Deres lys gik ikke ud
PÅ BIBELENS tid måtte trofaste vidner for Jehova udholde modgang og vanskeligheder, sådan som det også er tilfældet i dag. De kom ud for modstand og personlige nederlag, og alligevel gav de ikke efter for modløshed — deres lys gik ikke ud.
Profeten Jeremias fik for eksempel til opgave at virke som Guds profet for den frafaldne nation Juda. Han lod en kraftig advarsel lyde om den kommende ødelæggelse af Jerusalem. (Jeremias 1:11-19) Det førte til at Jeremias kom i konflikt med sine landsmænd, der betragtede ham som en ulykkesprofet.
Præsten Pasjhur, som var overopsynsmand i Guds hus, slog engang Jeremias offentligt og satte ham i blokken på grund af det han profeterede. Denne modgang fik Jeremias til at udbryde: „Jeg er blevet til latter dagen lang: Enhver gør nar af mig. For når som helst jeg taler, må jeg skrige. Vold og hærgen må jeg råbe om. For Jehovas ord er blevet mig til forsmædelse og hån dagen lang.“ Profeten havde i den grad mistet modet at han sagde: „Jeg vil ikke nævne ham [Jehova], og jeg vil ikke mere tale i hans navn.“ — Jeremias 20:1, 2, 7-9.
Jeremias bukkede dog ikke under for modløshed, for da han omtalte „Jehovas ord“ erklærede han: „I mit hjerte blev det som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen, og jeg var ude af stand til at udholde det.“ (Jeremias 20:8, 9) Jeremias følte sig stærkt ansporet til at viderebringe Jehovas ord, og han fuldførte sin opgave, idet han blev holdt oppe af hellig ånd.
Apostelen Paulus kom også ud for meget der kunne have gjort ham modløs. Han var udsat for farer fra naturens side, for skibbrud, forfølgelse og prygl. Desuden var der ’det som væltede ind over ham fra dag til dag, bekymringen for alle menighederne’. (2 Korinther 11:23-28) Ja, Paulus bekymrede sig for de nye menigheder han havde været med til at oprette, og måtte daglig tage sig af problemer. Derudover var han ufuldkommen og måtte kæmpe med „en torn i kødet“, hvilket muligvis var et dårligt syn. (2 Korinther 12:7; Romerne 7:15; Galaterne 4:15) Og det kom endda Paulus for øre at nogen talte nedsættende om ham bag hans ryg. — 2 Korinther 10:10.
Skønt Paulus ikke var noget overmenneske, lod han sig ikke overvælde af modløshed. (2 Korinther 11:29, 30) Hvordan kunne han holde liv i sin ’indre flamme’? For det første havde han trosfæller som han kunne støtte sig til, og nogle af disse ledsagede ham endda helt ind til Rom, hvor han skulle sidde i husarrest. (Apostelgerninger 28:14-16) For det andet havde apostelen et afbalanceret syn på sin situation. Det var ikke Paulus men hans forfølgere og modstandere der var værdige til straf. Ved afslutningen af sit jordiske liv havde han stadig et positivt syn på sin tjeneste. Han sagde: „Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning.“ — 2 Timoteus 4:8.
Men vigtigst af alt nærmede Paulus sig regelmæssigt Jehova i bøn, og ’Herren stod ham bi og indgød ham kraft’. (2 Timoteus 4:17) „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft,“ sagde Paulus. (Filipperne 4:13) Det at Paulus kommunikerede med Gud og sine medkristne og havde et positivt syn på sin gerning, hjalp ham til at fortsætte i Jehovas tjeneste.
Paulus blev inspireret af Gud til at skrive: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:7-9) Ja, vi skal høste evigt liv! Lad os derfor være som Jeremias, Paulus og mange af de andre trofaste vidner for Jehova som er nævnt i Bibelen. Efterlign deres eksempel, og buk ikke under for modløshed. Lad ikke dit lys gå ud. — Jævnfør Mattæus 5:14-16.
[Illustration på side 25]
Paulus og Jeremias lod ikke deres lys gå ud