Religionens rolle i Polen

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I POLEN

POLAKKERNE er kendt for at være meget religiøse. Faktisk bekender cirka 95 procent af befolkningen sig til den romersk-katolske tro.

I Polen bliver religiøse højtider taget meget alvorligt og er uløseligt knyttet til landets kultur. Især ude på landet kan højtiderne være meget farverige og festlige, med deltagere der er klædt i folkedragter, og folk der leger og spiller.

Sådanne begivenheder samt religiøse processioner og pilgrimsrejser til berømte valfartssteder får jævnlig mediedækning. Mange går også meget op i kirkebryllupper, dåb, navnedage og den første kommunion.

I 1978 blev Karol Wojtyła fra Polen valgt til pave og fik navnet Johannes Paul II. Dette gav katolicismen i Polen nyt liv. Stolte menneskemængder byder deres landsmand velkommen når han besøger sit fædreland.

Alle disse religiøse aktiviteter giver folk uden for Polen det indtryk at polakkerne er meget troende, og at det kan ses på deres adfærd. Katolske ledere og andre iagttagere i Polen har imidlertid udtrykt bekymring over de ændrede holdninger og adfærdsnormer der præger et stigende antal kirkemedlemmer.

Polakkernes syn på religion

Fremtrædende repræsentanter for det katolske hierarki i Polen samt journalister og samfundsforskere ser anderledes på den katolske religions tilstand i vore dages Polen. Stadig flere forgrundsfigurer har i stærke vendinger kritiseret den stigende kriminalitet, de lave moralnormer og den dalende interesse for kirkens lære og skikke. Meget af diskussionen drejer sig om spørgsmålet: Hvor stor en rolle spiller katolicismen i folks hverdag?

For eksempel har den polske primas Józef Glemp bemærket en udbredt verdsliggørelse blandt folk og talt om behovet for at modarbejde bølgen af nyhedenskab i landet. Forfatteren Wojciech Chudy har i det katolske tidsskrift Ład givet en mere detaljeret analyse af situationen. Han skrev: ’Vi er nødt til at tage fat om det problem der i mange år har plaget præster, sociologer og religiøse vejledere, nemlig den markante forskel der er mellem folks religiøse liv og deres verdslige gøremål. De lytter til en prædiken, men lige så snart de går ud af kirken, glemmer de alt om det der har med Gud at gøre. De træder ud i en anden verden, en verden præget af kampen for at overleve, hvor de lever livet som om der slet ikke fandtes nogen Gud.’

Ærkebiskop Henryk Muszyński, der er vicepræsident for Bispekonferencen, kommer med denne iagttagelse: „Evangeliet har ikke formået at forandre os indefra. Polakkerne er kun kristne på papiret. Man kan ikke benægte at de fleste betragter kristendom mere som en vane end som en religion.“

Ændrede værdinormer — ændret adfærd

Den slags udtalelser viser at førende repræsentanter for kirken er bekymrede over det store skred der er sket i polakkernes normer og adfærd. En af årsagerne er at det religiøse engagement der tidligere var så almindeligt, åbenbart er blevet fortrængt af andre interesser.

Ifølge en sociologisk afhandling er familien for eksempel det der har størst betydning i polakkernes liv; dernæst følger ærlighed, retfærdighed, venlighed og pålidelighed. Alt hvad der har med Gud og religion at gøre, er helt nede på en sekstendeplads. Som en konsekvens af dette er antallet af kirkegængere dalet, selv blandt mange der hævder at være troende.

Polske biskopper er også bekymrede over statistikker der viser at mange lader hånt om kirkens lære. For eksempel viste en undersøgelse foretaget af Irena Borowik ved Jagielloński Universitet at kun 50 procent af de adspurgte troede på et liv efter døden, 47 procent mente at præster bør have lov til at gifte sig, og 64 procent gik ind for skilsmisse.

En anden undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Wprost, viste at „69 procent af den polske befolkning fordømmer kirkens forbud mod at bruge svangerskabsforebyggende midler, 56 procent er imod abortforbudet,og 54 procent accepterer sex før ægteskabet“. Disse tal viser hvilke divergerende opfattelser der i øjeblikket er inden for kirken.

Kirken opnåede stor anseelse i de forløbne tyve år på grund af sin modstand mod kommunismen. Men nu synes kirkens fortsatte indblanding i politiske og sociale spørgsmål at vække folks antipati og forårsage endnu større splittelse mellem kirkemedlemmer og præsteskab.

Hvad er løsningen?

Forud for de historiske politiske omvæltninger i 1989 var folket underlagt specifikke adfærdsregler indført af regeringen. Mange af disse adfærdsregler holdes ikke længere i hævd. Et nyt politisk system har medført demokrati og personlig frihed, men også en kamp for at overleve under en liberaliseret fri markedsøkonomi. Mange her er af den opfattelse at det polske samfund ikke var forberedt på denne radikale ændring. Hvad var det der manglede?

For at overleve moralsk og åndeligt i vore dages verden må man have en tro der er bygget på et mere solidt grundlag end religiøse skikke og ceremonier. Den enkelte må opdyrke en tro der er fast forankret i den kundskab og forståelse af Guds ord, Bibelen, som vedkommende personligt har tilegnet sig.

Pave Johannes Paul II har for nylig omtalt behovet for at kristne regelmæssigt læser i Bibelen. Han opfordrede folk til „at få en mere intens og hyppig kontakt med Guds ord“, og tilføjede: „At lære Den Hellige Skrift at kende er noget fundamentalt for den troende: det er det første stadium af en proces der fortsætter med meditation og oprigtig bøn.“ Paven tilskyndede „enhver der søger efter sandheden, . . . til hver dag at lade sig nære af livets ords brød“.

For nittenhundrede år siden, længe før tilværelsen blev så hektisk og usikker som den er nu, bad Jesus Kristus Gud om at beskytte hans disciple mod åndeligt nedbrydende påvirkninger udefra. Han bad: „Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed.“ (Johannes 17:17) Grunden til at Bibelen er „sandhed“, er at den er Guds ord, ikke menneskers. Apostelen Paulus skrev til en menighed: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ — 1 Thessaloniker 2:13.

Da Bibelen er „sandhed“ og „Guds ord“, kan den give os det der skal til for at vi kan styrke os selv åndeligt i denne verdslige verden. Bibelen siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 3:16, 17.

Mange oprigtige og eftertænksomme mennesker både i Polen og i resten af verden har opdaget at man gennem et personligt studium af Bibelen kan få et solidt grundlag for en tro på Gud og hans hensigt. Det er denne form for tro der giver dem styrken til at føre et ægte kristent liv i vore dages verdsliggjorte samfund.

[Tekstcitat på side 16]

„Polakkerne er kun kristne på papiret.“ — En polsk ærkebiskop

[Tekstcitat på side 17]

Mange lader hånt om kirkens lære

[Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

POLEN