Er du Guds ven? — Hvad dine bønner viser

HAR du nogen sinde ved et tilfælde overhørt en samtale mellem to personer? Der gik sikkert ikke lang tid før du kunne afgøre hvilket forhold de havde til hinanden, om de aldrig før havde mødt hinanden, om de blot var bekendte, eller om de var nære venner. På samme måde kan vore bønner vise hvilket forhold vi har til Gud.

Bibelen forsikrer os om at Gud „ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27) Han indbyder os faktisk til at lære ham at kende. Vi kan endog blive hans venner. (Salme 34:8; Jakob 2:23) Vi kan få et meget fortroligt forhold til ham. (Salme 25:14) Vort forhold til Gud er det dyrebareste vi som ufuldkomne mennesker kan opnå. Og Jehova sætter pris på vort venskab eftersom det bygger på vor tro på hans enestefødte søn der ofrede livet for os. — Kolossenserne 1:19, 20.

Vore bønner bør derfor afspejle dyb kærlighed til Jehova og værdsættelse af det han har gjort. Har du nogen sinde følt at dine bønner var overfladiske og ikke særlig inderlige til trods for din oprigtighed? Det er ikke ualmindeligt. Hvordan kan man forbedre sit bønsforhold? Ved at pleje sit venskab med Jehova Gud.

Find tid til at bede

Det tager tid at pleje og opdyrke et venskab. Måske hilser du daglig på adskillige mennesker — dine naboer, arbejdskammerater, buschauffører og ekspedienter. Du taler måske også med dem. Men det betyder ikke at de er dine venner. Venskaber opstår som følge af længere samtaler hvor man ikke blot taler om almindeligheder, men giver udtryk for sine inderste tanker og følelser.

På samme måde vil bønnen give os et nært forhold til Jehova. Men man må bruge tilstrækkelig tid på bøn; der skal mere til end det at man hurtigt siger tak for maden ved måltiderne. Jo mere vi taler med Jehova, jo bedre vil vi kunne forstå vore følelser, motiver og handlinger. Det vil gøre det lettere for os at finde en løsning på vanskelige problemer, for Guds ånd vil minde os om principperne i hans ord. (Salme 143:10; Johannes 14:26) Når vi beder, bliver Jehova desuden mere virkelig for os, og vi bliver mere opmærksomme på hans kærlige interesse og omsorg.

Det kommer især til at stå klart for os når vi oplever at vore bønner bliver besvaret. Jehova kan nemlig „gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. (Efeserne 3:20) Det vil ikke sige at Gud vil udføre mirakler. Men gennem kærlige brødre og søstre samt sit skrevne ord og publikationer fra den trofaste og kloge træl kan han give os netop den vejledning og hjælp vi har brug for. Han kan også give os styrke til at udholde eller modstå en fristelse. (Mattæus 24:45; 2 Timoteus 4:17) Sådanne erfaringer gør at vort hjerte bliver fyldt med taknemmelighed mod vor himmelske Ven.

Vi må derfor tage os tid til at bede. Det kan godt være svært at finde den nødvendige tid i dag hvor dagligdagen kan være meget stresset. Men når man interesserer sig for en person, finder man som regel også tid til at være sammen med vedkommende. Hør hvordan salmisten udtrykker det: „Som hinden der higer efter bække med vand, sådan higer min sjæl efter dig, min Gud. Min sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud. Hvornår kan jeg komme og vise mig for Gud?“ (Salme 42:1, 2) Har du den samme længsel efter at tale med Gud? Så køb dig tiden til det! — Jævnfør Efeserbrevet 5:16.

Måske har du mulighed for at stå lidt tidligere op om morgenen så du kan have nogen tid for dig selv til at bede. (Salme 119:147) Har du somme tider svært ved at sove om natten? Så kan du ligesom salmisten bruge tiden til i bøn at give udtryk for hvad der tynger dig. (Salme 63:6) Eller måske har du mulighed for at bede flere korte bønner i dagens løb. Salmisten sagde til Gud: „På dig kalder jeg dagen lang.“ — Salme 86:3.

Hvordan man forbedrer kvaliteten af sine bønner

Fra tid til anden vil du sikkert finde det gavnligt at bede længere bønner. I en kort bøn er man måske tilbøjelig til at være lidt overfladisk. Men når man beder længere og mere dybtfølte bønner, har man lettere ved at give udtryk for sine inderste tanker og følelser. Jesus tilbragte mindst én gang en hel nat i bøn. (Lukas 6:12) Du vil sikkert opdage at dine bønner bliver mere inderlige og meningsfyldte når de ikke er præget af hastværk.

Det betyder dog ikke at man blot skal tale om løst og fast hvis man ikke har noget særligt på hjerte; det betyder heller ikke at man skal bruge intetsigende gentagelser. Jesus sagde advarende: „Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord. I må altså ikke blive ligesom de, for Gud, jeres Fader, ved hvad I trænger til endog før I beder ham.“ — Mattæus 6:7, 8.

Vore bønner bliver mere meningsfyldte når vi i forvejen gennemtænker hvad vi vil bede om. Der er mange emner vi kan komme ind på i en bøn — vore glæder i forkyndelsen, vore svagheder og ufuldkommenheder, vore skuffelser, vore økonomiske bekymringer, det pres vi udsættes for på arbejdspladsen eller i skolen, vores families velfærd og den åndelige tilstand i vores lokale menighed for blot at nævne nogle få.

Drager dine tanker nogle gange på langfart når du beder? I givet fald bør du gøre en indsats for at koncentrere dig. Når Jehova er villig til at ’give agt på vort bedende råb’, bør vi da ikke også være villige til at gøre os umage med at koncentrere os når vi beder? (Salme 17:1) Vi må ’rette sindet mod det der hører ånden til’ og undgå at lade tankerne vandre. — Romerne 8:5.

Det har også betydning hvordan vi henvender os til Jehova. Han ønsker ganske vist at vi skal betragte ham som en ven, men vi må aldrig glemme at vi taler til universets Suveræn. Prøv for eksempel at læse og grunde over det der er skildret i Åbenbaringen, kapitel 4 og 5. Johannes får her et ærefrygtindgydende syn af den storhed der kendetegner ham vi nærmer os i bøn. Det er en stor forret at vi har lov til at træde frem for „ham som sidder på tronen“. Vi vil derfor aldrig bruge et alt for familiært eller uværdigt sprog. Vi bør bestræbe os for at lade ’det vor mund siger og det vort hjerte grunder over, have Jehovas godkendelse’. — Salme 19:14.

Det er dog værd at gøre sig klart at vi ikke imponerer Jehova med veltalenhed. Han har behag i vore respektfulde, inderlige bønner uanset hvor enkelt vi udtrykker os. — Salme 62:8.

Trøst og forståelse i nødens stund

Når vi har brug for hjælp og trøst, henvender vi os ofte til en nær ven der kan støtte os og vise medfølelse. Men ingen ven er nemmere at komme i forbindelse med end Jehova. Han er „en hjælp som i trængsler er let at finde“. (Salme 46:1) Som „al trøsts Gud“ forstår han bedre end nogen anden hvad vi må igennem. (2 Korinther 1:3, 4; Salme 5:1; 31:7) Og han har ægte medfølelse med dem der er i stor nød. (Esajas 63:9; Lukas 1:77, 78) Når vi opfatter Jehova som en forstående ven, har vi ikke svært ved at give udtryk for vore inderste følelser og det der tynger os. Derved erfarer vi på første hånd hvordan Jehovas ’trøst kærtegner vor sjæl’. — Salme 94:18, 19.

Til tider føler vi os måske uværdige til at henvende os til Gud på grund af et eller andet fejltrin vi har begået. Men hvordan ville du reagere hvis en af dine nære venner havde gjort dig uret og bad om tilgivelse? Ville du ikke forsøge at trøste og berolige din ven? Kan vi da ikke forvente at Jehova vil gøre det samme? Han tilgiver i rigt mål dem af hans venner der synder som følge af menneskelig ufuldkommenhed. (Salme 86:5; 103:3, 8-11) Da vi ved dette, holder vi os ikke tilbage fra frit at bekende vore synder for ham; vi kan være forvissede om at han er kærlig og barmhjertig. (Salme 51:17) Hvis vi er nedtrykte fordi vi er kommet til kort, kan vi finde trøst i ordene i Første Johannesbrev 3:19, 20: „På dette skal vi kende at vi er af sandheden, og vi skal berolige vort hjerte over for ham med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for, for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.“

Vi behøver dog ikke at komme i stor nød for at mærke Guds kærlige omsorg. Jehova er interesseret i alt hvad der har med vor åndelige og følelsesmæssige velfærd at gøre. Vi behøver aldrig at mene at vore følelser, tanker og bekymringer er for ubetydelige til at vi kan nævne dem for ham i vore bønner. (Filipperne 4:6) Når vi er sammen med nære venner, taler vi da kun om de store ting der er hændt os i livet? Taler vi ikke også om noget der har relativt mindre betydning? Vi kan også føle os fri til at tale med Jehova om alle sider af tilværelsen i bevidstheden om at ’han tager sig af os’. — 1 Peter 5:7.

Et venskab vil sandsynligvis ikke vare længe hvis man kun taler om sig selv. Vore bønner bør heller ikke være selvcentrerede. Vi må også give udtryk for at vi elsker Jehova og har hans interesser på sinde. (Mattæus 6:9, 10) Bøn er ikke blot en lejlighed til at bede Gud om hjælp, men også til at takke og prise ham. (Salme 34:1; 95:2) Når vi regelmæssigt studerer personligt, vil det hjælpe os til at lære Jehova og hans veje bedre at kende. (Johannes 17:3) Du vil sikkert finde det meget gavnligt at læse Salmernes Bog og lægge mærke til hvordan trofaste tjenere har udtrykt sig i bøn til Jehova.

Jehovas venskab er afgjort dyrebart. Lad os vise at vi værdsætter det ved at gøre vore bønner mere personlige og inderlige. Så vil vi erfare den lykke salmisten gav udtryk for med ordene: „Lykkelig er den du udvælger og lader nærme sig dig.“ — Salme 65:4.

[Illustrationer på side 28]

Vi kan bede til Gud på et hvilket som helst tidspunkt af dagen når lejlighed byder sig