Har Gud behag i enhver religion? — Watchtower ONLINE LIBRARY

Har Gud behag i enhver religion?

Mener du at Gud godkender alle former for gudsdyrkelse? De trossamfund du kender til, lægger sandsynligvis mere eller mindre vægt på at deres medlemmer skal leve et hæderligt liv. Men er Gud tilfreds med at vi blot fører et hæderligt liv?

NOGLE siger: „Gud kræver kun at man er oprigtig i sin tro. Der er noget godt i alle religioner.“ For eksempel har bahaismen drevet dette synspunkt så vidt at den har optaget ni af verdens store religioner i sin lære. Denne gruppe tror at de alle stammer fra Gud og er facetter af en og samme sandhed. Hvordan kan det lade sig gøre?

En religiøs gruppe i Japan er netop blevet anklaget for at have givet sine medlemmer ordre til at placere nervegas på offentlige steder og derved bringe mange mennesker i livsfare. En anden trosretning, anført af den religiøse leder Jim Jones, fik for nogle år siden sine medlemmer til at begå kollektivt selvmord. Skulle sådanne religioner være antagelige for Gud?

Når man ser tilbage på historien, kan man måske spørge om Gud har behag i religioner der ophidser til krig, som det var tilfældet i Trediveårskrigen, der blev udkæmpet fra 1618 til 1648. I The Universal History of the World blev denne religiøse konflikt mellem katolikker og protestanter omtalt som „en af de frygteligste krige i Europas historie“.

Korstogene fra det 11. til det 13. århundrede resulterede også i forfærdelige blodsudgydelser. For eksempel blev den muslimske og jødiske befolkning i Jerusalem brutalt nedslagtet af de såkaldte ’kristne korsriddere’ under det første korstog.

I det 13. århundrede begyndte inkvisitionen, der strakte sig over cirka 600 år. På befaling af religiøse ledere blev tusinder af mennesker torteret og brændt levende. Peter De Rosa skriver i sin bog Vicars of Christ — The Dark Side of the Papacy (Kristi stedfortrædere — pavedømmets mørke side) at inkvisitorerne „i pavens navn var ansvarlige for historiens mest brutale og langvarige angreb på menneskets anstændighed“. Om den dominikanske inkvisitor Torquemada i Spanien skriver De Rosa: „Han blev udnævnt i 1483 og udøvede sit tyranniske herredømme i femten år. Hans ofre talte over 114.000, hvoraf 10.220 blev brændt på bålet.“

Kristenhedens trossamfund er selvfølgelig ikke de eneste der har blodskyld. I den franske filosof Blaise Pascals Pensées (Tanker) hedder det: „Aldrig går mennesker så grundigt og ivrigt til værks i deres ondskab som når de drives af religiøs overbevisning.“

De kendes på deres frugter

Der er flere faktorer som skal være i orden for at en tilbedelsesform kan godkendes af Gud. For eksempel må dens lære og gerninger være i overensstemmelse med Guds sandhedsord, Bibelen. (Salme 119:160; Johannes 17:17) De frugter en sådan tilbedelse frembringer, må harmonere med Jehova Guds normer.

I Bjergprædikenen pegede Jesus Kristus på at der ville fremstå falske profeter som hævdede at repræsentere Gud. Jesus sagde: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter. Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel? På samme måde frembringer ethvert godt træ gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter; et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden. Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ (Mattæus 7:15-20) Disse ord fortæller os at vi må være åndeligt vågne. Vi tror måske at en religiøs leder eller gruppe tilbeder Gud og Kristus på en antagelig måde, men vi kunne tage fejl.

Nødvendigt at være på vagt

Selv om et trossamfund hævder at have Guds billigelse og dets præster læser udvalgte stykker op fra Bibelen, er det ikke ensbetydende med at det er en tilbedelse Gud godkender. Dets ledere kan måske endog udføre imponerende ting der umiddelbart får det til at se ud som om Gud virker igennem dem. Men hvis deres gudsdyrkelse ikke resulterer i de frugter Gud ønsker, er den forgæves. Ægyptens magere på Moses’ tid var i stand til at udføre imponerende ting, men de tilbad afgjort ikke Gud på en antagelig måde. — 2 Mosebog 7:8-22.

Ligesom i fortiden fremmer mange religioner i dag menneskers idéer og tanker i stedet for at holde sig til hvad Gud siger er sandheden. Bibelens advarsel er derfor meget betimelig: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kolossenserne 2:8.

Efter omtalen af gode og dårlige frugter fortsætter Jesus: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:21-23.

Undersøg frugterne

På grundlag af alt dette er det af afgørende betydning at man ser på de frugter et trossamfund frembringer, inden man konkluderer at det er godkendt af Gud. Blander medlemmerne sig for eksempel i politik? Læg da mærke til hvad der står i Jakob 4:4: „Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig . . . til fjende af Gud.“ Jesus sagde desuden om sine sande disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:16) Sande tilbedere vil ikke involvere sig i politik i denne verden, som „ligger i den ondes magt“, det vil sige, er underlagt den usynlige åndeskabning Satan Djævelen. (1 Johannes 5:19) De vil i stedet loyalt fremme Guds rige under Jesus Kristus og forkynde den gode nyhed om denne himmelske regering. — Markus 13:10.

Godkender Gud tilbedere der opfordrer til passiv modstand? Svaret er indlysende når vi læser apostelen Paulus’ vejledning: „Bliv ved med at minde dem om at underordne sig regeringer og myndigheder og adlyde dem som herskere, at være rede til enhver god gerning.“ (Titus 3:1) Jesus gjorde det klart at hans disciple skulle ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds’. — Markus 12:17.

Nogle trossamfund opfordrer deres medlemmer til at deltage i krig. Første Petersbrev 3:11 tilskynder os imidlertid til at „gøre godt“ og „søge fred og jage efter den“. Hvordan kan et trossamfund have Guds behag hvis dets medlemmer går i krig og dræber deres medtroende? Medlemmerne af det trossamfund der nyder Guds godkendelse, afspejler hans hovedegenskab, kærlighed. Jesus siger: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Denne inderlige kærlighed står i stærk kontrast til det voldsomme had nationernes krige fremmer.

Den sande tro gør krigeriske mennesker til fredselskende mennesker. Det er forudsagt med ordene: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) I stedet for at lade hadefulde ord vælde frem vil sande tilbedere adlyde budet: „Du skal elske din næste som dig selv.“ — Mattæus 22:39.

Jehova Guds sande tilbedere vil også bestræbe sig for at leve efter hans høje normer; de ønsker ikke at tillægge sig en umoralsk levevis. Guds ord siger: „Eller ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — 1 Korinther 6:9-11.

Træf et valg nu

Det er af afgørende betydning at man forstår at skelne mellem falsk og sand religion. I Åbenbaringens Bog i Bibelen kaldes den falske religions verdensimperium for „Babylon den Store“, en symbolsk skøge som ’jordens konger har bedrevet utugt med’. Hun har blodskyld, og i hånden holder hun et guldbæger som er „fuldt af afskyeligheder og hendes utugts urenheder“. (Åbenbaringen 17:1-6) Alt hvad hun står for, er en afskyelighed i Guds øjne.

Tiden er inde til at man må træffe et valg. Vor kærlige Skaber lader følgende opfordring lyde til de retsindige mennesker som endnu måtte befinde sig i Babylon den Store: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åbenbaringen 18:4.

Hvis du ønsker at tilbede Gud på en måde han kan godkende, hvorfor så ikke sætte dig ind i hvad Jehovas Vidner tror? I rammen er Jehovas Vidners trossætninger opført sammen med den bibelske begrundelse. Når du slår skriftstederne efter i din bibel, kan du se om Jehovas Vidners tro harmonerer med Guds ord. Undersøg om deres gudsdyrkelse frembringer de frugter man må forvente af sand tilbedelse. Hvis det er tilfældet, har du fundet den tilbedelsesform der er antagelig for Gud.

[Ramme på side 5]

Hvad Jehovas Vidner tror

Lærepunkt: Guds navn er Jehova

Bibelsk begrundelse: 2 Mosebog 6:3; Salme 83:18

Lærepunkt: Bibelen er Guds ord

Bibelsk begrundelse: Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16, 17

Lærepunkt: Jesus Kristus er Guds søn

Bibelsk begrundelse: Mattæus 3:16, 17; Johannes 14:28

Lærepunkt: Mennesket blev til ved en skabelse, ikke ved en udvikling

Bibelsk begrundelse: 1 Mosebog 1:27; 2:7

Lærepunkt: Vi dør fordi det første menneske syndede

Bibelsk begrundelse: Romerne 5:12