Er sjælen udødelig?
I TAVSHED passerer venner og familie forbi den åbne kiste. De retter blikket mod den 17-årige drengs døde krop. Hans skolekammerater kan dårligt nok genkende ham. Som følge af kemoterapien havde han mistet det meste af sit hår, og kræftsygdommen havde tæret på hans krop. Er det virkelig ham, deres ven? For blot nogle uger siden var han fuld af idéer, spørgsmål og energi — ja, fuld af liv. Drengens mor siger igen og igen med grådkvalt stemme: „Tommy er lykkeligere nu. Gud ønskede at Tommy skulle være hos ham i himmelen.“
Den sønderknuste mor finder et vist mål af håb og trøst i tanken om at hendes søn på en eller anden måde stadig lever. I kirken har hun lært at sjælen er udødelig, og at den er sædet for personligheden, tankerne og minderne, ja, at den er „jeg’et“. Hun mener ikke at hendes søns sjæl er død, men at den er en levende ånd der har forladt hans legeme ved døden og er steget op til himmelen for at være sammen med Gud og englene.
Når tragedien rammer, klynger menneskehjertet sig desperat til ethvert glimt af håb, og det er derfor ikke svært at se hvorfor denne forestilling virker tiltalende. Bemærk for eksempel hvordan teologen J. Paterson-Smyth udtrykker sig i The Gospel of the Hereafter: „Døden er ubetydelig i forhold til det der kommer bagefter — denne skønne, skønne verden hvortil døden sender os.“
Rundt om i verden, og i mange religioner og kulturer, tror folk at mennesket har en udødelig sjæl i sig, en bevidsthed der lever videre som ånd efter legemets død. Denne forestilling er nærmest universel inden for kristenhedens tusinder af trossamfund og sekter. Det er også en officiel læresætning inden for jødedommen. Hinduerne tror at atman, eller sjælen, blev skabt ved tidens begyndelse, at den fanges i legemet ved fødselen og at den ved døden flytter over i et andet legeme i en ubrudt cyklus af reinkarnationer. Muslimerne tror at sjælen bliver til samtidig med legemet og at den lever videre efter legemets død. Andre trosretninger — afrikanske animister, shintoister og på en måde også buddhister — har samme lære med nogle få variationer.
Nogle vanskelige spørgsmål
Tanken om en udødelig sjæl appellerer unægtelig til folk og er nærmest universel, men den rejser alligevel nogle vanskelige spørgsmål. For eksempel kan man spørge hvor sjælene af dem vi holder af kommer hen hvis de ikke har levet et eksemplarisk liv. Vil de blive reinkarneret til en lavere form for liv? Eller kommer de i skærsilden for at blive renset gennem ild indtil de dømmes værdige til himmelen? Eller værre endnu, bliver ens kære torteret for evigt i et brændende helvede? Eller bliver de, som mange animistiske trossamfund lærer, ånder som skal formildes?
Sådanne forestillinger kan være en byrde for de levende. Skal vi formilde vore afdøde slægtninges sjæle af frygt for at de bringer hævn over os? Skal vi hjælpe dem til at komme ud af en frygtelig skærsild, eller blot gyse i hjælpeløs rædsel ved tanken om at de lider i helvede? Eller skal vi behandle levende dyr som om de har afdøde menneskers sjæle i sig?
Der opstår også nogle højst ubehagelige spørgsmål om Gud. For eksempel har mange forældre, ligesom moderen der blev nævnt i indledningen, i første omgang fundet trøst i tanken om at Gud har „taget“ barnets udødelige sjæl til himmelen så den kan være hos ham. For mange er det imidlertid blot et spørgsmål om tid før de begynder at tænke over hvilken slags Gud det mon kan være der først påfører et uskyldigt barn en ond sygdom og derefter river det væk fra de sønderknuste forældre, med det ene formål at tage barnet til himmelen før tiden. Hvor er retfærdigheden, kærligheden og barmhjertigheden hos en sådan Gud? Nogle stiller også spørgsmålstegn ved en sådan Guds visdom. Hvorfor, spørger de, skulle en vís Gud sætte alle disse sjæle på jorden, hvis det alligevel var meningen at de skulle ende i himmelen? Er hele skaberværket på jorden da ikke bare ét stort spild? — Jævnfør Femte Mosebog 32:4; Salme 103:8; Esajas 45:18; Første Johannesbrev 4:8.
Det står altså klart at uanset i hvilken form læren om menneskesjælens udødelighed fremholdes, rejser den nogle vanskelige spørgsmål, ja, endda uoverensstemmelser. Hvorfor? Det har i høj grad noget at gøre med hvor læren stammer fra. Du vil sikkert finde det interessant at få et kort overblik over lærens udspring, og du vil måske blive overrasket over hvad Bibelen selv siger om sjælen. Den giver et langt bedre løfte for livet efter døden end verdens religioner almindeligvis fremholder.