Er faste gået af brug?

„JEG har fastet hver mandag siden jeg var ung,“ fortæller Mrudulaben, en 78-årig velhavende indisk kvinde. Det har været en del af hendes gudsdyrkelse og har skullet sikre at hendes ægteskab holdt, hendes børn var sunde og hendes mand blev beskyttet. Nu da hun er enke, fortsætter hun med at faste om mandagen for at bevare et godt helbred og for at hendes børn må blive velstående. For langt de fleste hindukvinder er regelmæssige fasteperioder en del af tilværelsen.

Prakash, en midaldrende forretningsmand der bor i en forstad til Mumbai (Bombay) i Indien, siger at han hvert år faster på alle mandage i sawan (shravan), en måned af særlig religiøs betydning for hinduerne. Prakash forklarer: „Jeg begyndte med at faste af religiøse grunde, men nu har jeg lyst til at fortsætte af sundhedsmæssige grunde. Da måneden sawan falder ved slutningen af regntiden, giver det legemet mulighed for at rense sig for de sygdomme der ofte følger med denne årstid.“

Nogle mener at det at faste gavner folk fysisk, mentalt og åndeligt. For eksempel hedder det i Grolier International Encyclopedia: „Ifølge den nyeste videnskabelige forskning tyder det på at det er sundt at faste, og at det, når man udviser passende forsigtighed, også kan virke befordrende på tanker og følelsesindtryk.“ Det hævdes at den græske filosof Platon plejede at faste i ti dage eller mere, og at matematikeren Pythagoras lod sine elever faste før han underviste dem.

Nogle faster på den måde at de i en bestemt periode helt afholder sig fra mad og drikke, mens andre indtager væske når de faster. Mange forbinder faste med at afholde sig fra visse fødevarer eller springe bestemte måltider over. Længerevarende faste uden den rette overvågning kan imidlertid være farligt. Journalisten Parul Sheth forklarer at legemet efter at have trukket på sine depoter af kulhydrater begynder at omdanne muskelproteiner til glukose, hvorefter det begynder at tære på kroppens fedtdepoter. Når fedtet omdannes til glukose, frigives der nogle giftstoffer som kaldes ketonstoffer. Efterhånden som de ophobes, bevæger de sig til hjernen og skader centralnervesystemet. „Det er på det tidspunkt at fasten kan gå hen og blive farlig,“ siger Parul Sheth. „Man kan blive forvirret, desorienteret eller det der er værre. . . . [Det kan medføre] koma og til sidst døden.“

Et pressionsmiddel og et ritual

Faste eller sultestrejke er blevet brugt som pressionsmiddel i politiske eller sociale sammenhænge. Det blev blandt andet brugt af den fremtrædende indiske statsmand Mohandas K. Gandhi. Eftersom han var højt agtet af millioner af mennesker, brugte han fasten til at påvirke Indiens hindumasser. Da Gandhi havde fastet for at bilægge en faglig strid mellem tekstilarbejdere og tekstilfabrikanter, sagde han: „Resultatet blev at det skabte en venskabelig atmosfære hos alle parter. Det gjorde et dybt indtryk på tekstilfabrikanterne . . . Strejken blev afblæst efter at jeg blot havde fastet i tre dage.“ Sydafrikas præsident, Nelson Mandela, deltog i en fem dage lang sultestrejke da han var politisk fange.

Flertallet af dem der vælger at faste, gør det imidlertid af religiøse grunde. Faste er for eksempel et vigtigt hinduritual. Ifølge bogen Fast and Festivals of India „faster man totalt [på bestemte dage] . . . man drikker end ikke vand. Både mænd og kvinder overholder en streng faste . . . for at sikre sig lykke, velstand og tilgivelse for overtrædelser og synder.“

Faste er særlig udbredt inden for jainismen. I avisen The Sunday Times of India Review har man kunnet læse: „En muni [en jainistisk vismand] i Bombay [Mumbai] drak kun to glas kogt vand om dagen i 201 dage. Han tabte sig 33 kilo.“ Nogle har fastet så længe at de er sultet ihjel, i den overbevisning at det ville frelse dem.

Alle voksne der følger islam, skal faste i måneden ramadan. Man må hverken indtage føde eller vand fra solopgang til solnedgang hele måneden. Den der er syg eller på rejse i denne tid, må overholde en faste af samme varighed på et andet tidspunkt. Nogle i kristenheden faster i 40 dage forud for påsken, og mange religiøse ordener faster på andre bestemte dage.

Faste praktiseres således stadig, og da det praktiseres inden for mange religioner, kan man spørge om faste er et krav fra Gud. Er der nogle tidspunkter hvor kristne måske vil vælge at faste? Kan det være gavnligt at faste? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Illustration på side 3]

Jainismen betragter faste som et middel til at frelse sjælen

[Illustration på side 4]

Mohandas K. Gandhi brugte faste som et effektivt pressionsmiddel i politiske og sociale spørgsmål

[Illustration på side 4]

Inden for islam er det obligatorisk at faste i måneden ramadan

[Kildeangivelse på side 4]

Garo Nalbandian