Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 15/11 s. 8-9
  • Jehovas Vidner jorden rundt — Polen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jehovas Vidner jorden rundt — Polen
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Falsk lære afsløres med frimodighed
  • ’Kendes på deres frugter’
  • Religionens rolle i Polen
    Vågn op! – 1998
  • Jehovas Vidners Årbog 1990
    Jehovas Vidners Årbog 1990
  • Jehovas Vidners Årbog 1986
    Jehovas Vidners Årbog 1986
  • Jehovas Vidners Årbog 1989
    Jehovas Vidners Årbog 1989
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 15/11 s. 8-9

Jehovas Vidner jorden rundt — Polen

FRA efteråret 1989 begyndte de kommunistiske regeringer at gå i opløsning, fra Baltikum i nord til Sortehavet i syd. Og da „jerntæppet“ blev fjernet ønskede østeuropæiske lande sig større selvstændighed. Dette gjaldt også Polen, et land med et meget varieret landskab — kuperet terræn, flade sletter og forrevne bjerge.a

Polakkerne er et flittigt folkefærd, og landet har frembragt nogle af verdens største kunstnere og videnskabsmænd. Hvad der er vigtigere er at landet også har en voksende hær af forkyndere af den gode nyhed om Guds rige.

Falsk lære afsløres med frimodighed

Mange polakker ønsker at lære sandheden fra Bibelen at kende, men nogle lader sig desværre afskrække af deres familie eller naboer. Under pres fra familie og venner holdt en interesseret dame i nærheden af byen Wrocław for eksempel op med at studere Bibelen med Jehovas vidner. Imidlertid læste hendes teenagedatter en serie artikler i Vagttårnet der afslørede falsk religion. Det vakte hendes interesse for sandheden.

Efter at have studeret Bibelen i et halvt år besluttede denne unge pige at bryde alle bånd til falsk religion. Hun gik til sin præst for at meddele ham sin beslutning. Præsten bad hende underskrive følgende erklæring: „Jeg, K —— P ——, afsværger hermed den katolske tro.“

Den følgende søndag blev denne erklæring læst op i kirken. Pigens bedstefader besvimede, og hendes bedstemoder begyndte at græde. Men andre sognebørn var imponerede og bemærkede: „Endelig er der én som tør stå frem og sige at der er megen falsk lære i vores kirke.“ Denne modige teenager er nu en døbt, åndelig søster og har oprettet syv bibelstudier i sin landsby.

’Kendes på deres frugter’

Ugebladet Kujawy i Pomorze bragte en artikel under overskriften: „Man skal kende dem på deres frugter.“ I uddrag stod der at kristenhedens tilbedere „i virkeligheden ikke tager de religiøse principper de går ind for særlig alvorligt. De udgør en skarp kontrast til Jehovas vidner, der selv gør som de siger — og de siger hvad Bibelen påbyder.“

Efter at have stillet Jehovas vidners adfærd op som en modsætning til de navnkristnes, fortsatte artiklen: „Den sidste gruppe kender højst sandsynlig ikke, og undlader alt for ofte at følge, deres tros vigtigste sandheder og principper. . . . Jehovas vidner har med deres holdning vist at der er overensstemmelse mellem deres ord og deres gerninger, hvilket viser at de ikke er de ’falske profeter’. Nej, de kan kendes på deres frugter. ’Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel?’ (Mattæus 7:15-20).“

En kvinde skrev til ugebladet Przyjaciółka og beklagede sig over at hendes søn havde forladt den katolske kirke og var blevet et af Jehovas vidner. Hvilket råd gav brevkasseredaktøren hende? „Hvis Deres søn har sluttet sig til Jehovas Vidner, har lært deres tro at kende og antaget den, er det fuldstændig hans egen beslutning. Den bør anerkendes og respekteres. . . . Denne religiøse gruppe udmærker sig ved mange smukke og i samfundsmæssig henseende ønskværdige træk, som for eksempel deres usædvanlige solidaritet, de stærke bånd der knytter dem sammen, deres store ærlighed og dét at de nøje overholder samfundets love. Endelig har de evnen til at leve i overensstemmelse med deres sandhed og at føre de værdier de bekender sig til, ud i livet. Dette er værdifulde dyder.“

[Fodnote]

a I Jehovas Vidners kalender 1994 findes yderligere oplysninger.

[Ramme på side 9]

PROFIL AF DISTRIKTET

Tjenesteåret 1993

FORKYNDERREKORD: 113.551

FORHOLDSTAL: 1 forkynder til 339

TIL STEDE VED MINDEHØJTIDEN: 235.642

ANTAL PIONERER I GENNEMSNIT: 7.961

ANTAL BIBELSTUDIER I GENNEMSNIT: 79.131

ANTAL DØBTE: 8.164

ANTAL MENIGHEDER: 1.397

AFDELINGSKONTOR: Nadarzyn

[Illustration på side 9]

Polens afdelingskontor, Łodź, 1948

[Illustration på side 9]

Plakatarbejde, juni 1948, i det tidligere Østpreussen

[Illustration på side 9]

Tooghalvfjerds medlemmer af den polske betelfamilie, januar 1993

[Illustration på side 9]

Afdelingskontoret i Nadarzyn

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del