Fred i sindet i et konkurrencepræget samfund

„HVIS nogen ønsker at være først, må han være sidst af alle og alles tjener.“ Disse ord henvendte Jesus Kristus til sine apostle ved en lejlighed hvor de diskuterede hvem af dem der var størst. De vidste at Jesus hadede denne ånd. Han satte aldrig sine disciple op imod hinanden for at fremme deres åndelige vækst. — Markus 9:33-37.

Før Jesus Kristus kom til jorden havde han været med til at skabe det første menneskepar, og han vidste hvordan de var dannet. (Kolossenserne 1:15, 16) De første mennesker var skabt med evnen til at gøre fremskridt uden at være i benhård kappestrid med andre. De havde ikke nødig at udkæmpe indbyrdes kampe for at finde ud af hvem der var deres overhoved, og de stredes heller ikke med dyrene i en kamp for at overleve. — 1 Mosebog 1:26; 2:20-24; 1 Korinther 11:3.

Konkurrenceåndens ophav

Hvordan er denne hensynsløse konkurrenceånd blevet en dominerende faktor i menneskesamfundet? Historiens første mord giver os et praj. Det første menneskepars ældste søn, Kain, var nemlig præget af konkurrenceånd, og det førte til en tragedie. Han myrdede sin broder Abel fordi Gud havde behag i Abels offer men ikke i Kains. Og Bibelen siger at Kain „var af den onde og slog sin broder ihjel“. — 1 Johannes 3:12; 1 Mosebog 4:4-8.

Ja, den onde, Satan Djævelen, er ophavsmand til konkurrenceånden, og han søger at fremme den. Skønt han var en gudesøn med meget store forrettigheder, ønskede han mere. (Jævnfør Ezekiel 28:14, 15.) Da Satan forledte Eva, røbede han sit eget stærke ønske. Han sagde at hun ved at spise af den forbudte frugt ville „blive som Gud“. (1 Mosebog 3:4, 5) Men i virkeligheden var det Satan der ønskede at blive som Gud, at være en konkurrent til ham. Denne konkurrenceånd fik ham til at gøre oprør mod Gud. — Jakob 1:14, 15.

Det er en ånd der smitter. På grund af Satans indflydelse gik den oprindelige familieordnings gudgivne fred tabt. (1 Mosebog 3:6, 16) Lige siden Satan Djævelens oprør har han styret menneskeheden og indgivet den en kappestridens ånd, og han har endda forledt mænd og kvinder til at tro at benhård konkurrence er nøglen til succes. Bibelen forklarer imidlertid: „Hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ (Jakob 3:14-16) Satan har altså frarøvet mennesket dets glæde og fred i sindet.

Gode resultater uden konkurrence

Som kontrast til Satans grundholdning giver Bibelen eksempler på at man kan opnå gode resultater uden at konkurrere. Det bedste eksempel er Jesus Kristus. Skønt han var i Guds skikkelse tænkte han aldrig på at være lig Gud, men han tog en træls skikkelse på og kom ned til jorden. Og yderligere ydmygede han sig selv og blev lydig indtil døden på en marterpæl. Denne lydige indstilling, blottet for kappestridens ånd, gjorde at han vandt Guds godkendelse: „Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn.“ (Filipperne 2:5-9) Hvad mere kunne nogen skabning ønske sig? Han behagede sin Fader i en grad som ingen andre formåede, og dét uden nogen form for konkurrenceånd eller kappestrid. — Ordsprogene 27:11.

Den store skare af trofaste engle i himmelen lægger den samme indstilling for dagen. Skønt Jesus, som stod over englene, blev gjort lidt ringere end disse da han kom ned til jorden, sørgede de villigt for ham. Ingen af dem så meget som tænkte på at drage fordel af situationen og prøve at tilkæmpe sig pladsen som ærkeengel. — Mattæus 4:11; 1 Thessaloniker 4:16; Hebræerne 2:7.

Englenes afstandtagen til konkurrenceånden ses også af hvordan de har reageret på Guds hensigt med at ophøje ufuldkomne mennesker til udødelige åndevæsener, som endog skal „dømme engle“. (1 Korinther 6:3) Englene har meget stor erfaring i tjenesten for Jehova, og de er langt bedre i stand til at gøre godt end det er tilfældet med ufuldkomne mennesker. Alligevel støtter englene med glæde de salvede på jorden, uden jalousi over hvilken belønning disse vil modtage. (Hebræerne 1:14) Deres gode indstilling, helt fri for konkurrenceånd, gør dem egnede til vedblivende at tjene foran den suveræne Herre Jehovas trone.

Tænk også på fortidens trofaste tjenere for Gud som vil blive oprejst til liv på jorden. Abraham var et enestående eksempel i tro og blev kaldt „fader til alle som tror“. (Romerne 4:9, 11) Job satte et strålende eksempel i at vise udholdenhed. (Jakob 5:11) Moses, som „var langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“, førte Israels nation i frihed. (4 Mosebog 12:3) Hvem blandt ufuldkomne mennesker har sat et bedre eksempel i tro, udholdenhed og sagtmodighed end disse mænd? Og alligevel er det Guds riges jordiske domæne disse venter på at arve. (Mattæus 25:34; Hebræerne 11:13-16) Ligesom Johannes Døber vil de komme til at stå under „en af de mindre i himlenes rige“. (Mattæus 11:11) Vil de så meget som tænke på at klage, eller insistere på at de i mindst lige så høj grad har vist tro, udholdenhed og sagtmodighed som de der har fået tildelt himmelsk liv? Afgjort ikke! De vil være lykkelige jordiske undersåtter under Guds rige.

Også i dag er det behageligt at omgås mennesker som er fri for konkurrenceånd. Yasuo, som blev nævnt i den første artikel, blev dybt forgældet ved at spekulere i guld, og han mistede alt hvad han ejede. Hans ’venner’ forlod ham. Han var ked af den ulykke han havde forvoldt sin familie og gik derfor med sin hustru, der var begyndt at studere Bibelen med Jehovas vidner, til deres møder. Til sidst fik han bugt med sin konkurrencebetonede indstilling og blev et af Jehovas vidner. Nu er han lykkelig over at være omgivet af kristne venner — venner som er villige til at hjælpe i nødens stund.

Hvordan man bevarer freden i sindet

Det er ikke altid let at bevare freden i sindet i denne ubarmhjertige og konkurrenceprægede verden. Vi gør vel i at lægge mærke til at Bibelen fordømmer „fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse“, og kalder dem „kødets gerninger“, som er en hindring for at arve Guds rige. Alle disse gerninger går hånd i hånd med konkurrenceånden. Det er forståeligt at Paulus opfordrer galaterne: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ — Galaterne 5:19-21, 26.

Sammenhængen i Paulus’ brev viser hvordan man kan bekæmpe en egoistisk konkurrenceånd. Han siger: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ (Galaterne 5:22, 23) Åndens frugt hjælper os til at fjerne kappestridens ånd fra vort sind. Tænk for eksempel over egenskaben kærlighed. Paulus siger: „Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere.“ (1 Korinther 13:4-7) Ved at opdyrke kærlighed kan vi fjerne rødderne til skinsygen, som er konkurrenceåndens drivkraft. De andre af åndens frugter vil hjælpe os til at fordrive enhver rest af den benhårde konkurrenceånd fra vort sind og hjerte. Ved hjælp af selvbeherskelse kan lysten til at konkurrere og vinde for enhver pris, hurtigt undertrykkes! — Ordsprogene 17:27.

For at kunne opdyrke disse egenskaber må vi imidlertid tillade Guds ånd at virke i os. Vi kan fremme den hellige ånds gavnlige indflydelse ved at bede vedholdende om at Guds ånd må hjælpe os. (Lukas 11:13) Hvad vil Gud udvirke som svar på en sådan bøn? Bibelen svarer: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

Dette var tydeligt i Jesu apostles tilfælde. Selv efter at Jesus den sidste aften han var sammen med dem, havde indstiftet Herrens aftensmåltid, skændtes apostlene om hvem af dem der var størst. (Lukas 22:24-27) Jesus havde ved forskellige lejligheder forsøgt at hjælpe dem til at ændre deres indstilling, men konkurrenceånden sad dybt i dem. (Markus 9:34-37; 10:35-45; Johannes 13:12-17) Da de modtog hellig ånd cirka 50 dage efter denne diskussion, var deres indstilling imidlertid ændret. De diskuterede ikke hvem af dem der skulle træde frem og tale til den nysgerrige skare der havde samlet sig på Pinsedagen. — Apostelgerninger 2:14-21.

Der var ikke rum for at noget menneske øvede herredømme over den kristne menighed. Da et problem angående omskærelsen skulle løses, var det Jakob — som ikke engang var en discipel da Jesus døde — der førte ordet ved dette vigtige møde. Der er ikke noget der tyder på at de diskuterede hvem af dem der skulle lede dette møde i den kristne menigheds styrende råd. Det var noget af en forandring når man tænker på den konkurrenceprægede holdning apostlene tidligere havde lagt for dagen! Med hjælp fra den hellige ånd mindedes de Jesu lære og begyndte at forstå betydningen af det han havde undervist dem i. — Johannes 14:26.

Den samme forandring kan vi opleve. Med hjælp fra den hellige ånd kan vi bekæmpe enhver tilbageværende lyst vi måtte have til at konkurrere og avancere på andres bekostning. I stedet kan vi opnå den fred i sindet der overgår al forstand. Bibelen forsikrer os om at kilden til den ubarmhjertige konkurrenceånd, Satan Djævelen, snart vil blive kastet i afgrunden og miste sin indflydelse. (Åbenbaringen 20:1-3) Menneskene vil ikke længere konkurrere med hinanden. Men vil det så ikke blive et samfund i stilstand? Nej, tværtimod! Mennesker vil vokse frem til fuldkommenhed, ikke på grundlag af konkurrence, men på grundlag af Jesu genløsningsoffer. — 1 Johannes 2:1, 2.

[Illustration på side 7]

Fred og godt samarbejde vil præge menneskesamfundet i Guds nye verden