Hvorfor så mange lidelser?

„HVORFOR er der så mange personlige og kollektive lidelser . . .? Gud skulle være personificeringen af selve meningen med livet, og dog er der så meget i denne verden der er meningsløst, så mange absurde lidelser og tåbelige synder. Kan det tænkes at denne Gud er hvad Nietzsche beskyldte ham for at være: en despot, en bedrager, en svindler og en bøddel?“ — Christ sein af Hans Küng.

Den katolske teolog Hans Küng bringer her et spørgsmål på bane som mange har spekuleret over: Hvorfor tillader en almægtig og kærlig Gud at der er så mange lidelser? Har du ikke hørt folk stille det spørgsmål? Enhver der ejer medfølelse, bedrøves over det der af Küng beskrives som „en endeløs flod af blod, sved og tårer, smerte, sorg og frygt, ensomhed og død“. Ja, i virkeligheden har livet for millioner af mennesker op gennem historien været som en rivende strøm af rædsel og pine. — Job 14:1.

Fyldt med „elendighed og fortræd“

Tænk på alle de lidelser som krig er årsag til — både den smerte som rammer de direkte ofre, og den smerte som de efterladte, forældre og slægtninge til børn og andre som er blevet mishandlet, må leve med. Røde Kors har for nylig sagt: „I løbet af de sidste 10 år er 1,5 millioner børn blevet dræbt i væbnede konflikter.“ I 1994 blev „hundredtusinder mænd, kvinder og børn [i Rwanda] brutalt og systematisk nedslagtet,“ oplyser Røde Kors.

Vi må heller ikke glemme den smerte pædofile har forvoldt. En bedrøvet mor som mener at hendes søn begik selvmord efter at være blevet misbrugt af en dagplejemedhjælper, siger: „Manden der misbrugte min søn, . . . ødelagde systematisk ham og en række andre drenge på den mest perverse måde man kan forestille sig.“ Tænk desuden på de store lidelser som koldblodige massemordere har påført andre. Et eksempel på det var en sag i England hvor nogen blev pågrebet efter „i 25 år ustraffet at have bortført, voldtaget, tortureret og myrdet“. Der er tilsyneladende ingen grænser for hvad mænd og kvinder har påført hinanden af smerte og lidelser op gennem historien. — Prædikeren 4:1-3.

Dertil kommer de lidelser i verden som er forårsaget af følelsesmæssige og fysiske sygdomme, samt den frygtelige, knugende sorg familier føler når en af deres kære lider en for tidlig død. Tænk også på hvilke lidelser ofrene for hungersnød eller andre såkaldte naturkatastrofer har. Det er sikkert de færreste der vil benægte at Moses har ret i sin udtalelse om at et menneskes levetid på 70 eller 80 år er fyldt med „elendighed og fortræd“. — Salme 90:10.

En del af Guds hensigt?

Er det rigtigt, som nogle har hævdet, at alle disse lidelser der bestandig plager menneskeheden, er en del af Guds uudgrundelige hensigt? Skal mennesker nødvendigvis lide nu for at kunne værdsætte tilværelsen ’i det næste liv’? Har den franske filosof Teilhard de Chardin ret i sin påstand om at „lidelser der dræber og nedbryder, er en nødvendig forudsætning for at mennesket kan leve og blive ånd“? (La Pensée religieuse du Père Teilhard de Chardin; kursiveret af os.) Bestemt ikke!

Ville en betænksom person skabe et dødbringende miljø og så bagefter hævde at han var kærlig når han reddede folk fra dets virkninger? Næppe. Hvorfor skulle en kærlig Gud så gøre det? Hvad er grunden til at Gud tillader lidelser? Vil lidelser nogen sinde blive bragt til ophør? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Kildeangivelse på side 3]

Foto: WHO/​P. Almasy