En verden uden krig — hvornår?

DE FORENEDE NATIONERS pagt trådte i kraft den 24. oktober 1945. Den repræsenterer det mest omfattende forsøg på at indføre verdensfred mennesker nogen sinde har gjort. Med sine oprindelige 51 medlemsstater blev FN den største internationale organisation i verdenshistorien. Det var også allerførste gang en international organisation havde rådighed over en hær der skulle sørge for fred og sikkerhed og skabe en verden uden krig.

Med de nuværende 185 medlemslande er FN stærkere end nogen sinde. Hvad er da grunden til at historiens mægtigste internationale organisation ikke har kunnet gennemføre sine ædle hensigter?

Religion — en stor hindring

Religionens rolle i verdensbegivenhederne er en stor hindring. Verdens store religioner har ganske vist lige fra begyndelsen lovet at støtte FN. Med henvisning til organisationens 50 års jubilæum har pave Johannes Paul II omtalt FN som „redskabet par excellence til fremme og beskyttelse af freden“, og religiøse ledere i hele verden deler hans følelser. Men dette venskabelige forhold mellem verdens religiøse og politiske ledere kan ikke skjule den kendsgerning at religionen har været en hindring og et forstyrrende element for De Forenede Nationer.

Religionen har i århundreder spillet en vigtig rolle i forbindelse med at fremme og støtte nationalt had, samt nationale krige og folkedrab. Under dække af religiøs nidkærhed har folk fra samme område i de senere år dræbt hinanden. Begrebet „etnisk udrensning“ er blevet benyttet flittigt i forbindelse med krigen i Balkanlandene. Eftersom de fleste dér har de samme etniske rødder, bunder det voldelige had som mange i disse lande nærer til hinanden, snarere i religiøse tilhørsforhold end i raceforskelle. Ja, religionen må påtage sig en stor del af skylden for det blodbad der foregår i det tidligere Jugoslavien, og De Forenede Nationer har ikke evnet at standse det.

For nylig sagde en universitetslærer i religion meget passende: „Nu hvor den kolde krig er overstået, er det vigtigt at man, i en verden med en voksende krigerisk holdning på det religiøse område, prioriterer en undersøgelse af religion og folkedrab højt, selv om det kan være ubehageligt.“ Man er tydeligvis blevet opmærksom på hvordan religionen vanskeliggør fredsbestræbelserne i verden i dag.

I en FN-erklæring fra 1981 stod der: „Foruroliget over tilkendegivelser af intolerance og den fortsatte eksistens af diskrimination på det religiøse og trosmæssige område i visse dele af verden, Besluttet på at tage alle nødvendige midler i brug for en snarlig fjernelse af denne intolerance i alle dens former og tilkendegivelser og at forebygge og bekæmpe diskrimination på det religiøse og trosmæssige område.“

I overensstemmelse med denne erklæring har De Forenede Nationer erklæret 1995 for FN’s år for tolerance. Men er det realistisk at forvente at der nogen sinde vil kunne opnås fred og sikkerhed i en religiøst splittet verden?

Religionens fremtid

Svaret findes i en bibelsk profeti fra Åbenbaringens Bog. Den fortæller symbolsk om en ’stor skøge’ der sidder som „dronning“ og har „herredømme over jordens konger“. „I skamløs overdådighed“ lever denne skøge i utugt med verdens regeringer. Disse regeringer skildres som „et skarlagenrødt vilddyr“ som skøgen rider på. (Åbenbaringen 17:1-5, 18; 18:7) Denne magtfulde og umoralske kvinde, der kaldes „Babylon den Store“, er blevet opkaldt efter fortidens Babylon, hvorfra al falsk religion stammer. I vor tid er skøgen derfor meget passende et symbol på alle religioner i verden der har blandet sig i politiske anliggender.

Profetien fortæller videre at Gud, når hans tid er inde, vil indgive vilddyrets militaristiske elementer at gå i aktion. Disse „vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild“. (Åbenbaringen 17:16)a Det vil således være Jehova Gud der får nationerne til at fjerne falsk religion. Det verdensomspændende religiøse system, med dets overdådige templer og helligdomme, vil blive fuldstændig tilintetgjort. Dermed vil den religiøse hindring for fred og sikkerhed være borte. Men vil det så resultere i virkelig fred og sikkerhed på jorden?

Menneskets ufuldkomne natur

Er der nogen garanti for at fjernelsen af religionen vil bane vej for en verden uden krig? Nej. De Forenede Nationer vil stadig befinde sig i en paradoksal situation. På den ene side ønsker folk fred og sikkerhed, men på den anden side er det menneskene selv der udgør den største trussel mod freden og sikkerheden. Had, stolthed, egoisme, selviskhed og ligegyldighed er de grundlæggende årsager til alle konflikter og krige. — Jakob 4:1-4.

Bibelen har forudsagt at menneskene i vor tid ville være „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste“. — 2 Timoteus 3:1-4.

Generalsekretær Boutros Boutros-Ghali har erkendt at „verden lider under en social og moralsk krise som, i mange samfund, er af umådelige dimensioner“. Uanset hvor mange diplomatiske forhandlinger der indledes, kan de ikke opveje den ufuldkomne menneskenaturs skadelige træk. — Jævnfør Første Mosebog 8:21; Jeremias 17:9.

Jesus Kristus — Fredsfyrsten

De Forenede Nationer kan tydeligvis ikke indføre verdensfred. Organisationens medlemmer og alle der støtter den er blot ufuldkomne mennesker som ikke kan nå deres høje mål. Bibelen siger at „menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Gud giver desuden denne advarsel: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ — Salme 146:3.

Bibelen forudsiger hvad Jehova vil udrette gennem sin søn, „Fredsfyrsten“. I Esajas 9:6, 7 siges der: „For et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“

Verdens nationer er blevet trættet med 50 års nytteløse bestræbelser. Om ganske kort tid vil de ødelægge de skøgelignende religiøse organisationer. Derefter vil Jesus Kristus, „Kongers Konge og Herrers Herre“, og hans hær af himmelske krigere fjerne alle jordiske regeringer og udrydde alle dem der forkaster Guds suverænitet. (Åbenbaringen 19:11-21; jævnfør Daniel 2:44.) På den måde vil Jehova Gud skabe en verden uden krig.

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

KRISTNES SYN PÅ DE FORENEDE NATIONER

I Bibelens profetier symboliseres jordiske regeringer ofte ved vilddyr. (Daniel 7:6, 12, 23; 8:20-22) Derfor har Vagttårnet i mange år identificeret vilddyrene i Åbenbaringen, kapitel 13 og 17, med nutidens jordiske regeringer. Det gælder også De Forenede Nationer, der i Åbenbaringen, kapitel 17, skildres som et skarlagenrødt vilddyr med syv hoveder og ti horn.

Denne bibelsk begrundede holdning giver dog ikke rum for nogen form for respektløshed over for regeringerne eller deres ledere. Bibelen siger klart: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger. Derfor, den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod; de som står den imod, vil pådrage sig dom.“ — Romerne 13:1, 2.

Jehovas Vidner forholder sig derfor strengt neutrale hvad politik angår og blander sig ikke i jordiske regeringers anliggender. De anstifter aldrig revolutioner og deltager ikke i demonstrationer eller protestaktioner. De erkender derimod at der er brug for en form for styre til at opretholde lov og orden i samfundet. — Romerne 13:1-7; Titus 3:1.

Jehovas Vidner anser De Forenede Nationers organisation for at være på linje med andre regeringsorganer i verden. De erkender at FN eksisterer fordi Gud tillader det. I overensstemmelse med Bibelens vejledning viser Jehovas Vidner alle regeringer en passende respekt og adlyder dem så længe en sådan lydighed ikke indebærer at de synder mod Gud. — Apostelgerninger 5:29.