Fasthold din tillid til det sidste

FORESTIL dig et lille fly der kommer ind i et uvejrsområde. Piloten kan ikke længere skimte nogen orienteringspunkter. Tykke skyer omgiver ham. Han kan ikke se ud ad forruden, men alligevel er han overbevist om at han når sikkert frem til bestemmelsesstedet. Hvad er grunden til denne tillid?

Flyet har følsomme navigationssystemer der sætter piloten i stand til at flyve gennem skyer og lande i mørke. Langs ruten, især i nærheden af lufthavnen, leder radiofyr ham elektronisk, og han har radiokontakt med flyvelederne i kontroltårnet på jorden.

Tilsvarende kan vi også gå fremtiden tillidsfuldt i møde, selv om verdensforholdene bliver mere og mere dystre dag for dag. Vores rejse gennem denne onde ordning tager måske længere tid end nogle havde forventet, men vi kan have tillid til at vi er på rette kurs og følger tidsplanen. Hvorfor kan vi være sikre på det? Fordi vi har en vejledning der sætter os i stand til at ’se’ ud over den menneskelige synsevne.

Guds ord er et ’lys på vores sti’, og det er ’pålideligt, gør den uerfarne vís’. (Salme 19:7; 119:105) Ligesom radiofyr der angiver pilotens flyvevej, beskriver Bibelen i detaljer fremtidige begivenheder og giver os klar vejledning så vi kan nå sikkert frem til vores bestemmelsessted. Men for at nyde gavn af disse guddommelige retningsangivelser, må vi fæste lid til dem.

I sit brev til hebræerne rådede Paulus de jødekristne til at de ’til det sidste standhaftigt skulle fastholde den tillid de havde fra begyndelsen’. (Hebræerne 3:14) Tilliden kan svækkes hvis den ikke ’standhaftigt bliver fastholdt’. Men så opstår spørgsmålet: Hvordan kan vi fastholde vores tillid til Jehova lige til det sidste?

Læg tro for dagen

Inden en pilot kan foretage en blindflyvning, hvor han udelukkende flyver efter anvisninger fra instrumenterne og flyvelederne, skal han have haft kvalificeret træning og mange flyvetimer. På samme måde må en kristen hele tiden lægge tro for dagen for at kunne bevare tilliden til Jehovas vejledning, især under vanskelige omstændigheder. Apostelen Paulus skrev: „Da vi har den samme troens ånd som den hvorom der står skrevet: ’Jeg troede, derfor talte jeg,’ tror vi også og derfor taler vi.“ (2 Korinther 4:13) Når vi forkynder den gode nyhed fra Gud, praktiserer og befæster vi vores tro.

Magdalena tilbragte fire år i en koncentrationslejr under den anden verdenskrig. Her fortæller hun om værdien af forkyndelsesarbejdet: „Min mor lærte mig at for at bevare troen stærk er det vigtigt at have tanke for andres åndelige ve og vel. Jeg husker en episode der belyser hvordan vi følte. Min mor og jeg nåede vores hjem en fredag efter at vi var blevet løsladt fra koncentrationslejren Ravensbrück. Men to dage senere, om søndagen, fulgtes vi med brødrene i hus-til-hus-forkyndelsen. Jeg er fuldstændig overbevist om at hvis man koncentrerer sig om at hjælpe andre til at få tro på Guds løfter, vil de selv samme løfter også blive mere virkelige for én selv.“ — Jævnfør Apostelgerninger 5:42.

At fastholde sin tillid standhaftigt til det sidste kræver også åndelig aktivitet på andre felter. Personligt studium er endnu en måde hvorpå vi kan styrke vores tro. Hvis vi efterligner de kristne i Berøa og flittigt undersøger Skrifterne daglig, vil det hjælpe os „så [vi] til det sidste har fuld forvisning i håbet“. (Hebræerne 6:11; Apostelgerninger 17:11) Det er rigtigt at personligt studium kræver tid og beslutsomhed. Det er måske derfor Paulus advarede hebræerne om faren for at blive ’sløve’, eller lade, med sådanne anliggender. — Hebræerne 6:12.

En magelig indstilling kan få negative konsekvenser på mange af livets områder. Salomon havde bemærket at „ved hændernes ladhed bliver huset utæt“. (Prædikeren 10:18) Før eller senere vil regnen begynde at dryppe gennem et tag der ikke bliver vedligeholdt. Hvis vi lader vore hænder synke i åndelig henseende og undlader at ’vedligeholde’ vores tro, vil tvivl måske begynde at snige sig ind. Vi må i stedet regelmæssigt grunde over og studere Guds ord for at styrke og beskytte vores tro. — Salme 1:2, 3.

Opbyg tillid gennem erfaring

En pilot lærer selvfølgelig ikke kun gennem erfaring men også gennem undervisning at flyets instrumenter er pålidelige. Tilliden til Jehova vil på samme måde blive stærkere når vi i vores liv ser beviser på hans kærlighed. Det erfarede Josua, og han gav sine landsmænd følgende påmindelse: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer.“ — Josua 23:14.

Josefina, en gift søster fra Filippinerne, oplevede dette. Hun fortæller hvordan hun levede inden hun lærte sandheden at kende: „Min mand drak meget, og når han var fuld blev han ophidset og slog mig. Vores ulykkelige ægteskab berørte også vores søn. Både min mand og jeg havde arbejde og tjente gode penge, men vi spillede de fleste væk. Min mand havde mange venner, men de fleste søgte blot hans venskab for at få betalt deres drikkevarer. Nogle af dem prøvede endda at drikke ham under bordet blot for at gøre ham til grin.

Tingene ændrede sig da vi lærte Jehova at kende og tog hans råd til hjerte. Min mand drikker sig ikke længere fuld, vi er holdt op med at spille hasard, og vi har fået sande venner som elsker os og hjælper os. Vores ægteskab er blevet lykkeligt, og vores søn er vokset op og er blevet en dejlig ung mand. Vi har fået kortere arbejdstid, men vi har flere penge til rådighed. Erfaringen har lært os at Jehova er en kærlig Fader, som altid leder os i den rigtige retning.“

Piloter bliver somme tider opmærksomme på at de må ændre kurs når de lytter til radiomeldinger eller foretager et check af instrumenterne. Vi kan også have brug for at foretage forandringer i overensstemmelse med Jehovas vejledning. „Dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ (Esajas 30:21) Gennem Guds ord og hans organisation modtager vi vejledning der gør os opmærksomme på områder der kunne skade vores åndelige helbred. Et af disse områder er vores valg af omgangskreds.

Dårligt selskab kan bringe os ud af kurs

Et lille fly kan nemt blive bragt ud af kurs af kraftigt blæsevejr hvis de nødvendige korrektioner ikke foretages. I dag må kristne også hele tiden kæmpe imod påvirkninger udefra. Vi lever i en kødeligsindet verden hvor mange hånligt nedvurderer åndelige værdier, idet de lægger større vægt på penge og fornøjelser. Paulus advarede Timoteus om at de sidste dage ville blive „vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Teenagere, som i regelen ønsker at være populære og opnå andres accept, er særlig sårbare over for dårligt selskab. — 2 Timoteus 2:22.

Amanda på 17 år fortæller: „I en periode blev min tro til en vis grad svækket af mine klassekammerater. De blev ved med at sige at min religion var restriktiv og urimelig, og det begyndte at tage modet fra mig. Mine forældre hjalp mig imidlertid til at forstå at de kristne normer tjener som en beskyttelse for mig og ikke som en begrænsning af min frihed. Nu kan jeg se at disse principper har hjulpet mig til at få et mere tilfredsstillende liv end mine tidligere skolekammerater. Jeg har lært at stole på dem der virkelig elsker mig — mine forældre og Jehova — og jeg nyder min pionertjeneste.“

Uanset hvilken aldersgruppe vi tilhører, vil vi møde mennesker som kommer med nedsættende bemærkninger om vores tro. De virker måske vise i verdslig sammenhæng, men i Guds øjne er de sjælelige, uden sans for åndelige ting. (1 Korinther 2:14) På Paulus’ tid var de verdsligvise skeptikere en indflydelsesrig gruppe i Korinth. Disse filosoffers lære førte sandsynligvis til at nogle af de kristne i Korinth mistede troen på opstandelseshåbet. (1 Korinther 15:12) Derfor advarede apostelen Paulus: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Korinther 15:33.

Gode venner kan derimod styrke os åndeligt. I den kristne menighed har vi mulighed for at finde venner der lever efter deres tro. Norman, en broder som lærte sandheden at kende i 1939, er stadig en kilde til opmuntring for alle. Hvordan har han holdt sit åndelige udsyn skarpt? „Det er vigtigt at komme til møderne og opbygge nære venskaber med trofaste brødre,“ svarer han. „Denne form for selskab har hjulpet mig til tydeligt at se forskellen på Guds organisation og Satans.“

Rigdommens bedragende magt

Brian, en erfaren pilot, forklarer at „det undertiden kan være svært for en pilot at stole på instrumenterne — ganske enkelt fordi hans instinkter siger noget andet. Man kender endda tilfælde hvor erfarne piloter inden for militæret er fløjet med hovedet nedad fordi lysene på jorden har lignet stjerner — til trods for at instrumenterne har fortalt dem noget andet.“

På samme måde kan vore selviske instinkter føre os på afveje i åndelig henseende. Jesus sagde at rigdom har en „bedragende magt“, og Paulus sagde advarende at ’kærligheden til penge har ført mange vild fra troen’. — Markus 4:19; 1 Timoteus 6:10.

Bedragende glinsende lys og prangende materialistiske mål kan føre os i en forkert retning. I stedet for at glæde sig i ’forventningen om de ting der håbes på’, kan vi blive ført ud på et sidespor af praleriet med midler i verden som vil forsvinde. (Hebræerne 11:1; 1 Johannes 2:16, 17) Hvis vi gerne vil være rige, vil vi sikkert ikke få megen tid tilovers til at vokse åndeligt. — 1 Timoteus 6:9; Mattæus 6:24; Hebræerne 13:5.

En ung gift mand ved navn Patrick indrømmer at han og hans kone på et tidspunkt tilsidesatte åndelige mål fordi de ønskede en højere levestandard. Han fortæller: „Vi var påvirket af dem i menigheden som havde dyre biler og prangende hjem. Selv om vi hele tiden holdt os håbet om Riget for øje, følte vi at vi lige så godt kunne leve et komfortabelt liv imens. Med tiden indså vi imidlertid at sand lykke kommer af at tjene Jehova og af at vokse åndeligt. Nu fører vi igen et beskedent liv. Vi har skåret ned på vores arbejdstid og er blevet pionerer.“

Tro afhænger af et modtageligt hjerte

Et modtageligt hjerte er også vigtigt for at kunne opbygge tillid til Jehova. Det er sandt at „tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis [„det overbevisende vidnesbyrd“, fodnote] på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Men vi kan kun blive overbevist hvis vi har et modtageligt hjerte. (Ordsprogene 18:15; Mattæus 5:6) Det er grunden til at apostelen Paulus sagde: „Troen er ikke alles.“ — 2 Thessaloniker 3:2.

Hvordan kan vores hjerte forblive modtageligt over for alle de overbevisende vidnesbyrd der findes? Ved at opdyrke gudhengivne egenskaber som beriger og stimulerer troen. Peter opfordrer os til at vi ’til vores tro føjer dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed, og kærlighed’. (2 Peter 1:5-7; Galaterne 5:22, 23) Hvis vi derimod fører et selvcentreret liv eller kun yder Jehova en symbolsk tjeneste, kan vi ikke forvente at vores tro vil blive styrket.

Ezra havde i „sit hjerte taget en fast beslutning“ om at læse Jehovas ord og handle efter det. (Ezra 7:10) Mika havde også et modtageligt hjerte. „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig.“ — Mika 7:7.

Magdalena, som blev nævnt tidligere, venter også tålmodigt på Jehova. (Habakkuk 2:3) Hun siger: „Vi har allerede et åndeligt paradis. Det næste, det bogstavelige paradis, skal nok komme til rette tid. I mellemtiden slutter hundredtusinder sig til den store skare. Jeg glæder mig over at se så mange strømme til Guds organisation.“

Se hen til Gud efter frelse

Hvis vi skal fastholde vores tillid til det sidste må vi vise tro og nøje følge den vejledning vi modtager fra Jehova og hans organisation. Det er bestemt anstrengelserne værd. En pilot føler dyb tilfredshed når han efter en lang og vanskelig flyvetur sætter kursen nedefter og endelig bryder gennem de tykke skyer. Lige foran ham ligger jordoverfladen — grøn og indbydende. Lufthavnens landingsbane er nedenfor, klar til at tage imod ham.

En spændende oplevelse venter også os. Denne triste, onde verden vil blive erstattet af en ny, retfærdig jord. Gud er også klar til at byde os velkommen. Det vil blive en realitet for os hvis vi følger salmistens ord: „Du er mit håb, suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom. . . . Om dig handler min lovsang til stadighed.“ — Salme 71:5, 6.