Er der et liv efter døden?
„Der er håb for et træ. Hvis det fældes, kan det dog skyde igen . . . Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ — PROFETEN MOSES.
1-3. Hvordan søger mange trøst når de mister en i døden?
I ET kapel i New York går venner og familie stille forbi en åben kiste. Deres blik viger ikke fra den 17-årige drengs døde legeme. Hans skolekammerater kan dårligt kende ham. Kemoterapien har bevirket at han har mistet det meste af håret, og kræftsygdommen har tæret på hans krop. Er det virkelig deres ven? For blot nogle måneder siden var han fuld af idéer, spørgsmål og energi, ja, fuld af liv! Hans ulykkelige mor forsøger at finde håb og trøst i forestillingen om at hendes søn på en eller anden måde stadig lever videre. Grædende bliver hun ved med at gentage det hun har lært: „Tommy er lykkeligere nu. Gud har taget Tommy hjem til sig i himmelen.“
2 Omkring 11.000 kilometer borte, i Jamnagar i Indien, hjælper tre sønner hinanden med at anbringe deres døde far, en 58-årig forretningsmand, på et ligbål. I den klare formiddagssol begynder den ældste søn kremeringen ved at antænde brændet med en fakkel og hælde en sødtduftende blanding af krydderier og røgelse over faderens døde legeme. Brændets knitren overdøves af brahmanens gentagne mantraer på sanskrit, ord der betyder: „Måtte sjælen, der aldrig dør, fortsætte sine bestræbelser på at blive ét med Den Højeste Virkelighed.“
3 Mens de tre brødre står og betragter det brændende bål, spørger de hver især sig selv: ’Tror jeg på et liv efter døden?’ De har fået deres uddannelse i tre forskellige dele af verden og når derfor til hver sit resultat. Den yngste mener at deres elskede far vil blive reinkarneret og opnå en højere status i sit næste liv. Den næstældste bror tror at døden er som en søvn hvor man ikke er sig noget bevidst. Den ældste prøver blot at acceptere døden. Han mener ikke at man med sikkerhed kan vide hvad der sker med os når vi dør.
Ét spørgsmål, mange svar
4. Hvilket spørgsmål har optaget menneskene i umindelige tider?
4 Er der et liv efter døden? Dette spørgsmål har optaget menneskene i årtusinder. „Selv teologer bliver forlegne når man stiller dem dette spørgsmål,“ siger den katolske teolog Hans Küng. I tidens løb har folk i alle samfund spekuleret over spørgsmålet, og det skorter ikke på svar.
5-8. Hvad lærer forskellige religioner om et liv efter døden?
5 Mange der bekender sig som kristne, tror at der findes en himmel og et helvede. Hinduerne, derimod, tror på reinkarnation. Om muslimernes tro siger Amir Muawiyah, der arbejder ved et islamisk religiøst center: „Vi tror at der efter døden vil være en dommens dag hvor man kommer til at stå foran Gud, Allah. Det vil være som at komme ind i en retssal.“ Ifølge islam vil Allah så vurdere det enkelte menneskes liv og give det adgang til paradiset eller dømme det til et brændende helvede.
6 I Sri Lanka lader både buddhister og katolikker døre og vinduer stå vidt åbne når der indtræffer et dødsfald i deres familie. Der tændes en olielampe, og kisten anbringes sådan at den afdødes fødder vender hen imod hoveddøren. Man tror at den dødes ånd, eller sjæl, på den måde vil have lettere ved at forlade huset.
7 Ifølge Ronald M. Berndt fra University of Western Australia tror uraustralierne at „mennesket er åndeligt uforgængeligt“. Visse afrikanske stammer tror at almindelige mennesker bliver til genfærd når de dør, hvorimod fremtrædende personer bliver til forfædreånder, der vil blive holdt i ære og spurgt til råds som samfundets usynlige ledere.
8 I nogle lande er sjæletroen en blanding af lokale traditioner og såkaldt kristendom. Blandt mange katolikker og protestanter i Vestafrika er det for eksempel skik og brug at tildække spejlene når nogen dør, for at ingen skal se den afdødes ånd i spejlet. Fyrre dage efter dødsfaldet fejrer familie og venner sjælens himmelfart.
Et gennemgående tema
9, 10. Hvilken fundamental lære findes i de fleste religioner?
9 Svarene på spørgsmålet om hvad der sker når vi dør, er lige så forskellige som folks skikke og trosopfattelser. Men de fleste trosretninger lærer at der findes noget i mennesket — en sjæl, en ånd, et genfærd — som ikke kan dø, og som lever videre efter døden.
10 Troen på sjælens udødelighed er næsten universel blandt kristenhedens tusinder af trossamfund og sekter. Det er også en officiel lære inden for jødedommen. I hinduismen er denne opfattelse selve grundlaget for læren om reinkarnation. Muslimerne tror at sjælen bliver til samtidig med legemet, men lever videre efter legemets død. Den afrikanske animisme, shintoismen og buddhismen lærer noget lignende.
11. Hvad mener nogle lærde om den tanke at sjælen skulle være udødelig?
11 Nogle har den modsatte opfattelse og mener at alt bevidst liv ophører ved døden. De mener at det er fornuftstridigt at tro at følelserne og tankerne lever videre i en upersonlig, overjordisk sjæl som er adskilt fra legemet. Den spanske forfatter og filosof Miguel de Unamuno fra det 20. århundrede siger: „At tro på sjælens udødelighed er det samme som at ønske at sjælen er udødelig, og at ønske det så stærkt at man bliver irrationel og fejer al fornuft til side.“ Blandt dem der har afvist tanken om sjælens udødelighed, kan nævnes kendte filosoffer som Aristoteles og Epikur, lægen Hippokrates, den skotske filosof David Hume, den arabiske filosof Averroës og den første premierminister efter Indiens selvstændighed, Jawaharlal Nehru.
12, 13. Hvilke vigtige spørgsmål opstår vedrørende læren om sjælens udødelighed?
12 Spørgsmålet er: Har vi en udødelig sjæl? Hvis sjælen i virkeligheden ikke er udødelig, hvordan er det da gået til at denne forkerte lære er blevet en uadskillelig del af de fleste af vore dages religioner? Hvorfra stammer denne idé? Hvis sjælen ophører med at eksistere ved døden, hvilket håb er der da for de døde?
13 Kan vi finde sande og tilfredsstillende svar på disse og lignende spørgsmål? Ja! De vil blive besvaret på de følgende sider. Lad os først se på hvordan læren om den udødelige sjæl opstod.