Hvad siger Bibelen om kremering?
Hvad Bibelen siger
Bibelen giver ikke nogen direkte vejledning om kremering. Der er ikke noget bibelsk påbud angående begravelse eller kremering af de døde.
I Bibelen berettes der om tilfælde hvor Guds trofaste tjenere begravede deres døde. Abraham gjorde for eksempel meget for at sikre sig at hans kone fik en gravplads. – 1. Mosebog 23:2-20; 49:29-32.
Bibelen nævner også nogle trofaste der brændte deres døde. Da kong Saul af Israel og tre af hans sønner eksempelvis blev dræbt i et slag, lå deres lig i begyndelsen i fjendens område og blev behandlet på en vanærende måde. Da nogle trofaste israelitiske soldater hørte om det, tog de Sauls og hans sønners lig og brændte dem, hvorefter de begravede deres knogler. (1. Samuel 31:8-13) Bibelen viser at dette var en acceptabel måde at behandle disse lig på. – 2. Samuel 2:4-6.
Fejlagtige opfattelser af kremering
Fejlagtig opfattelse: Kremering vanærer den afdødes krop.
Faktum: Bibelen siger at de der dør, vender tilbage til støvet, og det er hvad der naturligt sker med kroppen når den går i forrådnelse. (1. Mosebog 3:19, fodnote) Kremering fremskynder denne proces, hvor kroppen bliver til aske, eller støv.
Fejlagtig opfattelse: På Bibelens tid var det kun dem der havde Guds mishag, der blev brændt efter døden.
Faktum: Nogle troløse, som Akan og hans familie, blev brændt efter deres død. (Josva 7:25) Men dette var undtagelsen snarere end reglen. (5. Mosebog 21:22, 23) Som nævnt tidligere blev selv trofaste mennesker, som kong Sauls søn Jonatan, brændt efter døden.
Fejlagtig opfattelse: Kremering forhindrer Gud i at oprejse en person fra døden.
Faktum: Med hensyn til opstandelsen af de døde betyder det ikke noget for Gud om et menneske er blevet begravet, kremeret, ædt af vilde dyr eller er druknet. (Åbenbaringen 20:13) Den Almægtige Gud kan let give et menneske en ny krop i opstandelsen. – 1. Korinther 15:35, 38.