En helbredstest for dig?

Vagttårnets Selskab vil hverken anbefale bestemte behandlings- og diagnosticeringsmetoder eller afgøre hvad den enkelte skal vælge. Hvis nogle behandlingsmetoder, set i Bibelens lys, indbefatter tvivlsomme aspekter, er det dog på sin plads at gøre opmærksom herpå. Derefter kan den enkelte selv vurdere hvad det indebærer og træffe sit valg.

Kære brødre: Jeg vil gerne høre jeres mening om følgende. En [bestemt behandler] lader til at have gode resultater, men en af de metoder hun benytter har gjort mig betænkelig. . . . Først bliver man undersøgt så hun kan finde ud af hvad man fejler. For at afgøre hvilken slags medicin man skal have og hvor meget, holder hun derefter en medicinflaske mod huden eller i nærheden af en bestemt kirtel eller et organ samtidig med at hun trækker i ens udstrakte arm. Hun afgør hvilken medicin der er brug for og hvor meget, efter hvor mange kræfter hun skal bruge på at trække armen ned. Teorien går ud på at elektroner strømmer fra medicinen gennem flaskens metallåg til en legemsdel som derved styrkes. Kan man sammenligne dette med brugen af ønskekviste?

DETTE brev fra Oregon i USA drejer sig om en metode som nogle benytter for at finde frem til hvilken kost de har brug for, eller for at få vurderet psykiske ubalancer eller tidligere traumer, og løse problemer der har at gøre med det daglige liv. Men er brevskriverens betænkelighed begrundet?

Bør man søge sundhed for enhver pris?

Folk har i umindelige tider forsøgt at finde frem til hvorfor de bliver syge og hvordan de bliver raske. Israelitterne havde den fordel at de vidste de var syndere, og de havde nogle love fra Gud der hjalp dem til at undgå at pådrage sig eller sprede mange sygdomme. (3 Mosebog 5:2; 11:39, 40; 13:1-4; 15:4-12; 5 Mosebog 23:12-14) Men Guds folk søgte også hjælp hos datidens kvalificerede læger. — Esajas 1:6; 38:21; Markus 2:17; 5:25, 26; Lukas 10:34; Kolossenserne 4:14.

Dette var en stor kontrast til det som folk gjorde i det gamle Babylon og Ægypten. Skønt deres „læger“ undertiden benyttede sig af naturmedicin, ville mange af deres „behandlinger“ i dag blive betegnet som kvaksalveri. En ægyptisk hieroglyftekst beretter om en læge der behandlede blindhed med en blanding af griseøjne, antimon, okker og honning. Denne mikstur blev hældt i patientens øre! Ifølge et gammelt vidneudsagn var behandlingen „særdeles virkningsfuld“. Det mystiske ved kuren har måske endog gjort den endnu mere tiltrækkende.

Babylonierne og ægypterne påkaldte ofte okkulte kræfter.a En lægepræst kunne for eksempel bede en patient om at ånde ind i næseborene på et får, ud fra en forestilling om at en kraft eller energi kunne strømme fra et menneske ind i en anden skabning og frembringe en virkning. Fåret blev derefter slagtet, og man mente så at dens lever ville åbenbare patientens sygdom eller hans fremtid. — Esajas 47:1, 9-13; Ezekiel 21:21.

En gudfrygtig læge i fortidens Israel ville selvfølgelig ikke benytte sig af spiritisme. Gud gav i sin visdom følgende påbud: „Der må ingen findes hos dig . . . som driver spådomskunst, øver magi, tager varsler eller er troldmand . . . For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.“ (5 Mosebog 18:10-12; 3 Mosebog 19:26; 20:27) Det samme gælder Guds kristne tjenere i dag. Det er på sin plads at være forsigtig.

I de senere år er mange begyndt at gå ind for „alternative“ diagnosticeringsteknikker og behandlingsmetoder. Det er i det store og hele en privat sag. (Mattæus 7:1; jævnfør Romerbrevet 14:3, 4.) Det ville være sørgeligt hvis en kristen blev så optaget af kontroversielle sundhedsspørgsmål at disse overskyggede forkyndelsen, der er den eneste sikre måde hvorpå man kan redde liv. (1 Timoteus 4:16) Bibelen siger ikke at det er ved hjælp af lægebehandling, urter, helsekost eller holistiske behandlingsmetoder at vi i den nye verden vil blive helbredt for sygdomme og opnå et fuldkomment helbred. Man vil kun opnå fuldkommen helbredelse ved at få sine synder tilgivet på grundlag af Jesu genløsningsoffer. — Esajas 33:24; Åbenbaringen 22:1, 2.

Hvilke kræfter er involveret?

Hvad vil en kristen overveje når han skal træffe sin personlige afgørelse om hvorvidt han ønsker at benytte sig af en behandling som den der er nævnt i brevet i indledningen, hvor man tester muskelkraften?

Visse metoder i forbindelse med at teste musklernes styrke eller reaktioner indgår som en del af den konventionelle lægebehandling, og det vil være de færreste der betvivler disse metoders værdi. For eksempel kan polio svække musklerne, og den terapi man benytter i den forbindelsen kan indbefatte det der kaldes kinesiologi — „læren om muskler og musklernes bevægelse“. Denne form for kinesiologi benyttes også i den rehabiliteringsterapi som patienter der har haft et slagtilfælde gennemgår. De fleste vil ikke have svært ved at forstå en sådan behandling.

Men hvordan forholder det sig med den muskeltest der beskrives i brevet i indledningen til denne artikel? Man har anvendt denne form for „kinesiologi“ i et forsøg på at finde frem til hvilke fødemidler og vitaminer eller hvilken urtemedicin der måske vil kunne gavne eller skade en person. Det foregår ofte ved at patienten holder sin arm udstrakt, hvorefter behandleren presser den ned for at mærke muskelstyrken. Derefter anbringes der måske et fødemiddel eller en anden substans i patientens mund, på hans mave eller i hans hånd. Så testes muskelstyrken igen. Det hævdes at hvis patienten har behov for det pågældende fødemiddel vil armen være stærkere; hvis det vil skade vedkommende bliver muskelen svagere.b

Nogle der har prøvet dette mener at det virker, og at virkningen skyldes nogle kræfter som findes i legemet. De ræsonnerer som så, at der findes mange ting som den moderne videnskab ikke kan forklare, men at det sker og kan observeres. De hævder desuden at der findes energibaner i kroppen og at der foregår et samspil mellem disse energier og forskellige stoffer, også selv om lægerne endnu ikke har opdaget eller anerkendt dette.

Men det er også værd at overveje det der siges i bogen Applied Kinesiology: „Nogle [bøger] lærer at kemiske stoffer, såsom næringsstoffer, kan vurderes ved at man holder stoffet i hånden og samtidig tester muskelen. Der er ingen vidnesbyrd om at denne testmetode er pålidelig. . . . En filosofisk holdning kan være så stærk at behandlerens forudfattede meninger får indflydelse på om man finder frem til nøjagtige oplysninger gennem testen.“ „En behandler der har erfaring med manuel muskeltest, kan let få en patients muskel til at virke svag eller stærk blot ved at ændre . . . testen en smule.“

Vær på vagt!

Nogle testmetoder går endnu videre. Der findes for eksempel noget der kaldes en „stedfortrædertest“. Denne testmetode benyttes når en ældre patient eller et spædbarn er så svækket at vedkommende ikke selv kan testes. Mens en stedfortræder lægger hånden på spædbarnet, tester behandleren stedfortræderens arm. Denne metode har endog været anvendt på kæledyr hvor stedfortræderens arm bliver testet mens en hånd anbringes på collien, schæferen eller et andet sygt kæledyr.

Det er ikke op til os at dømme i sådanne sager, men man kan spørge sig selv: ’Er det legemlige kræfter der står bag en sådan virkning?’ Forskere har bevist at der findes kosmiske stråler, mikrobølger og forskellige former for elektromagnetisk stråling. Men findes der kræfter i alle skabninger, selv spædbørn og kæledyr, som frit kan flyde ud og frembringe en målelig effekt på et andet menneske? Babylonierne mente at sådanne kræfter kunne strømme ud og påvirke et får. Man kan spørge sig selv: ’Tror jeg at noget lignende kan ske med mennesker eller dyr i dag? Eller er der en anden forklaring på det der sker?’

Nogle behandlere hævder at de kan måle et menneskes „kræfter“ ved hjælp af metalspiraler eller penduler, der angivelig bevæger sig på grund af den energiudveksling der foregår mellem helbrederens og patientens „energifelter“. En behandler og skribent på dette område, der tidligere har været videnskabelig forsker, stiller nogle gange en diagnose ved hjælp af et pendul. Hun hævder også at hun kan visualisere „menneskets energifelt“, den aura som siges at omgive en person. Hun påstår at hun gør brug af „et indre syn“ for at se ind i kroppen efter svulster, blodlegemer eller mikrober, og for at få et indblik i noget der er sket i fortiden.c

Som nævnt ovenfor har det at måle energier ved hjælp af armens styrke også været brugt til at teste følelser. I en meget udbredt bog hedder det: „Hvis man samtidig ønsker at foretage en let test af den følelsesmæssige tilstand, spørger man højt: ’Har du et problem?’ hvorefter man tester igen. Dette vil i nogle tilfælde svække armen hvis fødemidlet er dårligt for patienten.“ Nogle bruger en sådan test „til at finde ud af hvor gammel man var da et bestemt fysisk, følelsesmæssigt eller åndeligt traume“ indtraf. Denne test er også blevet brugt til at besvare dagligdags spørgsmål med ’ja’ eller ’nej’.

Mange der benytter denne form for muskeltest (kinesiologi) vil sandsynligvis sige at deres behandlingsmetode adskiller sig fra det der er beskrevet her, at der ikke er tale om spiritisme, eller at de ikke foretager psykiske tester. Men bygger det de foretager sig ikke på den teori at der i alle mennesker findes kræfter som kun kan testes eller ses af mennesker der hævder at besidde særlige kræfter?

Kristne tager ikke let på sådanne spørgsmål. Gud sagde til Israel: „Nymåne og sabbat, indkaldelse til stævne — jeg kan ikke fordrage påkaldelse af onde magter sammen med højtidsstævne.“ (Esajas 1:13) Da folket faldt fra „drev [de] spådomskunst og tog varsler“. (2 Kongebog 17:17; 2 Krønikebog 33:1-6) De søgte åbenbart oplysninger gennem særlige ritualer, og fik svar gennem „magi“. — Zakarias 10:2, fodnote i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen.

Nogle former for muskeltester er måske uskyldige og kan udføres uden at det skader patient eller behandler. Men det er tydeligt at de i nogle tilfælde kan være forbundet med det overnaturlige, såsom indre syn, mystiske auraer og brugen af et pendul. Kristne må ikke øve magi. De vil derfor ikke engang eksperimentere med noget sådant, da de ikke er nysgerrige efter at kende Satans dybder. (Åbenbaringen 2:24) Der er derimod god grund til at udvise forsigtighed med noget der tilsyneladende har forbindelse med spiritisme, som fordømmes i Guds ord. — Galaterne 5:19-21.

Hvad en behandler gør er hans eget ansvar, og det er ikke vor hensigt at gå ind og bedømme de enkelte procedurer og påstande. Selv om du mener at nogle af disse behandlingsmetoder kan tilskrives overnaturlige kræfter, er det tydeligt at mange der har prøvet dem har gjort det i al uskyldighed, uden at tænke på at det måske kunne have noget med spiritisme at gøre. De kan have gjort det i et desperat forsøg på at blive raske. Andre som har benyttet sig af disse behandlingsmetoder er senere kommet til den slutning at de mulige gavnlige fysiske virkninger ikke var den åndelige risiko værd.

Igen vil vi understrege at det er op til den enkelte at afgøre hvad han eller hun vil gøre i sådanne personlige spørgsmål. Det er imidlertid klogt at huske følgende vejledning fra Gud: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Dette gælder også i forbindelse med alternative behandlingsmetoder.

Satan søger ivrigt at aflede Guds tjeneres opmærksomhed fra den sande tilbedelse. Det ville glæde Djævelen hvis han kunne opnå dette ved at få kristne til at lade sig fascinere af noget andet. Det ville glæde ham endnu mere hvis de blev fascineret af noget der har, eller lader til at have, tilknytning til det overnaturlige og som kunne drage dem ind i spiritisme. — 1 Peter 5:8.

Kristne er ganske vist ikke underlagt Moseloven, men Jehova Guds indstilling til okkulte handlinger har ikke ændret sig. Som før nævnt befalede Gud israelitterne at der ikke måtte findes nogen hos dem som ’drev spådomskunst, øvede magi, tog varsler eller var troldmand, eller som bandt andre med en besværgelse’. „Enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova . . . Du skal være uangribelig for Jehova din Gud.“ — 5 Mosebog 18:10-13.

Det er derfor klogt at kristne i dag sørger for altid at være iført „den fulde rustning fra Gud“. De kæmper nemlig „imod ondskabens åndemagter i det himmelske“. — Efeserne 6:11, 12.

[Fodnoter]