Nyt fra Rigets arbejdsmark

’Gud er ikke partisk’

FOR nitten hundrede år siden skrev den inspirerede apostel Peter: ’Gud er ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.’ (Apostelgerninger 10:34, 35) Blandt Jehovas vidner er der mennesker fra alle racer og religioner. De vil gerne øve retfærdighed, og de frygter Gud. Jehova byder dem alle velkommen i den nye verdens samfund. Det erfarede en kvinde i Tchad.

Denne kvinde var ikke tilfreds med sin religion. Hun havde nogle år tidligere modtaget et eksemplar af bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom, der er udgivet af Jehovas Vidner, og hun værdsatte de gode råd bogen giver. Et bibelstudium blev påbegyndt, og hun overholdt altid studieaftalerne. Men når hun blev opmuntret til at overvære møderne i rigssalen reagerede hun ikke på opfordringen. Hvorfor ikke? Jo, for selv om hendes mand ikke var imod at hun studerede, ville han ikke give hende lov til at overvære møderne i rigssalen.

Da hustruen ønskede at overvære kredsstævnet viste det Jehovas vidne der ledede studiet, manden programmet og fremhævede den gavnlige vejledning der ville blive fremført. Han indvilligede i at hun tog med én gang. Hun kom med, og nød programmet i fulde drag. Efter at hun havde fortalt sin mand om hvad hun havde lært, satte han sig ikke længere imod at hun overværede andre møder. Hun var imponeret over at menigheden var sammensat af folk fra forskellige etniske grupper der var oprigtigt interesserede i hinanden. Senere overværede hun områdestævnet, og hun var forbavset over at Jehovas vidner fra andre lande tog hendes børn på skødet og delte deres mad med dem; ja, de blev behandlet som en del af en stor familie. Det var et vendepunkt for hende.

Men modstand fulgte i kølvandet. Selv om hun af natur var forsagt begyndte hun at svare ved møderne, og hun lod sig ikke slå ud af negative bemærkninger fra slægtninge eller naboer. Hun havde levet sammen med sin mand i mange år, men de var ikke gift. Hvordan skulle hun få bragt emnet på bane om at få deres ægteskab legaliseret? Efter inderligt at have bedt til Jehova talte hun med sin mand; og han sagde at han ville undersøge muligheden. Det gjorde han, og parret blev lovformeligt gift.

En svigerinde der boede hos dem skabte mange problemer, men ægtemanden tog sin hustrus parti. Derefter kom svigerfaderen på besøg. Han beordrede sin søn til at lade sig skille fra sin hustru eftersom hun havde skiftet religion. Faderen sagde at han ville betale brudeprisen for en ’meget bedre hustru’. Sønnens svar var: „Nej, det skal du ikke. Hun er en dygtig hustru. Det var noget andet hvis hun ønskede at gå, men jeg vil ikke bede hende om det.“ Hustruen var meget venlig over for sin svigerfader, og han var flov over sin opførsel. Men da han kom hjem til sin landsby skrev han til sønnen og stillede ham et ultimatum. Han skrev at hvis hans søn nægtede at sende sin hustru væk, ville han ikke længere betragte ham som sin søn. Igen tog sønnen hustruens parti. Forestil dig hustruens glæde ved at se sin mand tage sådan et klart standpunkt.

Nu elsker deres to små sønner at følges med deres moder i rigssalen. De har endda bedt deres fader om at få et slips fordi de har set at alle brødrene der holder foredrag bærer slips. I dag er kvinden en døbt søster.

Hun er et af de 345 glade Jehovas vidner i Tchad der forkynder den gode nyhed om Jehovas rige og som af hjertet værdsætter at „Gud ikke er partisk“.