Er denne skat noget for dig?

„Derfor bønfalder jeg jer, brødre, ved Guds medlidenhed om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud antageligt offer, en hellig tjeneste, som jeres fornuft byder jer.“ — Rom. 12:1, NW.

1, 2. a) Hvilken skat har ikke sin lige, og hvem kan få den i eje? b) Hvorfor er det en alvorlig sag at søge at komme til at eje denne skat?

DE BRITISKE kronjuveler er den mest blændende samling ædelstene i verden. De udgør en kostelig skat, beundret af talløse skarer. Mange har ønsket at eje nogle af disse ædelstene, men der er ikke den mindste udsigt til, at de vil få deres ønske opfyldt. Dog er der en skat, som kan blive deres, en skat, der har langt større værd end disse kronjuveler. Værdien af denne skat ligger ikke i dens sjældenhed, og enhver kan derfor komme til at eje den. Men den enkelte må opfylde visse krav, før han kan gøre denne skat til sin. Han må derfor nøje overveje disse krav og så afgøre med sig selv, om denne skat er noget for ham.

² Denne uforlignelige skat er heltidstjenesten for den store, livets kilde, Jehova Gud. Hvilken juvelsamling kunne sidestilles med denne skat, der kan betyde evigt liv for den, som griber den og holder den fast? Hvad er en ædelsten eller en hel sal fuld af ædelstene i sammenligning med livet? Intet under, at apostelen Paulus regnede sådanne ting for skarn i sammenligning med kundskaben om Gud og tjenesten for ham! Denne vurdering er naturligvis ganske modsat verdens begreber om, hvad ting er værd. Det er grunden til, at beslutningen om at grube heltidstjenestens skat er en alvorlig sag, et skridt, der nøje skal overvejes. Den enkelte må vide, hvad han gør. Han må til fulde forstå og påskønne Rigets tjeneste og allerede have taget del i denne tjeneste i så stort omfang, som hans tid hidtil har tilladt ham.

Det rette sindelag

3. Hvilket sindelag bør en kristen have?

³ Til dem, som ønsker at tjene Gud, siger apostelen Paulus, således som der står skrevet i Romerne 12:2 (NW): „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om, hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldstændige vilje.“ Det vil sige, at den enkelte må anlægge et nyt syn på livets værdier. I stedet for at bedømme de materielle rigdomme efter verdens målestok må han bedømme dem som Paulus. Han vil ikke lade dem få førstepladsen i sit liv, således som han førhen gjorde. Hvad han nu regner for det mest værdifulde, er tjenesten for den store Livgiver, Jehova Gud. På denne måde ophører han med at lade sig forme efter denne tingenes ordning. Han indvier sit liv til at gøre Guds vilje, i lighed med Jesus, der sagde: „Ske ikke min vilje, men din.“ (Luk. 22:42) Han lægger samme sindelag for dagen som David: „Jeg fryder mig over at gøre din vilje, o min Gud; ja, din lov er i mit hjerte.“ (Sl. 40:8, AS) Dernæst tager han del i tjenesten for Riget sammen med andre, der har foretaget en lignende indvielse. Disse indviede danner nu en ny verdens samfund af trofaste vidner, der aflægger vidnesbyrd om Jehova Guds overhøjhed og hensigter.

4. Hvordan forholder nogle sig over for heltidstjenesten?

⁴ De fleste af disse indviede kristne har ansvar og forpligtelser, der hindrer dem i at anvende al deres tid i Rigets tjeneste, men det vil ikke sige, at de ikke skulle søge at gribe efter heltidstjenestens skat, hvis de på nogen måde kan. Der er imidlertid nogle, der har den anskuelse, at hvis en engel opfordrede dem til at tjene i Jehovas himmelske højsale sammen med hans mægtige åndeskabninger, ville de acceptere uden mindste ophævelse, og dog vender de det døve øre til, når der tales om heltidstjenesten til fremme af Rigets interesser her på jorden. Hvis de er villige til at yde Gud heltidstjeneste ét sted i universet, hvorfor så denne mangel på interesse for at tjene ham et andet sted? Er tjenestens værdi afhængig af stedet eller måden, hvorpå den udføres? Er de kun rede til at yde Jehova heltidstjeneste, når det ikke er forbundet med vanskeligheder og forfølgelse? Glemmer de, at de døde bort fra deres tidligere livsførelse, dengang de indviede sig til Gud og symboliserede deres indvielse ved vanddåben? Det var det, de gav til kende, da de lod sig sænke ned under vandet. Da de kom op af vandet, var det for at gøre Guds vilje fra da af. Mener du ikke, at Gud venter, de bruger al deres tid i tjenesten for ham, hvis det er muligt for dem?

5. Hvilken slags tjeneste behager Jehova?

⁵ Hvis du har foretaget denne indvielse og kan tage heltidstjenesten for Jehova op, hvorfor gør du det så ikke? Mente du det ikke alvorligt, dengang du indviede dit liv til ham? Døde du ikke bort fra din egen selviske færd, eller lader du stadig den komme først? Apostelen Paulus siger: „Derfor bønfalder jeg jer, brødre, . . . om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud antageligt offer, en hellig tjeneste.“ (Rom. 12:1, NW) Det vil ikke sige, at du skal betragte Jehovas tjeneste som en tjeneste, du yder rent lejlighedsvis, når du har tid tilovers. Den kommer ikke i anden række, efter dine personlige interesser. Den burde indtage førstepladsen. De, som ikke lader den komme først, har endnu ikke anlagt et nyt syn på tingenes værdi og er ikke ophørt med at lade sig forme efter den nuværende verden eller tingenes ordning. De sætter endnu ikke heltidstjenestens skat højere end verdens rigdomme. At du fremstiller dig for Gud betyder, at du helt overgiver dig til hans tjeneste. Det vil sige, at du bruger al din tid, dine kræfter, dine evner og dine midler til at gøre Guds vilje og ikke din egen vilje. Det er en hellig tjeneste, der er antagelig og velbehagelig for Gud. Men for at den kan være det, må du bruge din fornuft. Du må til fulde forstå, hvad det er, du gør, og hvorfor du gør det.

Ikke noget man kan tage sig let

6. a) Bør man kaste sig hovedkulds ud i heltidstjenesten? b) Hvilke hovedkrav stilles der blandt andet til dem, der skal udføre denne tjeneste, og hvorfor er disse krav nødvendige?

⁶ Såfremt du har gjort heltidstjenesten til din skat og givet den dit hjerte, vil du ønske at virke i den tjeneste. Men husk, at det er ikke noget, man kaster sig ud i på grund af et øjebliks opstemthed. Det er en værdifuld skat, man ikke kan omgås letsindigt og kun gribe for en tid. Inden den enkelte tager heltidstjenesten op, bør han derfor overveje dette skridt meget nøje. Han skal huske på, at de vanskeligheder, han kender fra deltidstjenesten, vil være mange gange større i heltidstjenesten. Han skal undersøge kravene til bunds og afgøre, hvorvidt han kan opfylde dem. Han skal beregne omkostningerne. Er de ham for høje? Skal han give afkald på for mange af sine personlige interesser og fornøjelser og for meget af sit jordiske gods? Det er en beslutning, der skal træffes på grundlag af kærligheden til Gud og villigheden til at tjene. Han må nære sand kærlighed til Jehova og til tjenesten for den Højeste, inden han så meget som giver sig til at tænke på at gribe efter denne skat. Han må være levende interesseret i tjenesten for Riget og i den teokratiske organisations vækst og udvikling. Han skal have et modent kendskab til de bibelske sandheder, der bibringes ham gennem denne organisation. Alt dette er påkrævet, fordi enhver, som tager heltidstjenesten op i lighed med apostlene, er en særlig repræsentant for organisationen. Andre vil forvente, at de har en moden forståelse af Bibelen og er et eksempel på nidkærhed i Rigets tjeneste.

7. Skal man betragte heltidstjenesten som en midlertidig beskæftigelse?

⁷ Når du først har taget dette skridt, skal du ikke træde tilbage igen. Heltidstjenesten for Gud er ikke en midlertidig beskæftigelse. Det er ikke en tjeneste, man udfører et par måneder eller et par år, for så at holde op når man er blevet træt af den. De trofaste, som i fortiden tog denne tjeneste op, holdt fast ved den trods mismod og genvordigheder. De tillod ikke sig selv at blive trætte, når de gjorde det rette og brugte al deres tid til det. (Gal. 6:9) Var de en gang gået ind til heltidstjenesten, blev de i den. I dag er tjenesten for Riget ikke lettere end de opgaver, Guds tjenere fik betroet dengang. Den medfører megen møje og besvær. Tag den derfor ikke op i den tro, at den er let, for så at holde op når du finder ud af, at det ikke er tilfældet.

Heltidstjenere kan udrette meget

8. Hvorfor er der brug for heltidstjenere?

⁸ I Jehovas jordiske organisation er der brug for mange heltidstjenere. Der er pålagt den et vældigt arbejde i forbindelse med Guds befaling om, at denne gode nyhed om Riget skal forkyndes ud over hele den beboede jord. Der er mange, vi skal nå ud til og undervise i Guds sandhedsord. Tusinder og atter tusinder lytter med velvilje til denne gode nyhed, men, som Jesus forudsagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ (Matt. 9:37) Der er brug for flere heltidsarbejdere til at tage sig af Herrens høst. Hvordan kan budskabet nå frem til folk i afsides egne eller i fjerne lande, medmindre Guds organisation har indviede tjenere, der er villige til at bruge al deres tid i Rigets tjeneste? I Apostlenes Gerninger 16:9 berettes der om, at apostelen Paulus havde et syn, hvori han så en makedonisk mand stå og bede: „Kom over til Makedonien og hjælp os!“ Eftersom Paulus tjente Jehova hele sin tid, var han fri til at drage til dette land for der at lede de retsindige ind på livets vej. Han tænkte ikke på sig selv eller på sine egne interesser. Han havde Jehovas interesser på sinde og var villig til at drage, hvorhen han end blev sendt.

9. Hvad venter Jehova af dem, som griber denne skat?

⁹ En sådan lydighed og villighed til at tjene venter Jehova Gud hos enhver, som griber heltidstjenestens skat og gør den til sin. De stivsindede og selvrådige er intet værd for ham. Han ønsker tjenere, der fryder sig over at gøre hans vilje og med glæde adlyder enhver instruktion, der bliver givet dem gennem den teokratiske organisation. Ligesom Kristus var ydmyg og lydig, således skal hans efterfølgere være det. De skal være villige til at tage hen, hvor som helst organisationen sender dem. De bør lægge samme villighed for dagen som profeten Esajas, der sagde: „Her er jeg, send mig!“ (Es. 6:8) Enhver, der har dette sindelag, er ivrig efter at gøre Jehovas vilje og vil ikke tøve med at tage imod større tjenesteprivilegier, når de tilbydes ham, som for eksempel dem, der følger med pionertjenesten.

10. Hvorfor må en pioner organisere sine personlige forhold?

¹⁰ Når man som pioner er optaget i heltidstjenesten, har man meget lidt tid tilovers til personlige forehavender. Det er et arbejde, der kræver omhyggelig planlæggelse af ens tid. Pionerforkynderen må prædike fra hus til hus, aflægge genbesøg og lede bibelstudier i hjemmene. Han må nå det mål af timer, den teokratiske organisation har fastsat. Desuden skal han samarbejde med den lokale menighed af Jehovas indviede tjenere ved at hjælpe dem, som har brug for assistance i Rigets tjeneste. Nogle pionerer får måske poster som tilsynsmænd i menighederne, alt sammen yderligere tjenesteprivilegier. De må være de første til at vise kærlighed, barmhjertighed og forståelse. Det er nødvendigt, at de gennem et personligt studium holder sig à jour med alt, og at de også sørger for deres egne fornødenheder, hvilket måske medfører, at de har deltidsbeskæftigelse. For at kunne klare et så stramt program må pionerforkynderen organisere sine personlige forhold. Han må på forhånd planlægge hver eneste dag. Vi ser altså, at heltidstjeneste som pioner ikke er en let sag. Det er hårdt arbejde og kræver derfor mænd og kvinder, som har en moden forståelse af Bibelen, hvem det er en glæde at forkynde Jehovas pris, og som ikke er bange for at bestille noget.

11. Hvilke udsigter har den flittige pioner, og hvordan kan han forberede sig dertil?

¹¹ Den heltidstjener, der viser sig at være en flittig pioner, har udsigt til at blive inviteret til bibelskolen Gilead, hvor han modtager særlig uddannelse til forkyndergerningen. Her vil han modtage videregående undervisning i Bibelen og blive oplært i at udføre tjenesten for Riget i andre lande. Han bliver således forberedt til at udføre en særlig tjeneste for Jehovas organisation på næsten samme måde som apostelen Paulus. På Gilead lærer han større påskønnelse af organisationen, han får en klarere opfattelse af, hvordan den fungerer, af behovet for den og af sit eget forhold til den. Eftersom hensigten med et ophold på Gilead er at udvide den enkelte forkynders kundskab om Bibelens sandheder og hans forståelse af dem, kan han ikke forberede sig på nogen bedre måde end ved flittigt at studere de publikationer, der regelmæssigt tilvejebringes af den teokratiske organisation. Han skal holde sig à jour med den sidste åndelige føde, der kommer fra Jehovas bord.

12. Hvordan bør en elev, der er udgået fra Gilead, betragte sin tildelte opgave?

¹² Når en elev udgår fra Gilead, skulle han have en langt dybere værdsættelse af heltidstjenestens skat. Han vil med glæde modtage et hvilket som helst distrikt, han får anvist, med det faste forsæt at blive der mindst tre år. Hvis han kommer hjem på besøg efter dette tidsrum, vil han ønske at vende tilbage til sin opgave i det fremmede og fortsætte der i heltidstjenesten for Jehova. Han vil gøre alt for at blive på den post, han har fået tildelt, uden hensyn til hvor ubehageligt eller nedslående det måtte være. Han vil ikke tænke på at forlade den, men altid huske på Guds trofaste tjenere i fortiden og deres enestående eksempel på standhaftighed i heltidstjenesten. Efterhånden vil han vænne sig til de fremmede omgivelser og den ejendommelige levemåde blandt befolkningen i hans tildelte distrikt, såfremt han indstiller sig på det. Med tiden vil han betragte stedet som sit hjem og erfare, at den nye verdens samfunds medlemmer er lige så elskelige der som i andre lande.

Tjeneste på betel

13. Forklar formålet med betel.

¹³ For at tjenesten for Riget kan være organiseret, og for at indviede kristne til stadighed kan være forsynet med bibler og bibelhåndbøger, har den teokratiske organisation fundet det nødvendigt at oprette såkaldte „betelhjem“ ud over hele verden. De forkyndere, som lever og arbejder i disse hjem, er sådanne, som har grebet heltidstjenestens skat. De bruger al deres tid til at varetage Jehovas interesser. I hvilket land et betelhjem, det er betegnelsen på Vagttaarnets Selskabs afdelingskontorer, end er beliggende, udgør det centrum for den teokratiske aktivitet i det pågældende land. Det er indviet til den Højestes tjeneste og er i sandhed „Guds hus“, hvad navnet „Betel“ også betyder.

14, 15. Hvordan bør man se på betel?

¹⁴ Når en indviet kristen tager heltidstjenesten op, vælger han måske at tjene i et betelhjem. Hvis han opfylder kravene, og hans ansøgning accepteres, træder han ind i en vidunderlig gren af heltidstjenesten. Men for rigtig at kunne påskønne betel må han betragte Jehovas organisation som en helhed og forstå, hvilket livsvigtigt led betel udgør i den. Han må ikke tænke sig betel som et kloster, hvor man lever en tilbagetrukken tilværelse i bestandig meditation og bøn. Det er langt fra tilfældet. Det er tværtimod et sted, hvor der er livlig aktivitet. Det er et sted, hvor man venter, at hver enkelt er produktiv, ikke lediggænger. Den enkelte skal ikke alene udføre sine tildelte pligter her, men han skal også være aktiv i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget.

¹⁵ Alle, der er kommet ind i den nye verdens samfund, bør have den rette forståelse af betel. De, der tror, at betel er et godt sted at få ligegyldige eller genstridige børn opdraget, må ændre deres opfattelse, for det er ikke betels opgave. Det er Guds hus, et sted, hvor indviede Jehovas tjenere bruger al deres tid til at ære og prise ham samt til at tjene den kristne organisations interesser. Det er ikke en skole til opdragelse af vanskelige børn. Hensigten med betel er ikke at gøre det arbejde, forældre har undladt at gøre. De, der kommer ind på betel, skal være tjenere, der repræsenterer Jehovas vidner, som de findes over hele verden. Det må være sådanne, som den teokratiske organisation kan være glad for at have på så ansvarsfuld en tjenestepost.

16, 17. a) Med hvilken indstilling bør man tage tjenesten på betel op? b) Hvor længe skal man blive der?

¹⁶ Beteltjenesten er ikke noget, man skal tage sig let. Ingen skal ansøge om at komme ind på betel med den indstilling, at de bare vil prøve, hvordan det er. Det er en heltidstjeneste, der udføres dér, og man skal melde sig til den fast besluttet på at fortsætte i den. Hvis du blev opfordret til at tjene i Jehovas himmelske højsale, ville du så sige: „Ja, jeg kan da prøve det og se, om jeg bryder mig om det“? Der er måske meget andet, du hellere ville gøre end at tage heltidstjenesten for Riget op, eftersom det er et hårdt arbejde, men det er ikke det, det kommer an på. Det er din pligt, dit ansvar, at tjene Jehova, for det er jo det, du er gået ind på, såfremt du har indviet dig til ham. De, som giver sig selv til heltidstjenesten, må derfor gøre det, fordi de elsker den store Suveræn og ønsker at tjene ham som hans træl. Hvis du stiller dig til rådighed som Jehovas træl, er det ikke længer et spørgsmål om, hvad der behager dig, men hvad der behager ham. Beteltjenesten er altså ikke noget, man bare prøver. Den er et velsignet tjenesteprivilegium, der bør skattes højt og vises den dybeste respekt.

¹⁷ Den omstændighed, at en broder ikke synes, at betel er, hvad han havde ventet, er ingen grund til at forlade det efter at have arbejdet der nogle dage, et par uger eller et par måneder. Den, der kommer ind på betel, bør komme med den faste beslutning, at han vil blive der mindst tre år, uden hensyn til hvor mange prøver han måtte blive udsat for. I betelansøgningen står der udtrykkeligt: Hvis din ansøgning accepteres og du antages til beteltjeneste, vil du så trofast blive ved din tildelte opgave i tre år eller længere? Svarer en ansøger ja, bør han mene ja. Husk, hvad Prædikeren 5:3 siger: „Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde.“ Det vil sige, at den teokratiske organisation venter, at betelansøgerne er retskafne mennesker, der vil holde deres løfte om at tjene mindst tre år i heltidstjenesten på betel. Naturligvis håber man, at han vil blive meget længere i denne specielle gren af heltidstjenesten. Et livs tjeneste på betel er det egentlige mål, og mange trofaste kristne har nået det.

Mange prøver

18. a) Hvad må heltidstjeneren vente? b) Nævn eksempler på sådanne, som havde grund til at være modløse, men ikke forlod deres post.

¹⁸ Det må huskes, at når et menneske tager heltidstjenesten for Skaberen op, vil der komme mange prøver på hans vej. Sådan gik det med fortidens trofaste mænd, der greb denne skat, og sådan kan vi forvente, at det vil gå i dag. Det blev endogså forudsagt af apostelen Paulus, der udtalte: „I virkeligheden vil alle de, som ønsker at leve et gudfrygtigt liv i fællesskab med Kristus Jesus, også blive forfulgt.“ (2 Tim. 3:12, NW) Men den forfølgelse, man udsættes for, fordi man forkynder den gode nyhed om Riget og holder fast ved den kristne retskaffenhed, er kun én af de mange prøver, en heltidstjener har at kæmpe med. For eksempel er mismod en af de prøver, pionerer og missionærer bestandig må slås med. At arbejde dag ud og dag ind og kun opnå små eller slet ingen resultater er meget nedslående, og der er en naturlig tilbøjelighed til at sige: „Hvad kan det nytte?“ Det er præcis den slutning, Satan vil have, du skal komme til. Han ønsker ikke, at du skal tjene Jehova hverken i heltids- eller deltidstjenesten. Han vil, at du skal holde op. Men tænk på, hvor forstemmende det må have været for Noa, der prædikede i fyrre eller halvtreds år uden ringeste resultat, lige med undtagelse af, at hans nærmeste familie troede ham. Gjorde det ham så modfalden, at han forlod heltidstjenesten for Jehova? Gav han slip på denne herlige skat, fordi hans samtidige ikke reagerede på hans forkyndelse? Og hvad med Jeremias? Gud fortalte ham, selv før han begyndte at prædike, at folket ikke ville lytte til ham. Sagde Jeremias: „Hvad kan det så nytte?“ Lod han sig bringe til tavshed af mismod? Lod han opgaven ligge med en bemærkning til Gud om, at det var det rene tidsspilde? Nej, vist ikke. Han holdt ud i lighed med Noa. Disse to trofaste mænd vidste, at de gjorde Guds vilje og tjente hans interesser, skønt de prædikede for døve ører. Ved at blive på deres post trods den ligegyldighed, de mødte, beviste de deres retskaffenhed.

19, 20. Hvad kræves der for at holde ud i heltidstjenesten?

¹⁹ Men hvordan med dig? Hvis du er en af dem, som har indviet sig til at tjene den Højeste og fået heltidstjenestens skat i eje, værdsætter du da denne skat så højt, at du kunne prædike i fyrre eller halvtreds år uden at give slip på den, selv om ingen lyttede til dit budskab? Kunne du tage til et distrikt, hvor du på forhånd vidste, at ikke en eneste ville give agt på dit advarselsbudskab, og blive der i årevis uden at give op? Det kræver mod. Det kræver beslutsomhed. Det kræver påskønnelse af tjenesten for Jehova. Det kræver sand kærlighed til ham. Jehovas tjenere i fortiden ejede disse egenskaber. Gør du det?

²⁰ Vi må ikke holde op med at gøre det rette, „thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt“. (Gal. 6:9) For ikke at give tabt må den enkelte bestandig studere Guds ord og tænke og grunde over det. Han må ikke alene lade tankerne dvæle ved de vidunderlige velsignelser, Jehova har lovet dem, som holder ud i trofast tjeneste, men hans tanker skal hente næring i de storslåede eksempler på standhaftighed, der er at finde i Bibelen. Hvis mennesker i tidligere tider kunne holde ud under prøver og nedslående forhold, kan du også. De var mennesker akkurat som du. I 1 Korinter 15:58 (NW) giver apostelen Paulus denne sunde formaning: „Derfor, mine elskede brødre, bliv faste, urokkelige, hav altid fuldt op at gøre i Herrens arbejde, idet I ved, at jeres møje ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ Selv om din forkyndelse ikke ser ud til at bære frugt, er din møje aldrig forgæves. Din daglige tjeneste er et lovprisningsoffer til Jehova, og det er i sig selv tilstrækkelig grund til at fortsætte standhaftigt i heltidstjenesten.

21. Hvad er der sket med nogle heltidstjenere, og hvilket spørgsmål afføder dette?

²¹ Guds tjenere vil uvægerlig blive udsat for mange vanskeligheder og fristelser. Men lod Kristus og andre trofaste mænd sådanne genvordigheder berøve dem heltidstjenestens skat? Deres hu stod kun til dette ene: trofast at tjene Jehova. Intet lod de sig hindre af. I dag findes der nogle, der som pionerer engang ejede denne heltidstjenestens skat, men ikke havde det rette sindelag. De lod deres verdslige deltidsbeskæftigelse lokke dem, så de ophørte med pionergerningen for at bruge al deres tid til verdsligt arbejde. Hvad hænger deres hjerter nu ved? Hænger det ved at gøre Guds vilje eller deres egen vilje? Er deres skat materielle rigdomme eller heltidstjenesten? Da vi ved, Satan anklager os for, at vi elsker os selv mere end Gud, ønsker vi ikke at give ham mindste begrundelse for denne anklage.

22. Hvilke ransagende spørgsmål kan den enkelte stille sig selv?

²² Såfremt du er en indviet Guds tjener og fri for forpligtelser eller har mulighed for at gøre dig fri af dem, hvorfor har du så ikke gjort heltidstjenestens skat til din? Tjener du Jehova Gud af kærlighed eller af selviske grunde, således som Satan påstår? Tjener du Gud af kærlighed, hvorfor undlader du da at yde ham heltidstjeneste, når det er muligt for dig? Er denne skat ikke noget for dig? Er den kun for andre? Er tanken om at tjene den store Livgiver al din tid dig ubehagelig? Holder du dig tilbage, fordi du ikke finder glæde i at gøre Guds vilje hele tiden?

23. Hvad skal den, som griber heltidstjenestens skat, beslutte sig til at gøre?