Menneskets søgen efter pålidelige forudsigelser
KORT tid efter at den makedoniske konge der blev kendt som Alexander den Store, besteg tronen i 336 f.v.t., besøgte han oraklet i Delfi i det centrale Grækenland. Hans ambitiøse fremtidsplaner gik ud på at erobre store dele af den dakendte verden. Han ønskede imidlertid en guddommelig forsikring om at hans kolossale foretagende ville lykkes. Sagnet siger at det tilfældigvis på den dag hvor han besøgte Delfi, ikke var tilladt at rådspørge oraklet. Alexander ville ikke tage af sted uden at have fået et svar, så han insisterede og tvang præstinden til at komme med en forudsigelse. I frustration råbte hun: „Uovervindelig er du, søn!“ Den unge konge opfattede dette som et godt varsel — et varsel der gav løfte om et sejrrigt felttog.
Alexander ville imidlertid have kunnet få meget mere at vide om udfaldet af sit felttog hvis han havde undersøgt profetierne i Daniels Bog i Bibelen. Med bemærkelsesværdig nøjagtighed forudsagde de hans hurtige erobringer. Overleveringen siger at Alexander på et tidspunkt fik lejlighed til at se hvad Daniel havde nedskrevet om ham. Da den makedoniske konge drog ind i Jerusalem, fik han ifølge den jødiske historiker Josefus forevist Daniels profeti — sandsynligvis kapitel 8 i bogen. (Daniel 8:5-8, 20, 21) Angiveligt på grund af dette blev byen skånet af Alexanders ødelæggende hær.
Et behov vi er skabt med
Mennesker har altid, uanset om de var konger eller borgere, om de levede i oldtiden eller lever i nutiden, følt behov for at få pålidelige forudsigelser om fremtiden. Som intelligensvæsener undersøger vi mennesker historien, vi er vågne over for hvad der sker i nutiden, og vi er særlig interesserede i fremtiden. Et kinesisk ordsprog siger træffende: „Den ville være rig i tusinder af år som var i stand til at se tre dage frem i tiden.“
Op gennem tiden har millioner forsøgt at se ind i fremtiden ved at rådføre sig med kilder de opfattede som guddommelige. Tag for eksempel oldtidens grækere. De havde i snesevis af orakler, blandt andet i Delfi og Dodona og på øen Delos, som de kunne opsøge for at spørge deres guder til råds i forbindelse med den politiske og militære udvikling og ligeledes om personlige forhold som rejser, ægteskab og børn. Det var ikke kun konger og hærførere, men også hele folkestammer og bystater der søgte vejledning fra åndeverdenen gennem disse orakler.
En professor oplyser at der ’i de senere år er blevet oprettet en række institutter og sammenslutninger der beskæftiger sig med studiet af fremtiden’. Der er imidlertid mange der vælger at ignorere den eneste nøjagtige kilde til profetier, nemlig Bibelen. De afviser blankt enhver sandsynlighed for at Bibelens profetier indeholder præcis de oplysninger de søger. Nogle forskere går så langt som til at sætte lighedstegn mellem Bibelens profetier og de forudsigelser der blev givet af orakler i oldtiden. Og vore dages skeptikere er ofte forudindtagede imod Bibelens profetier.
Vi vil gerne opfordre dig til selv at efterprøve de historiske vidnesbyrd. Hvad viser en omhyggelig sammenligning mellem Bibelens forudsigelser og menneskers orakelsvar? Kan man stole mere på bibelprofetierne end på oldtidens orakelsvar? Og kan man tillidsfuldt bygge sit liv op omkring Bibelens profetier?
[Illustration på side 3]
Bibelen forudsagde Alexanders hurtige erobringer
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af Museo del Prado, Madrid, Spanien
[Illustration på side 4]
Alexander den Store
[Kildeangivelse]
Musei Capitolini, Rom