationer derved tager sig bedre ud. For selvisk vindings skyld benytter de måske hensynsløse metoder. Hvad fører denne jagt på succes gennem konkurrence til? Yasuo mindes hvordan han tidligere forsøgte at ’blive til noget’ i det firma han arbejdede i, og siger: „Fuld af konkurrenceånd og med en forfremmelsesorienteret tankegang sammenlignede jeg mig med andre og følte mig overlegen. Når andre fik en højere stilling end min, jamrede og beklagede jeg mig hver dag over firmaets personalepolitik. Jeg havde ingen rigtige venner.“
Konkurrenceånden kan også føre til en for tidlig død. Den japanske avis Mainichi Daily News forbinder således karoshi, død af overbelastning, med en såkaldt type A-adfærd. Type A betegner et adfærdsmønster der bekæmper stress ved ekstrem tidsbevidsthed, konkurrencementalitet og aggressivitet. De amerikanske hjertelæger Friedman og Rosenman kæder en type A-adfærd sammen med hjerte-kar-sygdomme. Ja, konkurrenceånden kan koste én livet.
Konkurrence på arbejdspladsen kan også føre til andre fysiske og mentale lidelser. Et eksempel på dette er Keinosuke, som var topsælger hos et af Japans største bilfirmaer. Han satte rekord ved at sælge 1250 biler. Hans billede blev indrammet og hængt op på væggen i bestyrelsens konferencerum i firmaets hovedsæde. Skønt det var ham inderligt imod at bruge sine kolleger som trædesten på vej mod forfremmelser, tilskyndede firmaets ledelse ham til at konkurrere. Det resulterede i at han inden for et år fik konstateret både mavesår og sår på tolvfingertarmen. Samme år måtte 15 ledere i firmaet indlægges på hospitalet, og én begik selvmord.
På hjemmefronten vil en stræben efter at holde trit med naboen få folk til at prale med deres midler i en endeløs kappestrid. (1 Johannes 2:16) Det er kun til gavn for de kommercielle kræfter når man lægger penge i hænderne på jordens købmænd. — Jævnfør Åbenbaringen 18:11.
Kappestrid og konkurrenceånd gør måske nok at man udretter mere inden for sit fag, men det er ikke underligt at kong Salomon bemærkede: „Jeg har set at al møje og al lønsomhed i arbejdet betyder indbyrdes skinsyge; også det er tomhed og jag efter vind.“ (Prædikeren 4:4) Hvordan kan man bevare freden i sindet når man lever i et konkurrencebetonet samfund? For at finde svaret på dette spørgsmål skal vi først finde ud af hvor tendensen til at konkurrere kommer fra.