Nyt fra Rigets arbejdsmark

Unge priser Gud i Den Demokratiske Republik Congo

FOR århundreder siden gav salmisten unge en varm opfordring til at lovprise evighedens Konge: „Unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge . . . [lovsyng] Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet.“ (Salme 148:12, 13) De følgende oplevelser fra Congo understreger hvilken stor forret det er.

• En mand som en specialpioner havde lejet sig ind hos, følte sig tiltalt af Jehovas vidners opførsel. Han gav derfor sin femårige datter, Fifi, lov til at studere Bibelen med dem. Da han så hvilke fremskridt Fifi gjorde i sit studium af Min bibelhistoriebog,a fik hun lov til at overvære møderne i rigssalen. Her lærte lille Fifi at synge Rigets sange fra Jehovas Vidners sangbog. Hun var især glad for sang nummer 4 der hedder: „Guds løfte om et paradis.“

En dag tog Fifis far hende med i kirke. Til alles overraskelse nægtede Fifi at synge med på salmerne. Hvorfor? Fordi hun følte at de sange der blev sunget i hendes fars kirke, ikke var i harmoni med det hun havde lært under sit bibelstudium. Modigt sang hun i stedet den af Rigets sange hun holdt mest af.

Efter flere mislykkede forsøg på at få hende på andre tanker besluttede kirkelederne at ekskommunikere femårige Fifi fra kirken. Denne dårlige behandling påvirkede dog ikke hendes far. Han var stolt over at Fifi havde taget et fast standpunkt for det hun troede på. Fifis far og mor vil begge gerne have at Fifi fortsætter med at mødes med Jehovas vidner.

• Da en teenagedreng ved navn Lukodi besluttede sig for at studere Bibelen med Jehovas vidner, opponerede hans far kraftigt imod det. Da Lukodi en dag var klar til at tage til møde i rigssalen, truede hans far ham med en machete. Ved en anden lejlighed slog han ham med en kæp så han fik et dybt sår på ryggen. Trods denne voldsomme modstand stod Lukodi fast ved sin beslutning om at blive et af Jehovas vidner. Han fortsatte med at gøre fremskridt og blev døbt. Nu tjener han som pioner.

Sona, Lukodis lillesøster, blev så imponeret over sin brors faste standpunkt at hun også begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner. For at hindre dette sendte deres far Sona til en skole i en anden by hvor der ikke var nogen Jehovas vidner. Men Sona gjorde sig det til en vane at fortælle andre om det hun havde lært. Det bevirkede at hendes kusine også blev interesseret.

Da forkynderne i en naboby hørte at Sona forkyndte, besøgte de hende og sørgede for at hun fik et regelmæssigt bibelstudium. Hun fortsatte med at gøre fremskridt og sluttede sig snart til sin bror som et indviet og døbt Jehovas vidne. Hendes kusine er blevet udøbt forkynder, og der er nu blevet oprettet en bogstudiegruppe i byen.

Hvor er det skønt og forfriskende når unge priser Jehovas navn.

[Fodnote]