Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w99 1/9 s. 3
  • Sygdommens mysterium

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sygdommens mysterium
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Mysteriet opstår
  • Er Djævelen skyld i al sygdom?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Usynlige ånder — hjælper de os? eller skader de os?
    Usynlige ånder — hjælper de os? eller skader de os?
  • Hvad går troshelbredelse ud på?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Vor tids „helbredere“ — redskaber for Gud?
    Vågn op! – 1975
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
w99 1/9 s. 3

Sygdommens mysterium

LILLE OWMADJI LIDER AF EN DIARRÉSYGDOM. Hendes mor, Hawa, er bange for at barnet vil blive dehydreret. Hawa har hørt at det var sådan hendes kusine, der bor i landsbyen, for nylig mistede sit barn. Owmadjis bedstemor, Hawas svigermor, vil gerne tage Owmadji til en heksedoktor. „Det er en ond ånd der har påført barnet en sygdom,“ siger hun. „Du ville ikke lade hende bære en amulet som kunne beskytte hende, og nu begynder problemerne!“

DETTE er en meget almindelig situation i mange dele af verden. Millioner af mennesker tror at onde ånder er den dybereliggende årsag til sygdom. Er det sandt?

Mysteriet opstår

Personligt tror du måske ikke på at usynlige ånder kan forårsage sygdom. Du undrer dig måske endog over at nogen kan have en sådan opfattelse eftersom forskere har bevist at de fleste sygdomme skyldes virus og bakterier. Man må imidlertid huske at menneskene ikke altid har haft kendskab til disse bittesmå sygdomsfremkaldende organismer. Først da Anton van Leeuwenhoek opfandt mikroskopet i det 17. århundrede, blev den mikroskopiske verden synlig for det menneskelige øje. Det var dog Louis Pasteurs opdagelser i det 19. århundrede der gav videnskaben det første indblik i forbindelsen mellem patogener og sygdom.

Eftersom årsagerne til sygdom var ukendte gennem størstedelen af historien, opstod der mange overtroiske forestillinger, deriblandt tanken om at al sygdom er forårsaget af onde ånder. The New Encyclopædia Britannica forklarer hvordan en sådan opfattelse kan have vundet indpas. Opslagsværket siger at medicinmænd i fortiden søgte at helbrede syge ved hjælp af forskellige planterødder, blade og hvad de ellers havde til deres rådighed. Det hændte af og til at nogle af disse midler virkede. Til behandlingen føjede medicinmanden en mængde overtroiske ceremonier og skikke for at tilsløre hvilken del af behandlingen der havde effekt. På den måde sørgede han for at folk fortsat havde brug for hans tjenester. Lægekunsten blev således omgivet af mystik, og folk følte sig tilskyndet til at søge hjælp i det overnaturlige.

I flere lande benytter man stadig disse traditionelle behandlingsmetoder. Mange mener at sygdom forårsages af forfædrenes ånder. Andre tror at det er Gud der påfører os sygdomme som straf for vore synder. Selv oplyste mennesker der forstår sygdommens biologiske natur, kan stadig frygte overnaturlige kræfter.

Troldmænd og healere bruger denne frygt til at udnytte folk. Hvad skal vi da tro på? Kan ånderne beskytte os mod sygdom? Hvad siger Bibelen?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del