Hvordan man bevarer glæden i heltidstjenesten

OPFYLDELSEN af Bibelens profetier viser tydeligt at vi befinder os i de sidste dage for denne gudløse tingenes ordning. De der tjener Jehova Gud, benytter derfor så megen tid de med rimelighed kan, på at udbrede den gode nyhed om hans rige. Over 600.000 Jehovas vidner har lagt deres liv til rette så de kan virke i heltidstjenesten. Nogle tjener som heltidsforkyndere, også kaldet pionerer. Andre tjener som frivillige medarbejdere på Vagttårnsselskabets hovedkontor og afdelingskontorer. Andre igen virker som missionærer og rejsende tilsynsmænd.

Bibelen viser at der i de sidste dage ville være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) I den græske grundtekst benyttes her et udtryk der ordret betyder ’strenge (eller voldsomme) fastsatte tider’. Derfor bør ingen vente at kunne leve problemfrit i vor tid. For nogle kristne forkyndere kan problemerne synes så store at de overvejer om de kan fortsætte i heltidstjenesten eller de bør stoppe.

Hvilke forhold kan få nogle til at overveje om de skal fortsætte deres tjeneste som pionerer, betelmedarbejdere, rejsende tilsynsmænd eller missionærer? Der kan være opstået et alvorligt helbredsproblem. Måske har en ældre eller syg slægtning behov for konstant pleje. Det kan også være at et ægtepar venter barn. De der har besluttet at holde op i heltidstjenesten af sådanne årsager, på grund af bibelske forpligtelser, bør ikke føle sig skamfulde over at de har foretaget en sådan forandring.

Men hvad nu hvis man overvejer at holde op fordi man har mistet glæden? En pioner der kun har få resultater i tjenesten, vil måske tænke som så: ’Hvorfor skulle jeg fortsætte en selvopofrende tilværelse når kun få vil lytte?’ Måske er en betelmedarbejder ikke rigtig glad for sin opgave. Eller det kan være at et ustabilt helbred, som måske ikke gør det umuligt at være pioner, til sidst kvæler glæden hos en. Hvordan kan man bevare glæden i sådanne situationer? Lad os høre hvad nogle erfarne heltidstjenere har sagt.

Når man bliver skuffet

Anny kommer fra Schweiz. I 1950 gennemgik hun Vagttårnets Bibelskole Gilead. Hun glædede sig til missionærtjenesten ude i det fremmede. Derfor var det noget af en skuffelse da hun fik til opgave at tjene på et betelhjem i Europa. Alligevel tog hun imod opgaven i oversættelsesafdelingen, hvor hun stadig virker. Hvordan overvandt hun sin skuffelse? „Der var og er stadig meget arbejde der skal gøres,“ siger Anny. „Hvad jeg personligt føler og ønsker, er ikke så vigtigt som selve arbejdet.“

Hvis vi er kede af den opgave vi har, kan vi måske opdyrke samme indstilling som Anny. Vore personlige ønsker er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at alle de forskellige ansvarsopgaver der knytter sig til forkyndelsen af den gode nyhed, bliver røgtet på bedste måde. I Ordsprogene 14:23 står der: „Ved al slags slid er der fordel.“ Uanset hvilken opgave vi har fået betroet, vil det medvirke til fuldførelsen af Rigets arbejde at vi trofast tager vare på det vi har at gøre. Og der er dyb tilfredsstillelse — ja, glæde — forbundet med en sådan gudgiven opgave. — Jævnfør Første Korintherbrev 12:18, 27, 28.

Forholdet til andre

Heltidstjenesten indebærer at man kommer tæt på folk af alle slags — i forkyndelsen, på Betel, på et missionærhjem, eller når man som rejsende tilsynsmand besøger den ene menighed efter den anden. Derfor afhænger ens glæde i høj grad af hvordan man kommer ud af det med andre. ’De kritiske tider’ der ifølge profetien ville råde i disse sidste dage, kan imidlertid være en stor belastning for menneskers indbyrdes forhold. Hvordan kan man undgå at miste glæden hvis man bliver foruroliget over noget andre siger eller gør? Måske kan vi lære noget af Wilhelm.

I 1947 blev Wilhelm medlem af en betelfamilie i Europa. Senere har han tjent som pioner og som rejsende tilsynsmand. „Hvis min hustru og jeg bliver vidne til noget vi mener er forkert, eller noget der foruroliger os, fortæller vi Jehova hvordan vi har det, og lader det være op til ham at løse problemet,“ siger Wilhelm. — Salme 37:5.

Måske er du selv blevet foruroliget over en medkristens opførsel, for eksempel hvis vedkommende har udtrykt sig respektløst eller tankeløst over for dig. Husk da at vi alle fejler mange gange i ord. (Jakob 3:2) Hvorfor ikke benytte en sådan situation som en anledning til at komme endnu nærmere til ’den som hører bøn’? (Salme 65:2) Betro Jehova sagen, og lad den ligge i hans hænder. Hvis Gud ønsker forandringer, vil han udvirke dem. Måske har de der bor på et missionærhjem, behov for at huske dette hvis de kommer ud for problemer af den slags. Det vil hjælpe dem til at bevare glæden i tjenesten for Jehova.

Når helbredet svigter

Det er meget få der aldrig har problemer med helbredet. Selv de der er i den såkaldt bedste alder, kan blive ramt af depression eller anden sygdom. Nogle har været nødt til at holde op i heltidstjenesten på grund af helbredsproblemer, men har derefter gjort en strålende indsats som almindelige forkyndere. Andre har imidlertid været i stand til at fortsætte i heltidstjenesten trods et dårligt helbred. Tag for eksempel ægteparret Hartmut og Gislind.

Hartmut og Gislind har tjent i 30 år som pionerer og missionærer samt i rejsetjenesten. De har begge to flere gange været alvorligt syge. Og det har naturligvis tæret på kræfterne, både fysisk og psykisk. De har ikke desto mindre udført et glimrende arbejde og har kunnet være til opmuntring for andre i lignende situationer. Hvilket råd kan de give? „Se fremad, ikke tilbage. Søg at få det bedste ud af enhver situation. Måske er der hver dag bare én mulighed for at prise Jehova. Benyt dig af denne mulighed, og glæd dig over den.“

Tænk også på Hannelore. Hun har kæmpet med tilbagevendende sygdom alle de 30 år hun har tjent som pioner, missionær, i rejsetjenesten sammen med sin mand og på Betel. Hannelore siger: „Jeg har det stridsspørgsmål i tanke som Satan rejste — nemlig at mennesker kun vil tjene Jehova når det er let for dem. Ved at udholde prøvelser kan jeg være med til at bevise at Satan har uret.“ Dette kan være en stærk motivation. Husk at den loyalitet du personligt viser Jehova når du prøves, har stor værdi i hans øjne. — Job 1:8-12; Ordsprogene 27:11.

Skal man træffe en ligevægtig afgørelse når det gælder ens helbred, er der to forhold i Jesu profeti om afslutningen på denne tingenes ordning det er godt at have i tanke. Jesus forudsagde pestsygdomme det ene sted efter det andet. Han sagde også: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord.“ (Mattæus 24:3, 14; Lukas 21:11) Jesus vidste at hans disciple i de sidste dage ville være plaget af sygdom. Han forstod altså at forkyndelsesarbejdet ikke kun ville blive udført af personer med et godt helbred, men også af nogle der kæmper med alvorlige helbredsproblemer. Hvis vi kan fortsætte i heltidstjenesten trods et dårligt helbred, vil Jehova ikke glemme den kærlighed vi viser mod hans navn. — Hebræerne 6:10.

Bevar glæden trods manglende interesse

Den måde folk reagerer på når vi forkynder Riget, kan påvirke vor indstilling. „Selv for pionererne kan det være svært at få samtaler i gang med folk ved dørene,“ siger en erfaren forkynder. „Vi må alle kæmpe for at bevare glæden.“ Ja, folks manglende interesse kan dæmpe vor glæde i forkyndelsen. Hvordan kan en pioner der ofte møder ligegyldighed, bevare glæden? Erfarne forkyndere har givet følgende gennemprøvede forslag.

Manglende interesse er en udfordring, men ikke nødvendigvis et nederlag. Udbredt ligegyldighed er ikke i sig selv en grund til at holde op i heltidstjenesten. Vi kan bevare glæden trods en sådan ligegyldighed hvis vi sætter tilstrækkelig tid af til grundigt studium af Bibelen. Guds ord gør os ’fuldt udrustede til enhver god gerning’, også til at forkynde for nogle der ikke vil lytte til den gode nyhed. (2 Timoteus 3:16, 17) Folk ville heller ikke lytte til profeten Jeremias. Men det lod han sig ikke standse af. (Jeremias 7:27) Når vi læser Bibelen sammen med de kristne publikationer, kan vi have stor gavn af at hæfte os ved tanker som styrker vor tro og hjælper os til at have det rette syn på den ligegyldighed vi møder.

Det skal indrømmes at ligegyldighed er en stor udfordring. Lad os derfor ransage vor indstilling til de mennesker vi forkynder for. Hvorfor er de ikke interesserede? En af årsagerne til den udbredte mangel på interesse, for eksempel i visse dele af Europa, er den falske religions dårlige ry. Folk føler ikke længere at religion har en plads i deres liv, og ønsker ikke at have noget som helst med den at gøre. Vi må derfor være fleksible og tale med folk om det der betyder noget for dem, såsom arbejdsløshed, helbredsproblemer, kriminalitet, intolerance, miljøspørgsmål og faren for krig.

Man kan indlede en samtale ved at nævne et eller andet af lokal interesse. Det forsøgte Dietmar da han forkyndte i en landsby hvor det var svært at få kontakt med folk. En af beboerne fortalte at der dagen før var sket en ulykke i landsbyen. Ved de næste besøg gav Dietmar udtryk for oprigtig deltagelse i anledning af tragedien. „Så var folk pludselig til at tale med,“ siger han. „Alle var optaget af ulykken. Jeg fik mange gode samtaler den dag fordi jeg viste interesse for deres tilværelse.“

Vi må give andre del i budskabet om Riget hvor som helst vi træffer dem. Uformel forkyndelse kan give gode resultater. Vi kan dygtiggøre os i denne tjenestegren ved at følge de forslag vi får i vore publikationer. Der kan være stor glæde ved blot at udveksle nogle få venlige bemærkninger med folk eller give dem et par numre af bladene Vagttårnet og Vågn op! Hvis vi har været på genbesøg og har påbegyndt et bibelstudium med en interesseret, kan vi måske spørge om vedkommende kender andre der vil være interesseret i at studere Bibelen. På den måde kan vi måske få en ny kontakt. Lad os under alle omstændigheder bevare en positiv indstilling — i tillid til Jehova og med bøn om hans ledelse — så vi ikke lader folks manglende interesse tage modet fra os.

Opmuntring fra andre

Jürgen og Christiane har i over 30 år tjent som pionerer og i rejsetjenesten. Engang havde de til opgave at forkynde i et område hvor de fleste mennesker var utilnærmelige og ikke interesserede. Jürgen og hans kone trængte derfor i høj grad til opmuntring. Men af en eller anden grund var der ingen i menigheden som var opmærksomme på deres behov.

Jürgen ved derfor af egen erfaring at „nogle pionerer har det svært [og] behøver mere opmuntring fra de ældste og andre forkyndere“. Gud påbød Moses at opmuntre og styrke Josua. (5 Mosebog 3:26-28) Kristne bør ligeledes være til opmuntring for hinanden. (Romerne 1:11, 12) Forkynderne i menighederne kan styrke dem der virker i heltidstjenesten, gennem opmuntrende samtaler og ved fra tid til anden at følges med dem i tjenesten.

Jehovas glæde — vor fæstning

Kristne der i størstedelen af deres liv har tjent som pionerer, missionærer, på Betel eller i rejsetjenesten, har opdaget at de fleste problemer er kortvarige. Men selv i de tilfælde hvor der ikke er nogen løsning i sigte, bør det ikke berøve os glæden. Ramon, der har tjent i et fremmed land i over 45 år, anbefaler at vi, når som helst vi bliver mismodige over et eller andet, „husker på de mange velsignelser vi nyder, og på at mange andre har det endnu værre“. Ja, alle vore kristne trosfæller rundt om på jorden kommer ud for trængsler. Men Jehova har omsorg for hver eneste af os. — 1 Peter 5:6-9.

Hvis vore personlige forhold tillader os at virke i heltidstjenesten og forblive i den, lad os da bevare glæden ved at se hen til vor himmelske Fader. Han styrker sine tjenere, og vi bør alle huske at ’Jehovas glæde er vor fæstning’. — Nehemias 8:10.

[Illustration på side 21]

„Hvad jeg personligt føler og ønsker, er ikke så vigtigt som selve arbejdet“

[Illustration på side 22]

’Vi fortæller Jehova hvordan vi har det, og lader det være op til ham at løse problemet’

[Illustrationer på side 23]

„Få det bedste ud af enhver situation. Måske er der hver dag bare én mulighed for at prise Jehova“

[Illustration på side 23]

„Ved at udholde prøvelser kan jeg være med til at bevise at Satan har uret“

[Illustrationer på side 24]

„Nogle pionerer har det svært [og] behøver mere opmuntring fra de ældste og andre forkyndere“

[Illustration på side 24]

’Husk på de mange velsignelser vi nyder’