Tilbage til støvet — hvordan?

„STØV er du, og til støv vil du vende tilbage.“ Da det første menneske, Adam, hørte disse ord, vidste han hvad der var i vente. Han var dannet af støv fra jorden, og han ville atter blive til støv. Han ville dø fordi han havde været ulydig mod sin Skaber, Jehova Gud. — 1 Mosebog 2:7, 15-17; 3:17-19.

Bibelen viser at mennesket er dannet af støv. Den siger også: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4; Salme 103:14) Døden har voldt millioner af mennesker sorg, og man har til alle tider måttet tage stilling til hvordan man skulle skaffe sig af med de dødes legemer.

Fortidige og nutidige skikke

Hvad gjorde Guds folk i fortiden? I den første del af Bibelen nævnes forskellige måder at skaffe døde af vejen på, deriblandt at begrave dem i jorden. (1 Mosebog 35:8) Patriarken Abraham, hans kone Sara, såvel som deres søn Isak og sønnesønnen Jakob, blev begravet i Makpelas hule. (1 Mosebog 23:2, 19; 25:9; 49:30, 31; 50:13) De israelitiske dommere Gideon og Samson blev begravet i ’deres fædres gravsteder’. (Dommerne 8:32; 16:31) Det lader således til at Guds folk i fortiden foretrak familiegravsteder. Da Jesus Kristus døde i det første århundrede, blev hans legeme lagt i en nyudhugget grav i en klippe. (Mattæus 27:57-60) Generelt kan man sige at mennesker blev begravet i jorden eller i en anden form for grav. De fleste steder på jorden er denne begravelsesform stadig almindelig.

I nogle dele af verden er der imidlertid mangel på jord, og de deraf følgende høje priser på jord har gjort det stadig vanskeligere at finde gravpladser. Nogle overvejer derfor at benytte andre metoder.

Det bliver stadig mere almindeligt at foretage ligbrænding og derefter sprede asken. I England gælder det for eksempel for 40 procent af dem der dør. I Sverige, hvor over 80 procent af de afdøde i byområderne bliver brændt, er visse skove sat til side til at sprede asken i. Og i Shanghai, samt i nogle få andre kinesiske kystbyer, sponsorerer de lokale myndigheder flere gange om året en massespredning af aske i havet.

Hvor kan man sprede asken? Ikke hvor som helst. Nogle frygter måske at det er skadeligt for miljøet, men ligbrændingen fjerner enhver risiko for epidemier. Visse kirkegårde i England og mindeparker i USA har sat græsarealer og blomsterhaver til side til at sprede aske på. Kristne er selvfølgelig især interesserede i det bibelske syn på ligbrænding og spredning af asken.

Hvad siger Bibelen?

I en udtalelse mod „Babylons konge“ sagde profeten Esajas: „[Du] er kastet bort uden at der er et gravsted til dig.“ (Esajas 14:4, 19) Skal man sidestille dét at sprede asken med en sådan ydmygelse? Nej, for skriftstedet handler ikke om ligbrænding og om opbevarelse eller spredning af asken.

Jesus Kristus omtalte en jordisk opstandelse af de døde der ville finde sted under hans tusindårige herredømme. Han sagde: „Alle de der er i mindegravene skal høre [min] røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) At opstandelsen ikke er betinget af at der findes et gravsted, fremgår af en anden profeti i Bibelen. I Åbenbaringen 20:13 står der: „Havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage.“ Det er altså ikke afgørende hvor eller hvordan en person ’vender tilbage til støvet’, men derimod om vedkommende huskes af Gud og bliver oprejst. (Job 14:13-15; jævnfør Lukas 23:42, 43.) Jehova behøver afgjort ikke et imponerende gravsted for at kunne huske folk. Ligbrænding er ikke en hindring for et menneskes opstandelse. Og hvis man vælger at sprede asken, ud fra et passende motiv og uden at det er forbundet med falske religiøse ceremonier, vil det ikke være i modstrid med Bibelens lære.

De der beslutter sig for at sprede asken, må være opmærksomme på de love der gælder i det pågældende land.a Det vil også være passende at man tager hensyn til efterladtes og andres følelser. Jehovas tjenere vil være meget opmærksomme på at de ved at gøre brug af deres kristne frihed i denne henseende, ikke bringer skam over det gode navn som kristne bærer. Dette gælder især i lande hvor det er lovligt at sprede asken, men hvor det endnu ikke er fuldt ud accepteret i lokalsamfundet. Kristne vil selvfølgelig tage afstand fra ritualer eller skikke der er baseret på læren om sjælens udødelighed.

Når der ikke længere er nogen gravsteder!

De der går ind for at man spreder asken, fremhæver at man så bliver fri for gravsteder. Det der vil bringe os sand trøst, er imidlertid opfyldelsen af Bibelens løfte: „Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ — 1 Korinther 15:24-28.

Det betyder at grave og gravsteder, og også ligbrænding og spredning af aske, vil høre fortiden til. Ja, døden skal ikke være mere. Under guddommelig inspiration skrev apostelen Johannes: „Jeg [hørte] en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Alt dette vil ske når den død der skyldes Adams synd, bliver fuldstændig fjernet under Guds rige. Til den tid vil lydige mennesker ikke behøve at vende tilbage til støvet.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 29]

Gravsted, urne til aske, spredning af aske

[Illustration på side 31]

Spredning af aske i Sagamibugten i Japan

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Koueisha, Tokyo