Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 1/11 s. 2-4
  • Hvor længe endnu vil mennesker lide?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvor længe endnu vil mennesker lide?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Lignende materiale
  • Lidelse
    Vågn op! – 2015
  • Hvad Bibelen siger
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2017
  • Spørgsmål 3: Hvorfor tillader Gud at jeg rammes af sorg og lidelse?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Hvorfor så mange lidelser hvis Skaberen interesserer sig for os?
    Findes der en Skaber som interesserer sig for os?
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 1/11 s. 2-4

Hvor længe endnu vil mennesker lide?

MAKABRE scener efter en bombeeksplosion på en stuvende fuld markedsplads i Sarajevo. Massakrer og lemlæstelser i Rwanda. Forsultede børn der skriger på mad i Somalia. Fortvivlede familier der udregner deres tab efter et jordskælv i Los Angeles. Hjælpeløse ofre efter oversvømmelser i Bangladesh. Situationer som disse kan vi hver dag se i fjernsynet eller læse om i tidsskrifter og aviser.

Et resultat af disse forfærdende tilstande er at nogle mister troen på Gud. „Det ondes eksistens har altid udgjort den alvorligste hindring for troen,“ står der i en publikation udgivet af et jødisk samfund i De Forenede Stater. Forfatterne henviser til de uhyrlige rædsler som fandt sted i de nazistiske koncentrationslejre, for eksempel i Auschwitz, og dem som blev forårsaget af bombningen af blandt andet Hiroshima. „Det evigt tilbagevendende og uforklarlige spørgsmål som opkommer i den troendes sind, er hvordan en retfærdig og almægtig Gud kunne tillade at så mange uskyldige mennesker blev udryddet,“ siger forfatterne.

Desværre kan de endeløse indberetninger om tragedier ofte gøre folk følelseskolde. Mange distancerer sig fra andres lidelser så længe det ikke berører deres venner og slægtninge.

Men den kendsgerning at vi kan have medfølelse med i hvert fald vore egne, burde fortælle os noget om Skaberen. Bibelen siger at menneskene blev skabt „i Guds billede“ og sådan at de „ligner [ham]“. (1 Mosebog 1:26, 27) Det betyder ikke at mennesket ligner Gud af udseende. Nej, for Jesus Kristus forklarede at „Gud er en ånd“, og „en ånd har ikke kød og ben“. (Johannes 4:24; Lukas 24:39) At vi er skabt i Guds billede betyder at vi har mulighed for at lægge guddommelige egenskaber for dagen. Eftersom normale mennesker føler med dem der lider, må vi slutte at menneskets Skaber, Jehova Gud, er medfølende og at han føler med sine skabninger når de lider. — Jævnfør Lukas 11:13.

Én måde Gud har vist sin barmhjertighed på, er ved at give menneskeheden en skriftlig forklaring på grunden til de lidelser de kommer ud for. Det har han gjort i sit ord, Bibelen. I klare vendinger fortæller Bibelen at Gud skabte mennesket for at det skulle glæde sig over livet og ikke for at det skulle lide. (1 Mosebog 2:7-9) Den viser også at de to første mennesker bragte lidelser over sig selv ved at afvise Guds retfærdige styre. — 5 Mosebog 32:4, 5; Romerne 5:12.

Men Gud viser alligevel medfølelse med den lidende menneskehed. Dette ses tydeligt af hans løfte om at vriste menneskene ud af lidelsernes greb. „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4; se også Esajas 25:8; 65:17-25; Romerne 8:19-21.

Disse storslåede løfter viser at Gud er klar over at menneskene lider og at han er besluttet på at fjerne disse lidelser. Men hvad er egentlig grunden til at mennesker lider, og hvorfor har Gud tilladt lidelserne helt op til vor tid?

[Kildeangivelse på side 2]

Forside og side 32: Alexandra Boulat/​Sipa Press

[Kildeangivelse på side 3]

Kevin Frayer/​Sipa Press

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del