Nyt fra Rigets arbejdsmark
Guds folk møder villigt frem
HAN hed Josef og stammede fra øen Cypern. Han var blandt de kristne i det første århundrede som solgte deres jordstykker og huse for at bidrage økonomisk til udbredelsen af kristendommen. Han var varmhjertet og gavmild og blev derfor kendt som Barnabas, der betyder „Trøstens Søn“. — Apostelgerninger 4:34-37.
Denne ægte interesse for andre har altid været et kendetegn for sande tilbedere af Jehova. At Jehovas vidner også i dag viser denne omsorg, fremgår af følgende oplevelse fra Salomonøerne.
En gruppe på over 60 forkyndere fra Australien og New Zealand rejste til Honiara, der er Salomonøernes hovedstad på Guadalcanal. De kom for at hjælpe med opførelsen af en ny stævnehal til store forsamlinger af kristne. Det tog dem kun cirka to uger at bygge hallen med omkring 1200 siddepladser!
Næsten på samme tid fik menigheden af Jehovas Vidner i den lille by Munda på øen New Georgia tildelt et stykke jord af de stedlige myndigheder. Grunden lå lige midt i byen. Menigheden ønskede at bygge en rigssal, et mødested for Jehovas Vidner, noget der virkelig var stort behov for. Tidligere havde de mødtes i et lille løvhus, men de havde ingen midler til at bygge en rigssal for.a Menigheden bestod hovedsagelig af ældre og svagelige, samt børn, og ingen havde erfaring inden for byggebranchen.
Cirka 380 kilometer derfra, på øen Guadalcanal, mødte forkynderne i byen Honiara villigt frem. (Salme 110:3) De ræsonnerede som så: „Vore brødre i udlandet var villige til at bygge en stævnehal til os på to uger, skulle vi så ikke kunne hjælpe vore brødre i Munda med at opføre en rigssal på to uger!“
Som sagt så gjort. En færge fyldt med glade og frivillige arbejdere ankom til Munda. Mænd og kvinder, gamle og unge, havde alle travlt med at losse deres last og gøre sig klar til byggeriet. Der skulle bruges tømmer, cement, og jern til taget. Disse og andre materialer var ankommet til Munda forud for de frivillige byggearbejdere.
Men kort efter at de var gået i gang med rigssalen blev byens vandforsyning afbrudt på grund af et voldsomt tordenvejr. Dette problem var imidlertid ikke større end at det kunne løses. Forkynderne gravede en brønd som leverede vand i hele byggeperioden. Hvordan skulle man klare bespisningen af alle byggearbejderne? Det var heller ikke noget problem, eftersom de frivillige arbejdere fra menigheden i Honiara var blevet sendt af sted med rigelige mængder fødevarer. De medbragte endog deres egne kokke til at lave maden!
Til stor undren for naboerne skred byggeriet planmæssigt frem. En af dem sagde: „Her på øen sker der ikke noget på nogle få dage. Det tager i årevis.“ En anden nabo, der var kirkeleder, indrømmede at hans kirke havde arbejdet på et byggeri de sidste 20 år uden at være blevet færdig. Som kontrast hertil blev Jehovas Vidners nye rigssal i Munda opført på blot ti dage!
[Fodnote]
a Et løvhus er bygget af materialer der er hentet i bushen eller junglen. Skelettet består af stokke og pæle, og taget og væggene er beklædt med paneler lavet af palmeblade der er bukket over stokke og syet fast med slyngplanter.
[Kort på side 24]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Stillehavet
SALOMONØERNE
Munda
GUADALCANAL
Honiara
[Kort]
AUSTRALIEN
NEW ZEALAND