Hvorfor man kan stole på Bibelens profetier

KONG PYRRHOS af Epiros i det nordvestlige Grækenland udkæmpede en langvarig kamp med det romerske imperium. Han ønskede desperat at få et fingerpeg om udfaldet af kampen og opsøgte derfor oraklet i Delfi. Men det svar han fik, kunne forstås på to måder: (1) „Jeg siger at du, søn af Æakus, kan sejre over romerne. Du skal drage ud, du skal vende tilbage, aldrig skal du dø i krig.“ (2) „Jeg siger at romerne kan sejre over dig, søn af Æakus. Du skal drage ud, du skal aldrig vende tilbage, du skal dø i krig.“ Pyrrhos valgte at forstå orakelsvaret på den førstnævnte måde og førte krig mod romerne. Men han led et knusende nederlag.

Sådanne episoder gav oldtidens orakelsvar ry for at være dunkle og gådefulde. Men hvad med Bibelens profetier? Nogle kritikere hævder at de profetier der findes i Bibelen, ikke er bedre end orakelsvarene. Disse kritikere mener at Bibelen blot indeholder kloge forudsigelser der er fremsat af kløgtige og skarpsindige personer, sædvanligvis af præstestanden. Det antages at disse mænd blot på baggrund af deres erfaring og gennem deres særlige forbindelser forudså bestemte situationers naturlige udvikling. Ved at sammenligne forskellige træk ved bibelprofetierne med orakelsvarene vil vi blive bedre udrustet til at drage de rigtige konklusioner.

Kontrasten mellem orakelsvar og profetier

Orakelsvarene var kendetegnet af deres tvetydighed. I Delfi, for eksempel, blev svarene fremsagt som uforståelige lyde. Som følge heraf var det nødvendigt at præsterne fortolkede dem og satte dem sammen til tvetydige vers. Et klassisk eksempel er det svar der blev givet til kong Krøsus af Lydien. Da han rådspurgte oraklet, fik han svaret: „Når Krøsus går over Halys, vil et stort rige gå til grunde.“ Det ’store rige’ der gik til grunde, viste sig at være hans eget! Da Krøsus gik over floden Halys for at invadere Kappadokien, blev hans hær slået af perseren Kyros.

Som en skarp kontrast til hedenske orakelsvar er Bibelens profetier kendt for deres nøjagtighed og klarhed. Et eksempel er profetien om Babylons fald, der er nedskrevet i Esajas’ Bog i Bibelen. Omkring 200 år før det fandt sted, forudsagde profeten Esajas i nøjagtige detaljer at Medo-Persien ville besejre Babylon. Profetien afslørede at sejrherren ville hedde Kyros, og den røbede at han ville benytte en strategi der gik ud på at tørlægge en flod der fungerede som voldgrav, og indtage en befæstet by gennem åbne porte. Alt dette blev nøjagtigt opfyldt. (Esajas 44:27–45:2) Profetien om at Babylon med tiden ville blive helt ubeboet, gik også i opfyldelse til punkt og prikke. — Esajas 13:17-22.

Et andet eksempel er den tydelige advarsel profeten Jonas fremsatte: „Kun fyrre dage til, så skal Nineve omstyrtes.“ (Jonas 3:4) Der er ingen dunkelhed her! Budskabet var så stærkt og utvetydigt at folkene i Nineve øjeblikkelig ’begyndte at tro på Gud, og de udråbte en faste og klædte sig i sæk’. Som følge af deres anger bragte Jehova ikke ulykke over ninevitterne på det tidspunkt. — Jonas 3:5-10.

Orakelsvar blev brugt som et middel til at opnå politisk indflydelse. Herskere og hærførere gengav ofte deres foretrukne fortolkning for at fremme deres egne personlige interesser og forehavender og derved give disse ’et skær af guddommelig ledelse’. Gud tog imidlertid ikke hensyn til bestemte personer når han lod sine profetiske budskaber fremsætte.

Som et eksempel kan nævnes at Jehovas profet Natan ikke holdt sig tilbage fra at irettesætte kong David da han var kommet på afveje. (2 Samuel 12:1-12) Mens Jeroboam II regerede over tistammeriget Israel, kom profeterne Hoseas og Amos med en hård kritik af den oprørske konge og hans tilhængere på grund af deres frafald og gudvanærende opførsel. (Hoseas 5:1-7; Amos 2:6-8) Særlig skarp var den advarsel som Jehova lod lyde gennem profeten Amos: „Jeg vil rejse mig med et sværd mod Jeroboams hus.“ (Amos 7:9) Jeroboams hus blev udslettet. — 1 Kongebog 15:25-30; 2 Krønikebog 13:20.

Som regel blev orakelsvar givet mod betaling. Hvis man betalte meget, kunne man få det svar man gerne ville have. De der rådspurgte oraklet i Delfi, betalte betydelige summer for værdiløse oplysninger, og derved fyldte de Apollons tempel og andre bygninger med mange kostbarheder. I modsætning hertil blev Bibelens profetier og advarsler givet uden betaling eller nogen som helst form for partiskhed, uden hensyntagen til position eller velstand; for en sand profet kunne ikke bestikkes. Profeten og dommeren Samuel kunne oprigtigt spørge: „Af hvis hånd har jeg modtaget løsesum og med den dækket mine øjne til?“ — 1 Samuel 12:3.

Eftersom der kun fandtes orakler på specielle steder, var det forbundet med store anstrengelser at rejse derhen for at modtage et svar. For almindelige mennesker var de fleste af stederne yderst vanskelige at komme frem til eftersom de var placeret i blandt andet Dodona på Tomarusbjerget i Epiros og i Delfi i det bjergrige Grækenland. Det var sædvanligvis kun de rige og magtfulde der havde mulighed for at rådspørge guderne ved sådanne orakler. Desuden blev „gudernes vilje“ kun åbenbaret nogle få gange om året. I skarp modsætning hertil sendte Jehova Gud sine profetiske budbringere direkte til folket for at bekendtgøre de profetier de skulle høre. Da jøderne for eksempel var i fangenskab i Babylon, havde Gud mindst tre profeter der tjente blandt hans folk — Jeremias i Jerusalem, Ezekiel blandt de landflygtige og Daniel i hovedstaden i det babyloniske storrige. — Jeremias 1:1, 2; Ezekiel 1:1; Daniel 2:48.

Orakelsvar blev som regel givet i fortrolighed så den der modtog dem, kunne udnytte fortolkningen af dem til sin egen fordel. Bibelens profetier blev derimod ofte fremsat i fuld offentlighed så alle kunne høre budskabet og forstå hvad det indebar. Profeten Jeremias talte mange gange offentligt i Jerusalem selv om han vidste at hans budskab var upopulært blandt lederne og byens indbyggere. — Jeremias 7:1, 2.

I dag betragtes orakelsvar som en del af oldtidshistorien. De har ingen praktisk betydning for dem der lever i vore dages kritiske tider. Ingen orakelsvar handler om den tid vi oplever, eller vores fremtid. Som en bemærkelsesværdig kontrast er bibelprofetierne en del af „Guds ord [som] er levende og virkende“. (Hebræerne 4:12) De allerede opfyldte bibelprofetier viser hvordan Jehova tager sig af menneskene og åbenbarer vigtige sider af sine hensigter og sin personlighed. Desuden findes der vigtige bibelprofetier som vil blive opfyldt i nær fremtid. Apostelen Peter beskriver hvad der ligger forude: „Efter [Guds] løfte venter vi nye himle [Messias’ herredømme udøvet fra himmelen] og en ny jord [et retfærdigt menneskesamfund] hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13.

Denne kortfattede sammenligning mellem Bibelens profetier og den falske religions orakelsvar har måske fået dig til at drage en konklusion der ligner den der står at læse i bogen The Great Ideas: „Hvad angår menneskers forudviden synes de hebraiske profeter at være enestående. Til forskel fra hedenske spåmænd eller sandsigere . . . behøvede de ikke at ty til forskellige kneb eller hjælpemidler for at trænge ind i guddommelige hemmeligheder. . . . Deres profetiske tale synes for det meste, i modsætning til oraklernes, at være utvetydig. Hensigten synes i hvert fald at være at åbenbare, og ikke at skjule, Guds plan på områder hvor Gud selv ønsker at mennesker skal være vidende om fremtiden.“

Vil du stole på Bibelens profetier?

Du kan stole på bibelprofetierne. Faktisk kan du bygge dit liv op omkring Jehova og opfyldelsen af hans profetiske ord. Bibelprofetierne er ikke en uaktuel optegnelse over forudsigelser der allerede er gået i opfyldelse. Mange af de profetier der findes i Skrifterne, er ved at blive opfyldt lige nu, eller venter på at blive det i nær fremtid. At dømme efter det der skete i fortiden, kan vi være fuldt ud overbevist om at disse profetier også vil blive opfyldt. Eftersom de fokuserer på vores tid og omtaler vores fremtid, gør vi vel i at tage dem alvorligt.

Vi kan helt sikkert stole på den bibelprofeti som findes i Esajas 2:2, 3: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top . . . Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, . . . og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ I dag er der millioner af mennesker som tager del i den ophøjede tilbedelse af Jehova og lærer at gå på hans stier. Vil du også benytte dig af muligheden for at lære mere om Guds veje og få nøjagtig kundskab om ham og hans hensigter så du kan vandre på hans stier? — Johannes 17:3.

En anden bibelprofeti der snart bliver opfyldt, kræver at vi hver især handler hurtigt. Om vor nærmeste fremtid sang salmisten følgende profetiske sang: „De onde udryddes . . . Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere.“ (Salme 37:9, 10) Hvad mener du er nødvendigt for at undgå den forestående ødelæggelse af de ugudelige, deriblandt dem der hånligt afviser Bibelens profetier? Salmisten svarer: „De der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ (Salme 37:9) At håbe på Jehova betyder at man nærer ubetinget tillid til hans løfter og retter sit liv ind efter hans normer. — Ordsprogene 2:21, 22.

Hvordan vil det være at leve når de der håber på Jehova, tager jorden i besiddelse? Bibelens profetier åbenbarer at der er en strålende fremtid i vente for mennesker der vælger at adlyde Gud. Profeten Esajas skrev: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde. For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten.“ (Esajas 35:5, 6) Apostelen Johannes nedskrev disse opmuntrende ord: „’[Jehova] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ . . . Og han som sad på tronen sagde: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ — Åbenbaringen 21:4, 5.

Jehovas vidner ved at Bibelen er en bog med pålidelige profetier. Og de er helt enige i apostelen Peters tilskyndelse: „Vi [har] det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ (2 Peter 1:19) Vores oprigtige håb er at du vil føle dig opmuntret af de vidunderlige fremtidsudsigter bibelprofetierne indeholder!

[Ramme/illustrationer på side 6]

ORAKLET I DELFI var det mest berømte i oldtidens Grækenland.

Berusende dampe hensatte præstinden i trance

[Illustration]

Præstinden sad på en trefod og udtalte sine orakelsvar

De lyde hun udtalte, opfattede man som åbenbaringer fra guden Apollon

[Kildeangivelser]

Trefod: Fra bogen Dictionary of Greek and Roman Antiquities; Apollon: The Complete Encyclopedia of Illustration/ J. G. Heck

[Illustration på side 7]

De forudsigelser der blev givet af oraklet i Delfi, var fuldstændig upålidelige

[Kildeangivelse]

Delfi, Grækenland

[Illustrationer på side 8]

Vi kan have fuld tillid til Bibelens profetier om den nye verden