En milepæl for dem der elsker Guds ord

I 1998 kunne alle der elsker Guds ord, glæde sig over at man havde nået en milepæl i forbindelse med udgivelsen af „Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter“: den var nu trykt i 100 millioner eksemplarer. Dermed er denne bibeloversættelse blevet en af århundredets mest udbredte.

DETTE er særlig bemærkelsesværdigt på baggrund af at den ved udgivelsen af den første engelske udgave mødte stærk kritik. Denne bibeloversættelse har imidlertid ikke blot vist sig at være levedygtig, men også livskraftig, idet den har fundet vej ind i millioner af hjem — og hjerter — over hele kloden. Hvordan er denne enestående oversættelse blevet til? Hvem står bag den? Og hvordan får man udbytte af at benytte den?

Hvorfor nyoversætte Bibelen?

I mere end hundrede år har Watch Tower Bible and Tract Society, det forlag Jehovas Vidner benytter sig af, distribueret forskellige bibeloversættelser. Hvorfor har Jehovas Vidner så fundet det nødvendigt at udarbejde en ny oversættelse? En god grund anføres i bogen So Many Versions? af Sakae Kubo og Walter Specht: „Ingen bibeloversættelse kan nogen sinde regnes for endegyldig. Oversættelserne må holde trit med bibelforskningen og den sproglige udvikling.“

I dette århundrede er der sket betydelige fremskridt i forståelsen af hebraisk, græsk og aramaisk, de sprog som Bibelen oprindelig blev skrevet på. Desuden har man fundet bibelhåndskrifter der er ældre og mere nøjagtige end dem som tidligere tiders bibeloversættere gjorde brug af. Guds ord kan derfor nu gengives mere nøjagtigt end nogen sinde. Det var derfor med god grund at man nedsatte en komité der skulle udarbejde en ny oversættelse til nutidsengelsk, New World Translation.

I 1950 blev den engelske New World Translation of the Christian Greek Scriptures udgivet. Titlen brød i sig selv dristigt med den tradition at opdele Bibelen i henholdsvis et gammelt og et nyt „Testamente“. Gennem de følgende ti år udkom De Hebraiske Skrifter i en række bind, og i 1961 forelå hele Bibelen på engelsk i ét bind.

Hvem var oversætterne? I Vagttårnet for 15. december 1950 stod der: „De mænd, som udgør oversættelseskomiteen, [har] . . . udtrykt ønsket om at forblive anonyme, så længe de lever, og når de er døde. Hensigten med oversættelsen er at ophøje den levende og sande Guds navn.“ Nogle kritikere mente at værket uden videre burde affærdiges som et amatørarbejde; men ikke alle indtog et så urimeligt standpunkt. Som forfatteren Alan S. Duthie skriver: „Har vi lettere ved at afgøre om en bibeloversættelse er god eller dårlig hvis vi ved hvem der har oversat eller udgivet den? Ikke umiddelbart. Intet kan træde i stedet for dét selv at undersøge den enkelte oversættelses karakteristika.“a

Hvad der især kendetegner denne oversættelse

Millioner af læsere har gjort dette og derved opdaget at Ny Verden-Oversættelsen ikke blot er letlæselig, men også særdeles nøjagtig. Den er udarbejdet på grundlag af de bedste tilgængelige tekstudgaver på de oprindelige sprog, hebraisk, aramaisk og græsk.b Oversætterne har også med stor omhu søgt at gengive originalteksten så ordret som muligt, men således at teksten er let at forstå. Nogle bibelforskere har udtalt sig anerkendende om denne oversættelses trofasthed mod teksten og dens nøjagtighed. For eksempel udtalte Andover Newton Quarterly for januar 1963: „Oversættelsen af Det nye Testamente viser at bevægelsen sidder inde med sprogfolk der på en kvalificeret og forstandig måde er i stand til at klare de mange problemer der opstår i forbindelse med bibeloversættelse.“

Oversættelsen gav i mange henseender en bedre forståelse af nogle passager. Skriftsteder som tidligere havde været dunkle, kom til at stå forbavsende klart. Et eksempel er Mattæus 5:3, der i flere oversættelser, også den danske autoriserede, har den misvisende ordlyd: „Salige er de fattige i ånden.“ Ny Verden-Oversættelsen gengiver verset på følgende måde, som giver en bedre mening: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ Den er også så konsekvent og ensartet som muligt i sin gengivelse af de samme ord og udtryk. Blandt andet oversættes det græske ord psychēʹ med „sjæl“ hver gang det forekommer. Som følge heraf bliver læseren hurtigt klar over at sjælen — i modsætning til den almindeligt udbredte religiøse opfattelse — ikke er udødelig. — Mattæus 2:20; Markus 3:4; Lukas 6:9; 17:33.

Guds navn genindsættes

Noget som især kendetegner Ny Verden-Oversættelsen, er at den bruger Guds navn, Jehova. I gamle hebraiske bibelhåndskrifter gengives Guds navn med de fire konsonanter JHWH, og det forekommer næsten 7000 gange alene i det såkaldte Gamle Testamente. (2 Mosebog 3:15; Salme 83:18) Det var tydeligvis Skaberens hensigt at hans tilbedere skulle kende og bruge hans navn.

Men på et tidspunkt ophørte jøderne, på grund af overtroisk frygt, med at bruge Guds navn. Efter Jesu apostles død begyndte de der afskrev De Græske Skrifter, at erstatte Guds personlige navn med de græske ord Kyʹrios (Herre) eller Theosʹ (Gud). Desværre har de fleste af vor tids oversættere holdt fast ved denne gudvanærende tradition og fjernet Guds navn fra de fleste bibler og endda skjult at Gud har et navn. Et eksempel er Johannes 17:6, hvor Jesu ord ifølge Ny Verden-Oversættelsen lyder: „Jeg har gjort dit navn kendt.“ Today’s English Version gengiver imidlertid verset på denne måde: „Jeg har gjort dig kendt.“

Nogle bibelforskere forsvarer udeladelsen af Guds navn med at man ikke kender den nøjagtige udtale. Men så velkendte bibelske navne som Jeremias, Esajas og Jesus gengives sædvanligvis på måder der har meget lidt tilfælles med den oprindelige hebraiske udtale. Eftersom formen Jehova er en legitim gengivelse af Guds navn og er velkendt på mange sprog, er ovennævnte indvending uholdbar.

Komiteen bag den engelske New World Translation tog det dristige skridt at benytte navnet Jehova i både den hebraiske og den græske del af Bibelen. Dette havde man gjort i ældre missionæroversættelser til sprog i Mellemamerika, det sydlige Stillehav og Østen. Brugen af Guds navn har ikke blot akademisk interesse. At lære Gud at kende som person forudsætter at man kender hans navn. (2 Mosebog 34:6, 7) Ny Verden-Oversættelsen har opmuntret millioner af læsere til at bruge navnet.

Tilgængelig for andre end engelsktalende

Mellem 1963 og 1989 blev Ny Verden-Oversættelsen, enten De Kristne Græske Skrifter eller hele Bibelen, gjort tilgængelig på yderligere ti sprog. Men det er en møjsommelig proces at oversætte Bibelen. I nogle lande har det taget 20 år eller mere. I 1989 oprettede Jehovas Vidners hovedkontor derfor en afdeling til hjælp for oversættere, Translation Services, som under tilsyn af Det Styrende Råds Redaktionsudvalg gik i gang med at fremskynde projekterne med at oversætte Bibelen. Man udviklede blandt andet en metode som forbandt studiet af bibelske ord og udtryk med computerteknologi. Hvordan fungerer den?

Når Redaktionsudvalget har godkendt at Bibelen oversættes til et nyt sprog, udpeger det et oversætterhold bestående af indviede kristne. Et hold kan lave en mere velafbalanceret oversættelse end en enkelt oversætter. (Jævnfør Ordsprogene 11:14.) Som regel har hver enkelt medarbejder erfaring i at oversætte Selskabets publikationer. Holdet bliver derefter sat grundigt ind i principperne for bibeloversættelse og brugen af ’skræddersyede’ edb-programmer. En computer er ikke velegnet til at foretage egentligt oversættelsesarbejde af denne karakter, men kan give holdet adgang til vigtige oplysninger og gøre det let for oversætterne at holde rede på vedtagne gengivelser.

Oversættelsen af Bibelen foregår i to faser. I første fase får oversætterne en fortegnelse over ord og udtryk der forekommer i den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen. Ord som hører til samme betydningsområde, for eksempel synonymer og beslægtede begreber, grupperes sammen, sådan at oversætterne bliver gjort opmærksomme på betydningsnuancerne. Herefter udarbejdes en liste med faste gengivelser af disse udtryk på det sprog der oversættes til. Når en oversætter har vanskeligheder med et bestemt vers, giver edb-søgesystemet adgang til oplysninger om de hebraiske og græske udtryk og til oplysninger og forklaringer i Vagttårnsselskabets publikationer.

Når projektet går videre til anden fase, bliver de fastlagte udtryk automatisk indført i bibelteksten. Derved opnår man en høj grad af nøjagtighed og konsekvens i oversættelsen. Men den tekst der fremkommer ved hjælp af denne „Søg og erstat“-funktion, er langtfra læselig. Der er stadig et stort arbejde forbundet med at redigere og omformulere teksten så den bliver letlæselig.

Denne oversættelsesmetode har i høj grad vist sig at være effektiv. Ét hold formåede at oversætte alle De Hebraiske Skrifter på blot to år. Til sammenligning var et hold der arbejdede med en udgave på et beslægtet sprog uden brug af computere, 16 år om det samme. Siden 1989 er De Kristne Græske Skrifter udkommet på yderligere 18 sprog. Ny Verden-Oversættelsen foreligger nu helt eller delvis på 34 sprog. Det betyder at over 80 procent af Jehovas vidner har adgang til i hvert fald De Kristne Græske Skrifter på deres modersmål.

The United Bible Societies (De Forenede Bibelselskaber) oplyser at Bibelen eller dele af den kun findes på 2212 af de over 6500 sprog der tales i verden.c Det er en af grundene til at cirka 100 oversættere for tiden arbejder på Ny Verden-Oversættelsen af De Hebraiske Skrifter og De Græske Skrifter på henholdsvis 11 og 8 sprog. Det er Guds vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) Ny Verden-Oversættelsen vil utvivlsomt fortsat have en væsentlig andel i gennemførelsen af dette.

Vi glæder os derfor over at denne oversættelse har rundet de 100 millioner eksemplarer, og vi beder til at mange flere millioner vil blive fremstillet. Vi vil gerne opfordre dig til selv at stifte bekendtskab med den. Den har en letlæselig sats, sideoverskrifter, et stikordsregister der gør det nemt at finde velkendte vers, detaljerede kort og et interessant tillæg. Og — vigtigere endnu — den kan læses i tillid til at den formidler Guds ord nøjagtigt på det pågældende sprog.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 29]

„Oversættelsen af Det nye Testamente viser at bevægelsen sidder inde med sprogfolk der på en kvalificeret og forstandig måde er i stand til at klare de mange problemer der opstår i forbindelse med bibeloversættelse.“ — ANDOVER NEWTON QUARTERLY, JANUAR 1963

[Tekstcitat på side 30]

„Oversættelserne må holde trit med bibelforskningen og den sproglige udvikling“

[Ramme/illustration på side 31]

Bibelforskeres udtalelser om Ny Verden-Oversættelsen

OM DEN engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter skrev Edgar J. Goodspeed, der oversatte de græske skrifter til An American Translation, i et brev dateret den 8. december 1950: „Jeg er interesseret i Deres missionsvirksomhed og dens verdensomfattende karakter, og jeg er meget glad for den frie, ligefremme og livfulde oversættelse. Jeg kan bevidne at den afspejler en mængde sund og seriøs lærdom.“

Den hebraisk- og græskkyndige Alexander Thomson skrev: „Oversættelsen er tydeligvis et produkt af dygtige og begavede fagfolk der har søgt at få så meget af den græske teksts oprindelige mening frem som det engelske sprog er i stand til at udtrykke.“ — The Differentiator, april 1952, side 52-57.

Den israelske professor og hebraiskkyndige Benjamin Kedar udtalte i 1989: „I min sprogvidenskabelige forskning i forbindelse med den hebraiske bibel og oversættelser deraf, rådfører jeg mig ofte med den engelske udgave af New World Translation. Herved har jeg gentagne gange fået bekræftet den opfattelse at dette værk afspejler en oprigtig bestræbelse for at nå frem til en forståelse af teksten der er så nøjagtig som muligt.“