Trøst til dem med en „nedslået ånd“

I DAG har Satans verden „mistet al moralsk sans“. (Efeserne 4:19; 1 Johannes 5:19) Ægteskabsbrud og utugt er pandemisk. I mange lande ender 50 procent eller flere af ægteskaberne i skilsmisse. Homoseksualitet er almindeligt anerkendt. Seksuel vold — voldtægt — er ofte nyhedsstof. Pornografi er blevet en milliardindustri. — Romerne 1:26, 27.

En af de mest skændige perversiteter er seksuelt misbrug af børn. Ligesom visdommen i Satans verden, er misbrug af børn noget ’sjæleligt, dæmonisk’. (Jakob 3:15) Tidsskriftet Time siger at alene i De Forenede Stater „får myndighederne hvert år over 400.000 rapporter fra lærere og læger om bevislige sexforbrydelser“. Når ofrene for dette misbrug vokser op, plages de stadig af smertende sår. Bibelen siger: „En mands ånd [mentale drivkraft, inderste følelser og tanker] kan udholde hans sygdom, men en nedslået [krænket, tynget] ånd, hvem kan bære den?“ — Ordsprogene 18:14.

Den gode nyhed om Guds rige appellerer til alle slags mennesker, deriblandt dem hvis „hjerte er sønderbrudt“ og dem med en „mismodig ånd“. (Esajas 61:1-4) Det er derfor ikke overraskende at mange med psykiske smerter tager imod indbydelsen: „Lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Disse mennesker kan hente trøst i den kristne menighed og glæde sig over at lære at lidelser snart vil høre fortiden til. (Esajas 65:17) Indtil da kan de imidlertid have brug for at blive ’trøstet’ og få deres sår ’forbundet’. Paulus gav derfor dette råd til de kristne: „Trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 Thessaloniker 5:14.

„Fortrængte minder“

I de senere år er nogles hjerte blevet sønderbrudt af grunde som andre har haft svært ved at sætte sig ind i. Det drejer sig om voksne der på grundlag af noget der bliver beskrevet som „fortrængte minder“, fortæller at de er blevet seksuelt misbrugt som børn.a Nogle har ikke været klar over at de er blevet misbrugt før de pludselig oplever tilbagevendende hallucinationer og „minder“ om en voksen (eller flere voksne) som har misbrugt dem da de var børn. Er der nogen i den kristne menighed som plages af sådanne tanker? Ja, det er der i nogle lande, og disse indviede tjenere kan føle dyb sorg, vrede, skyld, skam eller ensomhed. Ligesom David føler de sig måske afskåret fra Gud og udbryder: „Hvorfor, Jehova, bliver du stående langt borte? Hvorfor holder du dig skjult i trængselstider?“ — Salme 10:1.

Eksperter i mentalhygiejne forstår ikke fuldt ud alle aspekter af disse „minder“. Ikke desto mindre kan sådanne „minder“ få indvirkning på en indviet kristens åndelige sundhed. Vi må derfor tillidsfuldt vende os til Guds ord efter vejledning for at klare dem. Bibelen giver os „indsigt i alle ting“. (2 Timoteus 2:7; 3:16) Den kan også hjælpe alle implicerede til at få tro på Jehova, „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. — 2 Korinther 1:3, 4.

Har misbruget virkelig fundet sted?

I verden er der megen diskussion om hvad sådanne „minder“ er og om hvorvidt de repræsenterer noget der virkelig har fundet sted. Jehovas vidner er „ikke en del af verden“ og deltager ikke i denne polemik. (Johannes 17:16) Ifølge offentliggjorte rapporter har „minderne“ undertiden vist sig at være sande. Da Frank Fitzpatrick, vurderingsmand for et forsikringsselskab, for eksempel mindedes at han var blevet misbrugt af en bestemt præst, var der omkring et hundrede andre som trådte frem og erklærede at de var blevet misbrugt af den samme præst. Efter sigende tilstod præsten misbruget.

Det skal imidlertid bemærkes at mange ikke har kunnet fremlægge beviser for deres „minder“. Nogle husker måske tydeligt hvem der har misbrugt dem eller hvor misbruget har fundet sted. Senere har dokumenterede beviser imidlertid gjort det klart at de detaljer de kunne ’huske’, ikke var sande.

Et tilflugtssted

Hvordan kan man trøste dem hvis ’ånd er nedslået’ på grund af sådanne „minder“? Lad os betragte Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. En mand faldt blandt røvere som tildelte ham slag og stjal hans ejendele. Da samaritaneren kom forbi fik han inderligt ondt af den sårede mand. Hvad gjorde han for at hjælpe manden? Insisterede han på at høre alle detaljer om hvordan manden var blevet slået? Eller ville samaritaneren have en beskrivelse af røverne for straks at sætte efter dem? Nej. Manden var såret! Samaritaneren forbandt derfor nænsomt hans sår og førte ham kærligt i sikkerhed på et nærliggende herberg, hvor han kunne komme sig. — Lukas 10:30-37.

Der er unægtelig stor forskel på fysiske sår og på den ’nedslåede ånd’ der skyldes et virkeligt, seksuelt misbrug i barndommen. Men begge forhold kan resultere i store lidelser. Det samaritaneren gjorde for den sårede jøde viser os derfor hvad vi kan gøre for at hjælpe en af vore medkristne med en nedslået ånd. Man bør først og fremmest yde kærlig trøst og hjælpe ham til at komme til hægterne igen.

Djævelen hjemsøgte den trofaste Job med lidelser, tilsyneladende fordi han var sikker på at enten psykisk eller fysisk smerte ville bryde Jobs uangribelighed. (Job 1:11; 2:5) Siden da har Satan ofte gjort brug af lidelser — uanset om han direkte er skyld i dem eller ej — i forsøg på at svække troen hos tjenere for Gud. (Jævnfør Andet Korintherbrev 12:7-9.) Er der nogen tvivl om at Djævelen nu benytter sig af børnemisbrug og en „nedslået ånd“ hos mange voksne som har været udsat for det (eller er plaget af „minder“ om et sådant misbrug) til at svække de kristnes tro? En kristen der må bære på en sådan smerte og som standhaftigt nægter at bryde sin uangribelighed, siger som Jesus da han blev angrebet af Satan: „Forsvind, Satan!“ — Mattæus 4:10.

Forbliv åndeligt stærk

„Den trofaste og kloge træl“ har givet vejledning om hvordan man kan klare de åndelige og følelsesmæssige problemer efter børnemisbrug. (Mattæus 24:45-47) Erfaringer viser at den bedste måde at blive hjulpet på for en der er blevet misbrugt, er at „hente kraft i Herren og i hans styrkes vælde“ og iføre sig „den fulde rustning fra Gud“. (Efeserne 6:10-17) Denne rustning indbefatter ’sandheden’ fra Bibelen, der afslører Satan som ærkefjenden og fjerner det mørke som han og hans følgesvende arbejder i. (Johannes 3:19) Dernæst er der „retfærdighedens brystharnisk“. Den belastede person må stræbe efter at følge retfærdige normer. Nogle føler for eksempel en stærk lyst til at gøre sig selv fortræd eller til at begå umoralitet; men hver gang de modstår denne trang har de vundet en sejr.

Den åndelige rustning indbefatter også „fredens gode nyhed“. At fortælle andre om Jehovas hensigt styrker en selv og dem der lytter. (1 Timoteus 4:16) Hvis du har en „nedslået ånd“ og du af den grund har vanskeligt ved at forkynde den gode nyhed for andre, så prøv at følges med en medkristen når han eller hun udfører dette vigtige arbejde. Og glem ikke „troens store skjold“. Tro på at Jehova elsker dig og at han vil give dig det tilbage som du har mistet. Du kan være fuldt forvisset om at også Jesus elsker dig. Det beviste han ved at give sit liv for dig. (Johannes 3:16) Satan har falskeligt hævdet at Jehova ikke interesserer sig for sine tjenere. Dette er blot endnu en af Satans grove og onde løgne. — Johannes 8:44; jævnfør Job 4:1, 15-18; 42:10-15.

Hvis du på grund af hjertesorg har svært ved at tro at Jehova interesserer sig for dig, vil det hjælpe dig at komme sammen med andre som er fuldt overbeviste om at det modsatte er tilfældet. (Salme 119:107, 111; Ordsprogene 18:1; Hebræerne 10:23-25) Lad ikke Satan frarøve dig livets sejrspris. Husk at både „frelsens hjelm“ og „åndens sværd“ er en del af rustningen. Bibelen er inspireret af hellig ånd, som Satan ikke kan stille noget op imod. (2 Timoteus 3:16; Hebræerne 4:12) Bibelens lægende ord kan lindre psykisk smerte. — Jævnfør Salme 107:20; Andet Korintherbrev 10:4, 5.

Endelig må du uophørligt bede om styrke til at holde ud. (Romerne 12:12; Efeserne 6:18) Oprigtige bønner styrkede Jesus da han befandt sig i den største dødskval, og de kan også hjælpe dig. (Lukas 22:41-43) Har du svært ved at bede til Gud? Så spørg andre om de vil bede med dig og for dig. (Kolossenserne 1:3; Jakob 5:14) Den hellige ånd vil gå i forbøn for dig. (Jævnfør Romerbrevet 8:26, 27.) Nogle der lider af en smertefuld fysisk sygdom vil måske ikke blive fuldstændig helbredt i denne tingenes ordning, og det vil dem der har dybe følelsesmæssige sår måske heller ikke. Men som vi så i Jesu tilfælde, kan vi med Jehovas hjælp holde ud og derved vinde sejr. (Johannes 16:33) „Stol på [Jehova] til alle tider, du folk. Udøs jeres hjerte for ham. Gud er en tilflugt for os.“ — Salme 62:8.

Når én anklages for misbrug

En der misbruger børn seksuelt er en voldtægtsforbryder og bør betragtes som sådan. Alle der har været udsat for børnemisbrug har ret til at rejse anklage mod forbryderen. Men anklagen bør ikke fremsættes forhastet, især ikke hvis den udelukkende er baseret på „fortrængte minder“ om misbrug. I dette tilfælde er det vigtigt at den der er blevet misbrugt i første række koncentrerer sig om at genvinde en vis følelsesmæssig ligevægt. Når der er gået nogen tid er vedkommende måske bedre i stand til at vurdere „minderne“ og beslutte om der skal gøres noget ved det eller ej.

Donna, for eksempel, led efter sigende af spiseforstyrrelser og opsøgte en psykiater — tilsyneladende en der ikke var særlig kompetent. Kort efter anklagede hun sin far for incest, og han blev stillet for retten. Nævningene kunne ikke nå til enighed, så faderen blev ikke fængslet, men han måtte betale næsten 600.000 kroner i sagsomkostninger. Efter alt dette fortalte Donna så sine forældre at hun nu forstod at misbruget faktisk aldrig havde fundet sted!

Kong Salomon siger klogt: „Kast dig ikke forhastet ud i en retssag.“ (Ordsprogene 25:8) Hvis der er en gyldig grund til at tro at den du anklager, stadig misbruger børn, bør der måske gives en advarsel. I en sådan situation kan menighedens ældste hjælpe. Men der bør ikke træffes en forhastet beslutning. Med tiden vil du måske affinde dig med at sagen går i glemmebogen. Hvis du imidlertid ønsker at tage en konfrontation med den du anklager som gerningsmanden (efter først at have tænkt igennem hvordan du vil forholde dig til den mulige reaktion), har du ret til det.

I den periode hvor disse „minder“ bliver bearbejdet, kan der opstå prekære situationer. Én ser måske for sit indre blik hvordan han eller hun er blevet misbrugt af en i den daglige omgangskreds. Der kan ikke gives nogen regler for hvordan en sådan situation skal gribes an. „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ (Galaterne 6:5) Nogle gange mener vedkommende måske at en slægtning eller en i den nærmeste familie er involveret. Husk at nogle „fortrængte minder“ kan være af tvivlsom karakter når det drejer sig om at identificere den der mistænkes for at være forbryder. I en sådan situation, og så længe misbruget ikke er blevet bevist, kan man ved at holde kontakt med familien — ved en gang imellem at aflægge dem et besøg, skrive breve eller ringe til dem — vise at man prøver at følge Bibelens vejledning. — Jævnfør Efeserbrevet 6:1-3.

Hvad ældste kan gøre

Hvis et medlem af menigheden som har tilbagevendende hallucinationer og fortrængte „minder“ om børnemisbrug henvender sig til de ældste, vil man som regel udvælge to ældste der kan yde hjælp. Disse ældste bør venligt opmuntre vedkommende til i første omgang at fokusere på at få bearbejdet de følelsesmæssige problemer. Navnene på dem der mistænkes for børnemisbrug skal holdes strengt fortroligt.

De ældstes hovedopgave er at være hyrder. (Esajas 32:1, 2; 1 Peter 5:2, 3) De skal især være opmærksomme på at ’iføre sig inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed’. (Kolossenserne 3:12) De må kærligt lytte og derefter anvende lægende ord fra Bibelen. (Ordsprogene 12:18) Nogle der har lidt af smertefulde „minder“ har udtrykt værdsættelse af at de ældste regelmæssigt har besøgt dem eller ringet til dem for at høre hvordan det går. En sådan opmærksomhed behøver ikke at tage lang tid, men den viser at Jehovas organisation er interesseret i hver enkelt. Når det går op for den syge at hans kristne brødre har ægte kærlighed til ham, kan det måske hjælpe ham til at genvinde en vis følelsesmæssig ligevægt.

Hvad så hvis den der er blevet misbrugt beslutter sig for at rejse en anklage?b I det tilfælde må de to ældste råde ham til at følge vejledningen i Mattæus 18:15 om at han først alene må henvende sig til den anklagede og tale med vedkommende om sagen. Hvis den der er blevet misbrugt ikke følelsesmæssigt er i stand til at gøre dette ansigt til ansigt med vedkommende, kan kontakten formidles over telefonen eller pr. brev. På denne måde får den anklagede lejlighed til at lægge sit svar på anklagen frem for Jehova i bøn. Han kan måske endda fremlægge beviser for at han ikke har begået overgrebet. Eller det kan være at den anklagede vil tilstå, og at der måske kan finde en forsoning sted. Hvor ville det være et lykkeligt udfald! Hvis der foreligger en tilståelse kan de ældste gå videre med sagen og behandle den i overensstemmelse med den bibelske vejledning.

Hvis anklagen benægtes må de ældste forklare den der er fremkommet med anklagen at de ikke kan gøre mere, og menigheden vil fortsat betragte den anklagede som uskyldig. Bibelen siger at der skal være to eller tre vidner inden de ældste kan gribe ind. (2 Korinther 13:1; 1 Timoteus 5:19) Selv hvis der er mere end én som kan „mindes“ at være blevet misbrugt af samme person, er grundlaget stadig for spinkelt til at de ældste kan basere deres afgørelser herpå uden yderligere beviser. Det betyder ikke at sådanne „minder“ bliver betragtet som usande (eller at de betragtes som sande). Men de ældste må følge Bibelens principper når de behandler sagen.

Hvad hvis den anklagede — selv om vedkommende benægter overgrebet — virkelig er skyldig? Slipper han så godt fra det og undgår straf? Afgjort ikke. Spørgsmålet om hvorvidt han er skyldig eller uskyldig kan trygt overlades til Jehova. „Nogle menneskers synder er offentligt kendt og fører direkte til dom, men hos andre bliver de først kendt senere.“ (1 Timoteus 5:24; Romerne 12:19; 14:12) I Ordsprogenes Bog står der: „De retfærdiges forventning er fryd, men de ugudeliges håb går til grunde.“ „Når et ugudeligt menneske dør, går hans håb til grunde.“ (Ordsprogene 10:28; 11:7) Til sidst vil Jehova Gud og Jesus Kristus afsige en eviggyldig retfærdig dom. — 1 Korinther 4:5.

Modstå Djævelen

Når indviede kristne holder ud trods store fysiske eller følelsesmæssige lidelser, er det et vidnesbyrd om deres indre styrke og kærlighed til Gud — og et bevis på kraften i Jehovas ånd! — Jævnfør Andet Korintherbrev 4:7.

Peters ord er i den forbindelse passende: „Stå [Satan] imod, faste i troen.“ (1 Peter 5:9) Det er ikke altid nemt at efterleve dette. Undertiden kan det endda være vanskeligt at tænke klart og logisk. Men fat mod. Inden længe vil Djævelen og hans listige anslag være borte. Vi længes virkelig efter den tid hvor ’Gud vil tørre hver tåre af vore øjne, og døden ikke skal være mere’, og hvor hverken ’sorg eller skrig eller smerte skal være mere, men det som var før er forsvundet’. — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Fodnoter]